M.'s fornemmelse for

Blogout

Oh guuud, hvilket frugtbart møde, når samtidskunsten går i clinch med den klassiske skulptur og inviterer beskueren indenfor i et sitrende spændingsfelt mellem… skulle jeg have stået og sagt i dag, med filosofiske rynker i panden.

Jep. Søndagsplanen hed:
Jeg spankulerer rundt på Glyptoteket og studerer årstal med højtidelig mine. Står måske og hvisker lidt intellektuelt ved en Rodin og fingererer ved en halskæde, jeg selv har designet.

Eller måske ved et par plastic fantastic øreringe i en helt vildt skør farve. For som first mover tisker jeg af alt, hvad DU og alle andre dødelige, der ikke har læst moderne kultur og kulturformidling (eller noget), synes er hot. Og nej! De er IKKE købt i en legetøjsbutik. De har kant!

Kan det ka vi li Amager

Og ja, jeg læser Politiken og ønsker mig en ravkæde (og bevæger mig mod hattedamestadiet med hastige skridt), men hvad har det med sagen at gøre!?

Altså udsigt til en vidunderlig dag, hvor me, myself and I mødes på øverste etage af Maslow pyramiden og svælger i selvrealisering og smukke omgivelser. Intet kan ødelægge mit humør.

Selvfølgelig med mindre du skæver utålmodigt til dit ur, trasker forbi en Cezanne uden at sukke lidenskabeligt eller værre endnu spørger om vej til cola-automaten/rygerummet/baren/Tivolis julemarked og giver mig eksistentiel kvalme og livslede.

Men.

Skæbnen ville det anderledes, for langt ude på eftermiddagen vågner jeg op af en trancelignende tilstand. I nattøj. Og undres.

Hvem har redt min seng med html-hæfter, WordPress-manualer og twitter-bøger? Og hvem har ført sig frem i diverse chatforums og antastet eksperter og IT-nørder, mens hun lader som om, hun har skide meget styr på det der med plugins og widgets og php?

Og hvorfor har jeg ikke været i bad endnu?

Ny søndagsplan:
Styrte ned til Helgoland og trække frisk luft, før jeg melder mig ind i en rollespilsforening.

Helgoland Amager amarOramaHelgoland Amager Strandpark

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

M.'s fornemmelse for