Gammelt crap #8

Mail til veninde i 2009, hvor et gammelt mareridt dukkede op:

“Jeg er i Århus og var så heldig at spotte en, vi har været i gruppe med, men som jeg ikke kan huske navnet på. Vil gerne kalde ham Alexander, men det hedder han vist ikke.

Han var rædselsfuld, insisterede på at fylde opgaven med kilometerlange citater og gik rundt med blotterfrakke. Du er vist på sporet nu!

Jeg kan rapportere, at han bærer sin skuldertaske på samme indbildske, kunstner-wannabe-agtige, slaskede måde som i gamle dage, og at han ser ud til at være mindst 45 år. Desværre havde han ikke sin frakke på. Han købte noget i Sallings brødudsalg, hvis du skulle være interesseret.”

IMG_4106 Amagerbro Torv_1000Amagerbro Torv

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Gammelt crap #7

Mail sendt til veninde i 2008, hvor spritnye ekskærester forsøgte at se på kunst sammen:

“I går forsøgte vi at være venskabelige og tage på Louisiana sammen, men allerede efter 20 minutter på museet, forslog jeg, at vi så udstillingen hver for sig og mødtes bagefter. Jeg kunne simpelthen ikke holde ham ud. Han blev selvfølgelig sur og tog hjem, og jeg blev ked af det. Alt hvad han gør og siger, gør mig rasende. Nu taler vi slet ikke sammen.”

IMG_2654 Parmagade_1000Parmagade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Gammelt crap #6

Mail skrevet til veninde i 2008, hvor X Factor-finaler var hellige, og fornuftige mennesker sagde ufornuftige ting.

“Mødtes med Trine på en café fredag aften (midt i X Factor-finalen!!!). Hun blev ved med at sige, jeg ikke måtte gå fra Lasse. At det var meningen, vi skulle være sammen. For det vidste hun bare. Hun vidste det! Vi havde været så gode for hinanden. Jeg blev helt forvirret over det.”

IMG_2525 Prags Boulevard_1000Prags Boulevard

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Gammelt crap #4

Mail til veninde i 2008, hvor jeg ikke var single:

“Arbejdede til kl. 21 og kom hjem til et klamt og bombet køkken. Han er begyndt at svine ekstremt meget på det sidste. Jeg er ikke klar over, om det er for at straffe mig, eller om det bare er (u)almindelig dovenskab og maskulin klamhed. Hvor ville jeg ønske, jeg kunne komme hjem til min egen lejlighed.”

IMG_3837 Uplandsgade_abekat_1000Uplandsgade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Gammelt crap #3

Mail til en veninde i 2009, hvor jeg for en gangs skyld var hjemløs, indbildsk og paranoid:

“Har set på værelse igen i aften, på Østerbro. Udlejeren havde intense, blå øjne som en oplyst guru eller en seriemorder, der samler på hår.

Det viste sig, at han var lifecoach.

Jeg spurgte selvfølgelig til dit og dat, men han havde kun ét spørgsmål til mig: “Hvor i søskenderækken er du?”

“Først” var åbenbart et yderst tilfredsstillende svar.

Jeg gad godt at bo der, men bliver nødt til at sige nej. Mest fordi køleskabet, som 5 mennesker skulle dele, var mikroskopisk. Men også pga. de alt for blå øjne. Er sikker på, at hvis jeg flyttede ind, ville han blive forelsket i mig eller forsøge at slå mig ihjel.”

IMG_2487 Amagerfælledvej_1000Amagerfælledvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Mere crap coming up

Jeg er blevet besat af The Last Message Received, som jeg fandt ovre hos Miriam. En blog, hvor man kan svælge i sms’er og mails mellem venner, kærester, familiemedlemmer og hvem, der ellers finder på at skride eller dø fra hinanden. Hvor du får deres allersidste ord. Den sidste bøn, det sidste spørgsmål, den sidste smiley, den sidste beskyldning, den sidste forklaring, den sidste ligegyldighed, det sidste hej, det sidste alt. Bare det allerallersidste før døren bliver smækket, før pistolen sættes for panden, før bilen rammer et træ, eller før veje stilfærdigt siver i hver sin retning.

Jeg elsker det. Og bladrede derfor mine egne beskeder og mails igennem for at finde vigtige afslutninger. For at mane tårerne og vreden og dramaet frem. Men de var der ikke. Jeg aner ikke, hvor de er. Måske i døde mailadresser og gamle telefonnumre? Eller måske foregik de ude i virkeligheden, som bogstaver ikke kan sladre om? Måske har jeg bare ikke sagt farvel til vigtige mennesker i mit digitale, voksne liv?

Jeg fandt i hvert fald kun crap. Som fx dette:

“Var på kompetenceafklaringskursus hos A-kassen i dag. Blev ikke meget klogere på egne evner, men mødte til gengæld en række kvindelige akademikere, der havde stort behov for at fortælle om glutenallergi, stress og depressioner. Og så havde de selvfølgelig fået helt vildt mange kompetencer ved at føde børn, som skal fodres og køres til fodbold.”

Men crap er også ok. Nu er jeg blevet besat af at grave mere crap frem.

