Lizzies Plads

Briste eller blogge

Skrid! Passér gaden, der er intet at se her. Ikke andet end lidt usikre kragetæer og et par fesne fotos, du kan sagtens kan leve foruden. Og hvis jeg ikke lytter til min kloge broder, bliver det faktisk ved i den dur.

Sagen er jo, at jeg trænger til mit helt eget skriveværksted, hvor jeg kan blive bedre til det med bogstaver. Gå og pusle, uden at bossen eller kollegaen eller kunden kigger mig over skulderen og bla bla du kender smøren, ja suprise! Løsningen er en blog.

Men om hvad? Den skal jo handle om noget – og helst noget helt bestemt, siger de seje. Det går ikke bare at ævle derudaf og håbe på det bedste.

Du skal enten have søde, stressende børn, der siger sjove ting. Eller bo i et eksotisk land. Eller gå på vilde dates og/eller kværke dig selv i kærestesorg. Eller komme vidt omkring med et par strikkepinde. Eller folde dig ud som tegnetalent – eller artsy fartsy fotograf. Eller være kendt. Eller have noget at ha’ det i og sparke seriøst kommunikations-ass med din voldsomme viden om sociale medier. Eller noget.

Men hvis man ikke har muligheder og evner ud i den slags! Hvad så? Kunne det fx være fantastisk at springe ud som Amager-blogger? Ja da! God plan. Jeg kan da så let som ingenting hænge ud i min egen hood. Give dig madanmeldelser fra Amagerbrogade, kloge arkitektur-iagttagelser fra Ørestad, interviews med min pakistanske kioskmand og hele hans pukkelryggede. Sagligt og sobert uden navlepilleri og platte privatheder. Og slet ingen sure opstød.

Men hvad havde jeg forestillet mig?

Er du der stadig? Jamen, så tager vi lige en tester. Er det fx dejligt for dig, hvis jeg fortæller, at jeg spiste aftensmad på Viva, Amagerbrogade, i går, og fik denne tallerken?

Mad Amagerbrogade amarOrama

Og bliver du vild i varmen, hvis jeg røber, at jeg senere hyggede mig noget så gevaldigt med min mor og en småkage her på Ingolfs Kaffebar?

Ingolfs Kaffebar Amager amarOrama

Nej, det tænkte jeg nok.

Men hvad så? Vi looper lige tilbage til lillebror med de gode råd. Fortæl om det, der optager dig. Det du tænker på. Ser på tv. Tving dig selv til at skrive hver eneste dag. Så kommer det helt af sig selv. BARE GÅ I GANG.

Måske er det vejen frem. Måske er det vejen til Helvede. Men nu prøver jeg. En lille bitte bid. Eller måske endda en rigtig luns, hver eneste dag. I hvert fald indtil februar. Så må det briste eller bære. Og ikke et ord om Amager.

Og dog. Bliver lige nødt til at give vigtig info videre. Nr. 111 (Chicken Tandoori Masala) på Viva, Amagerbrogade 100, er nok et af de lækreste 65-kroners-måltider, der kan støves op her på lorteøen.


2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lizzies Plads