Og det skete i de dage

100 % Amager

Jeg orker ikke at fortælle om min telefon, der gik i stykker. Eller om reservetelefonen, der bimlede i nat med mærkværdigt budskab om, at kl. var 8 – men selvfølgelig glemte alt om at vække mig i morges, da kl. faktisk VAR 8.

Har heller ikke kræfter til at forklare, hvordan man kommer hele vejen til Hillerød med kuffert på størrelse med et hangarskib, når der ikke er ryddet sne. Eller handler julemad til kæmpe-familie, der planlægger flere dages ædegilde, uden huskeliste eller overblik eller enighed på indkøbsholdet.

Og kan slet ikke finde ord for, hvad der sker, når man endelig slipper ud af Føtex med 50 poser sylte og saltkød og kartofler og øl og sild og alt det andet, som vi alligevel ikke når at sætte tænderne i, før showet er slut. Og så pludselig ikke forstår, hvor det der parkeringshus med vores bil egentlig blev af!?

Nej, vi zapper væk fra mors fede juleferie og taler om noget helt andet. Amager.

Og den særlige Amager-buzz. Du ved den, der oser af: Vi aner ikke en pind om, hvad der sker inde i byen (eller resten af verden), og vi er også pisseligeglade!

Fænomenet finder du bl.a. hos Wan Hao på Amagerbrogade. En kinesisk restaurant, der lokker med kæmpe tag-selv-bord af alt godt fra frituren og spis 10 liter is, nu du er i gang.

Men glem alt om maden! Du skal kigge forbi for stemningens skyld. For hvis du vil vide, hvad Amager is all about, er det altså her, det sker. Med akvarium og plastikdækkeservietter og røde lygter og Titanic-lysekrone og kæmpefadbamser og hele molevitten. Jeg elsker det (og skammer mig en smule).

Du får lidt billeder, og jeg juler videre i det hillerødske.

Amager Wan Hao rod lygte amarOrama

Amager Amagerbrogade Wan Hao stolerakke amarOrama

Amager Wan Hao amarOrama

Amager Wan Hao stolesade amarOrama

Amager Wan Hao akvarium amarOrama

Amager Wan Hao lysekrone amarOramaAmagerbrogade, Wan Hao

2 kommentarer

  • lotte

    Jeg kender ikke stedet men Wan Hao har hajfinnesuppe på menuen, så jeg vil stærkt opfordre til at man finder en anden kinserrestaurant – der er jo nok af dem… Shark finning er en af de mest grusomme og unødvendige former for dyreplageri og der er ingen grund til at støtte et sted der accepterer den slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. amarOrama

    Shark finning ved jeg intet som helst om. Men ja, der er mange andre kinesere på Amager

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og det skete i de dage