Gik ikke videre.

Videre.

Fields, Ørestads Boulevard

Jeg heppede på jer. Stemte på jer. Håbede på jer. Men bare tæer slår jo altid bedste sang.

Lover, at jeg skammede mig, mens vi løb hujende ind på Rådhuspladsen.

Og så behøver vi vist ikke vade mere i den hjerneblødning.

Tovelillevej

I går, mens jeg cyklede ud ad Ørestads Boulevard, hørte jeg pludselig nogen synge: Nanananananana nanananananana between us, only teardrops, nanananananana nananananananana between us, only tearDROOOPS.

Nogen var mig.

I aften er jeg inviteret over til et bøssepar. For at se det du ved nok.

Skal vi sige, det er ok, at der ligger en NorthSide-billet i skuffen og tæller ned til 14. juni?

Sundholmsvej

Plankeværksbudskaber. Af og til undrer jeg mig over, hvem afsenderen er.

Amagerfælledvej

Jeg var ikke en and. Jeg var mig selv. Måske i en hektisk, hurtigtsnakkende udgave, der delte rundhåndet ud af advarslerne: DET havde jeg desværre aldrig arbejdet med og DET havde jeg desværre heller aldrig arbejdet med.

Men dog mig selv.

Og mit hår sad godt. Det er jo det vigtigste.

Sundbyøster Plads