Briste eller blogge

Facebook-freaks

Ok. En titel, jeg måske lige så godt kunne kyle i hovedet på mig selv. For mit behov for at bladre rundt i fjæsbogen på snart alle tider af døgnet (liiige tjekke. Er de derude…? Synes nogen godt om min seneste status? Nej??? Men den var da ellers så vildt gennemtænkt og sjov på den seje måde og…) er måske ved at nå et freakish højdepunkt.

Men glem nu alt om mig. Vi skal i gang med at pege fingre. For der findes jo, mildt sagt, lidt af hvert derude. Og selvom vi jo allesammen er supergode venner, kan jeg, uden at blinke, kalde flere af mine faste forbindelser for freaks. Bag deres ryg forstås. Og mest af alt for deres vanvittige Facebook-manerer. Så læn dig tilbage og enjoy the show. Her kommer hovederne med størst Freak Factor.

Vi taler om venner, der:

FacebookUden den mindste ironi i miles omkreds skriver: Kan det blive smukkere? og udsætter os alle for en YouTube-video med skrålemaskinen Celine Dion.

FacebookKoketterer med kryptiske opdateringer for at tiltuske sig opmærksomhed. I dag er en trist dag. Og endnu værre – hvis man venligt spørger ind til problemet – altså helst ikke vil uddybe, fordi det er for privat!?

FacebookIkke tager et nej for et nej. Som min tantes søsters kusiner (eller hvem de nu er?), der kraftstejlme VIL være venner, selvom vi aldrig nogensinde har mødt hinanden. Og jeg allerede har ignoreret deres insisterende invitationer de første 3 gange.

FacebookLufter selvretfærdigheden i det offentlige rum, men alligevel ikke vil ud med sproget: Er træt af folk der er misundelige på, hvad andre har og derfor ikke kan unde dem noget godt eller være glade på andres vegne!! Hold nu op! Bagtalelse bør altså, så vidt muligt, foregå BAG den heldiges ryg – og helst med navns nævnelse, så vi alle kan være med (kom det fra den hemmelige hykler-blogger).

FacebookOg medløberne. Dem der holder sig til, når de lugter blod. De synes selvfølgelig skidegodt om det hele og forstår og gør ved:
Kunne ikke være mere enig
Hvis man ikke kan glæde sig på andres vegne, må man have et kedeligt liv.
Ja et fattigt liv.
Det er egoistisk.
Det er megabelastende, at de ikke kan være glade på ens vegne.

Get a room, siger jeg bare.

FacebookOg apropos fattige og kedelige liv. Folk der: Har gjort klar til, at mødregruppen kommer i morgen.
….Og? (Ja ja, ved godt, at jeg selv skrev lam besked om støvsugning i går. Videre!)

Facebook Starter en chat med Hey, hvad så – men følger op med larmende tavshed, selvom jeg pænt leverer et hej tilbage. Det er simpelthen for mærkeligt. Skal vi have en go’ gammeldavs samtale – eller er du i gang med at copy-paste din originale icebreaker  ud i 20 forskellige chatruder for at se, om en lidt mere interessant person bider på – motherfucker?

FacebookPoserer i badetøj.

FacebookHar født et barn og med vold og magt skal presse baby med ind i den lille profilbilledkasse! Altså hvorfor er i to? Og hvem af dem er dig?

FacebookHører til i den næsten psykotiske afdeling: Mødre, der helt overlader profilbillede til baby. Hvad sker der for det? Er du en baby? Tror du, baby er dig? Skal jeg kommunikere med dig via dit barn. Er du gået hjemmefra og har efterladt baby alene tilbage?

FacebookI samme dur. Kærestepar, der optræder SAMMEN på profilbilledet. Når I nu alligevel er sunket ned i det sygelige symbiose-stadie. Hvorfor så ikke bare oprette en samlet Facebookprofil og få det overstået. Og en fælles mailadresse, nu I er i gang. What the hell. Så køb dog det matchende joggingsæt og spark lokumsdøren op på vid gab, når der er stort i vente. I kan jo li’ hinanden for fanø.

FacebookSlet og ret fravælger profilfoto. Jamen, hvor er I? Ved I slet ikke, at vi har det megahyggeligt herinde?

Facebook AmagerMelder sig ind i ligegyldige grupper à la Jeg hader fluer. Eller Jeg elsker is. For kedeligt. Videre.

FacebookSynes carpe diem da er en frisk og helt igennem passende kommentar. Eller lægger klistrede kliché-ordsprog ud à la drømmen er at være i nuet, men lykken er…. bla bla bvadr.

FacebookLader som om, vi ses IRL. “Veninder” der popper op på fødselsdage med et “lad os snart spise brunch”, velvidende at vi ikke tales ved før næste glade tillykke.

Facebook Ja… ærligt talt tør jeg ikke gisne om, hvad der får et voksent, og vel nogenlunde velfungerende, menneske til at vælge denne statusbesked. Vi lader den tale for sig selv.

Et barn sagde til sin mor : Mor jeg har malet på dine lagener med læbestift. Rasende slog hun sit barn hensynsløst! Bag efter fortrød hun hvad hun havde gjort, og bad sit barn om at “åbne øjnene”, men der var det for sent. Hans lille hjerte slog ikke længere. :'(
I soveværelset på lagenerne stod der skrevet “MOR JEG ELSKER DIG”. Sæt dette i din status, hvis du er imod børnemishandling!

Dybt godnat.

9 kommentarer

  • Morten

    Enig. Facebook har ynglet mange misfostre siden det startede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så Sjov!(gentager jeg mig selv?).
    Selvom den der sidste……det er jo sygt!!

    Nå, men det var sådan du gik public – good for me :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Du er rejst tilbage i tiden. Til der hvor det hele startede. Ok. Facebook Freaks er jo altid sjove.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha! (ja, undskyld det forsinkede grin, har først lige opdaget din blog.. er ikke kommet så lang i den at jeg ved om man godt må opdage den eller ej). Nøj, hvor jeg også bare hader de der “FUCK – orker det ikke mere”-opdateringer og så når nogen spørger, siger at man kan tage den i chatten eller at det er for privat.
    Nej. I er slet ikke interessante nok til, at jeg gider tage den i chatten. Gider ikke høre om at kommunen har nægtet dig kontanthjælp fordi du ikke har gidet lette røven i 10 år. Det gør for ondt på mit liv, at jeg er venner med så nederen mennesker på FB. Burde fandeme slette dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jamen bloggen må da godt opdages! Jeg har skjult 3 Facebook-venner, som førte sig frem med samme elegance og politiske galde som haterne på Nationen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Guðrið

    Amen! (p.s. ahahahaha!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] indlæg er inspireret af awesome amarOramas “Facebook-freaks“-indlæg fra 2010. Læs det. Jeg kastede næsten op af grin over […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Briste eller blogge