Rester bolognese

Jhaij

ærr

fårr

SMUKH

till

dhaij!

Det var den sædvanlige besked fra Actionbror, når jeg ringede på dørtelefonen i Bologna. Kraftig inspireret af “Den eneste ene” og en bolognesisk tjener, som i væmmelse slog ud med armene, da vi satte os ved et bord på fortovet og kun bestilte espresso (og tiramisú):

Thiiis

iiis

ah

RRRHÆSTÅURRHANT!

Men til sidst lukkede Actionbror mig ind, og tjeneren kom modvilligt med vores espresso, og måske finder jeg snart de sidste stumper, jeg mangler at blogge om Bologna.

img_0420-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Flyv til Bologna, og støt bloggen

Udfald

Det bliver for trivielt, hvis jeg hver gang, bloggen går i stå uden varsel, skal vende tilbage med en forklaring om travlhed eller arbejde eller psykiske tilstande, jeg forsøger at holde i kort snor. For det kommer til at ske igen og igen, at jeg er der, og ikke er der, og er der. Jeg synes bare, vi én gang for alle skal vedtage, at når bloggen sover, kan man vælge en af følgende forklaringer, eller endnu bedre flere af følgende forklaringer i kombination:

  • Jeg kaster alle mentale kræfter ind i mit nye arbejde
  • Jeg rejser måske ligefrem med mit nye arbejde
  • Jeg er pacificeret af angst
  • Jeg er pacificeret af krimiserier og rødvin
  • Jeg stirrer ned i et dybt, sort økonomisk hul
  • Jeg bruger sommeren på vinterbadning, ja vinterbadning
  • Jeg har gæster
  • Jeg har ubloggelige oplevelser
  • Jeg sover i døgndrift
  • Jeg bruger hvert eneste ledige sekund på at google Raket-Madsen.

img_4356-amager-strand_1000Amager Strandpark

3 pileReklamelink: Køb en bog, og støt bloggen

   
   

Bologna med børn

Selvom du har formeret dig og har små, skrigende bletyper på slæb, behøver du ikke lænke dig til en pool eller en strandkant hele sommerferien. Du kan sagtens være småbørnsfamilie i Bologna, hvis du vil. Bare spørg min bror og svigerinde, som tog af sted med deres knap 2-årige søn og med mig, som de inviterede med.

Bologna er nemlig nem med børn. Hvorfor?

Fordi du kan flyve direkte.

Fordi du aldrig dør af varme. Selvom temperaturen skruer sig op over 35 grader, kan du gennemtrave byen i skygge under svalende søjlegange, der skærmer næsten alle fortove. 35 kilometers arkader skulle der være i alt.

Fordi trafik og larm forsvinder i de smalle gader, hvor fortovsrestauranter fodrer dig, mens barnet sover i klapvognen.

Fordi du kan hoppe på legetøjstoget og køre ud af byen til den flotte udsigt fra San Luca-kirken.

Fordi du nemt kan lade små ben løbe foran dig på de brede, blanke fortove.

Fordi du slipper for turistmasserne, og derfor også slipper for souvenirsælgere, lommetyve og børn der bliver væk (hold dog øje med lommer og bagage på banegården).

Fordi du altid kan nå en park med legeplads på gåben (også selvom benene går uden om Montagnola).

Fordi byen er så lille, at du aldrig for alvor farer vild.

Fordi du faktisk kan rundt til alt, også med klapvogn.

Fordi enhver plads leverer duer, som duegale typer kan jagte i håb om at kramme/sparke/spise/blive venner med en due?

Fordi pasta, pizza og is. Børnelivretter på alle menukort.

Fordi du overhovedet ikke skal nå noget, bortset fra pasta, pizza og is. Og vin. Og måske en gratis film.

Fordi Bologna kan lide børn. Også de lyshårede.

img_0470-bologna_arkader_1000Bologna

3 pileReklamelink: Køb babygear, og støt bloggen

At vælge den rigtige park i Bologna

En af de første dage i Bologna trængte vi til en park, hvor det lille Actionbarn kunne lege og få afløb for noget action, så vi fandt en grøn plet på kortet. Parco della Montagnola. Der ville vi dase eftermiddagen væk.

Men vi var ikke daset mere end 10-20 meter ind i parken, før jeg sagde: Nej, her skal vi ikke ind.

Actionbror og hustru nikkede og vendte klapvognen. Og så var vi ude igen.

Da vi kom hjem, gav google os ret: Dangerous park, avoid! Drugs! Nightmare!

Montagnola er åbenbart inde i en ikke så børnevenlig periode. Så vi droppede den til fordel for Giardini Margherita og Parco 11 Settembre, hvor der var legepladser og folk, der ikke solgte stoffer.

Mareridtsmusikken fra karrusellen var lidt psykosefremkaldende, og en gammel dame blev meget formærmet, fordi jeg tog en bid af hendes bænk. Hvor hendes håndtaske skulle stå.

Men hvislende, italienske forbandelser og vanvid er rarere end politirazziaer og kanyler. Vi vendte aldrig tilbage til Montagnola.

img_0499-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Køb en kniv, og støt bloggen

   

Sommerfilm i Bologna

Hvis din ferie handler om at krydse berømte, italienske seværdigheder af på bucketlisten, skal du ikke tage til Bologna. Altså, byen kan da godt præstere et fint tårn, faktisk flere, og nogle paladser, kirker og springvand og så videre, men det er ikke derfor, du skal spendere tid eller penge her. Det skal du fordi, Bologna ligger inde med et smukt og ustressende Italien, hvor du ikke behøver kæmpe dig igennem skove af fægtende selfiestænger, horder af amerikanere doing Europe, tingeltangel med special price for you my friend, tjenere, der hader dig, fordi de ikke kan råbe dig ind med deres turistmenu, og køer og ventetid og køer og ventetid, og din nabo, der pludselig vinker til dig fra en hestevogn. Fordi de fleste turister valfarter alle mulige andre steder hen. Og fordi Bologna bare er en flot by, hvor folk bor og lever, spiser godt og ser film. Ja især fordi de ser film.

Hver aften hen over sommeren fungerer det store torv Piazza Maggiore nemlig som gratis udendørsbiograf med kæmpelærred, højtalere og opstillede stolerækker.

img_0440-bologna_1000Folk kommer sivende fra solnedgang. De første får stolene, de næste må betale for drikkevarer og plads på de omliggende caféer, de sidste nøjes med trappen foran kirken, kantsten eller bare de varme sten på pladsen. Til sidst er der sort af mennesker. Heldige røve får uddelt en lille, rød pude af arrangørerne og har husket at tage en flaske vin med. Og når filmen starter, vender alle ansigter sig mod den store, lysende skærm foran paladset, næsten i ærbødig stilhed.

img_0633-bologna_1000

Så sidder de der, under stjernerne, og ser Woody Allens Manhattan eller Tarantinos The Hateful Eight eller Ruben Östlunds Force Majeure eller en dokumentarfilm eller en gammel sort-hvid film, aften efter aften, uden at blive afbrudt af fuldesang, smadrede flasker eller råbetyper. Eller regn. Sidder bare sammen og ser film. At blive lukket ind i den del af Bologna, at være en af skikkelserne i mørket på pladsen, er magisk og kan godt ende med en lille klump i halsen. Jeg tror endda næsten, jeg mærkede en smule tiltro til menneskeheden rumstere et sted. Jeg mener, så længe vi kan sidde sammen på et torv og holde kæft til en god film, er vi vel ikke helt fucked?

Nå, men hvis du kommer forbi Bologna en sommeraften, så husk! Film på Piazza Maggiore.

Ting jeg kan undvære

  • Flere blændende nipplebilleder af Putin
  • Dansk “sommer”
  • Alle sætninger, der starter med: Er det bare mig, eller… (nej, det er aldrig bare dig, and you know it)
  • Mænd, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med søde, underbuksevaskende tjenestepiger, også kaldet hustruer
  • Præster, der mener noget om kvindefodbold
  • Bladlus, (som spiser mine forårsløg, gulerødder og radiser)
  • Selfies
  • Øjenbetændelse, der vender tilbage første nat efter ferien og muligvis varsler the return of the skimmelsvamp?
  • Edderkoppesæsonen
  • Ængstelige provinsrøvhuller, der kræver, du bekender dig til én nationalitet, nemlig 100% dansk!, hvis du vil bo i Danmark
  • Omformuleringen sugardating. Så sig dog ordet: prostitution
  • Den alt for tidlige udløbsdato på alt for dyre Apple-produkter
  • Giffer (gifs?)
  • Emojis
  • E-boks
  • Senge, der holder op med at rede sig selv, og ferier, der snart er forbi
  • Virkeligheden, hvis den absolut skal være så virkelig

img_0653-parma_1000Parma

3 pileReklamelink: Køb en bitterfissefeministsvinbog, og støt bloggen