IMG_3846 Sundby Bibliotek_1000Sundby Bibliotek

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Hjemme

I morgen vågner jeg uden armbånd og uden koncertprogram. Og uden tømmermænd. Og uden planer. Og uden øl i håret. Og uden villaveje. Og uden flag i haven. Og uden plæneklipperbrøl. Og uden hækkeklipperbrøl. Og uden den svedige kjole. Og uden sølvfisk under madrassen. Og uden fremmed nynnen på badeværelset. Og uden hæse historier ved morgenbordet.  Og uden fedtede solbriller. Og uden de gode hotdogs. Og uden de løse aftaler. Og uden ufindelige mennesker. Og uden ufindelige mødesteder. Og uden pludselige ansigter. Og uden venner der holder pladser. Og uden musikken i maven. Og uden bassen i kroppen. Og uden hoppen i luften. Og uden tårer i mængden. Og uden himlen der breder sig. Og uden sommeren, som du husker den. Og uden sommeren, som du du savner den. Og uden natmad. Og uden stjerner. Og uden langsomhed. Og uden NorthSide. Og uden Århus. Og uden Århus. Og uden Århus. Og uden Århus.

Jeg gider aldrig mere vågne, var en tanke.

Men selvfølgelig gider jeg det. Jeg vågner jo på Amager.

IMG_4242 Plug_1000Robert Jacobsens Vej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Diverseposten #1

– Jeg er i Århus.
– Jeg er træt.
– Jeg fik ikke min yndlingsplads i stillekupéen, for min yndlingsplads i stillekupéen, bagerst ved vinduet, hvor man kan strække benene og glo ind i en stoleryg, var afskaffet på dagens togstrækning. I stedet skulle jeg dele bord og flette tæer med fremmede mennesker. Et koncept jeg hader så voldsomt, at jeg overvejer at skrive en klage.
– Jeg er nødt til at grine, når jeg hører Den Korte Radioavis. Også når jeg er sur på stillekupéen. Også når ham med tæerne, tror jeg griner ad ham.
– Jeg skal til koncert med Malk De Koijn, The Chemical Brothers, The Minds of 99, Sigur Rós, Caribou, Beck og mange andre i weekenden. På NorthSide. Men har mest fantaseret om de lækre karsehotdogs. Ok og The Minds of 99.
– Jeg har ikke taget mit store, tunge kamera med, så jeg føler mig nøgen og forkert og sender ingen billeder. Men måske overlever I i år uden dokumentation af høje menneskers nakker.
– Og jeg bliver ikke nøgen. Har pakket både gummistøvler, regnfrakke, halstørklæde, uldtrøje og vanter, fordi den danske sommer er en troløs tæve.
– Jeg glæder mig til i morgen. For så vågner Actionbaby, som jeg ikke har set siden påske. Ja så gammel og fasterlig er jeg åbenbart blevet. At jeg kan glæde mig til det kravlende børnecirkus.
– Jeg har ikke modtaget et eneste pikbillede siden vores pikbilledsnak. Hvilket er meget godt. Men næste gang jeg får et, for selvfølgelig får jeg det i en verden, der vrimler med retarderede pikejere, ved jeg lige præcis, hvad jeg vil gøre. Nemlig som hende her!
– Jeg er sandsynligvis ikke hende, der blogger under festivalen. Så hvis du vil høre mig pippe, skal du følge med ovre på Twitter. Eller måske Facebook, hvis jeg tager mig sammen og holder mig fra hårde stoffer.
– Jeg sover lige om lidt. Hvis man da kan sove lige om lidt, når man lige før smadrede en stor edderkop, der planlagde at kravle på min hovedpude.
– Jeg orker ikke finde et foto, der passer, men vand er altid godt. Godnat.

IMG_4364 Amager Strandpark_1000Amager Strandpark

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Kan du dufte lugten i bageriet?

Jeg skrev et ord forkert i forgårs. Man dufter ikke til ting. Man lugter til dem. Det nåede jeg at skamme  over i mindst 10 sekunder, da en læser påpegede fejlen ovre på Facebook. Men så tyggede jeg lidt på det og trak på skuldrene. Dufte, lugte, tja. Hvilket jeg selvfølgelig aldrig skulle have gjort. For trækken på skuldrene er jo det værste, man kan udsætte påpegende læsere for. Så får læsere nemlig behov for at påpege, at folk altså tror, man er idiot, hvis man ikke retter dufte til lugte! At hvis man vil arbejde seriøst med skrivning, skal man lugte! Det blev endda påpeget, at læsere overhovedet ikke gider læse med på en blog, hvor idioter går og dufter til ting! Og så blev der sat punktum med et højt, påpegende smæk med døren.

Måske skulle jeg selv lige påpege et par ting:

Læsere må gerne finde fejl. Læsere må gerne finde sjuskefejl, kommafejl, stavefejl, alle slags fejl. Kom med jeres fejl. Så retter jeg dem. Som regel. Men læsere må også gerne tage en slapper ind imellem. Og hvis læsere vil bestemme, hvad der skal stå på en blog, kan læsere med fordel selv starte en blog.

For her i amarOrama må bloggere gerne være barnlige og stædige og bedøvende ligeglade med, hvad folk går og påpeger. Jo mere aggressivt der påpeges, jo mere ligeglade må de faktisk være. Eller glade ligefrem. Jeg har fx aldrig været mere til freds med ikke at rette en fejl end i dette påpegede tilfælde. Så til freds at jeg måske ligefrem vil dufte til ting igen i dag. Til freds ja. I 2 ord. Fordi jeg kan.

IMG_3916 Ved Sønderport_1000Ved Sønderport

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter