Blacklisted

Hvad er der galt med denne liste?

Anni og Erik
Henrik Qvortrup
Hanne-Vibeke Holst
Carl-Mar Møller
Puk Elgaard
Simon Emil Ammitzbøll
Sussi og Leo
Monrad og Rislund

Jeg har udnævnt mig selv til officiel mandelgave-manager, hvilket kun er rimeligt, siden jeg af uforklarlige årsager næsten altid ender som den, der sidder og spiller uskyldig juleaften med oval stenfrugt under tungen eller i kinden. Faktisk kunne julehadere og andre kynikere, med god grund, kalde hele risalamande-ceremonien for et stykke absurdteater. For den årlige rutine hedder: M. går ud og køber en gave, spiser lidt dessert og vinder gaven, mens resten af familien ser slukørede til.

Men jeg klager ikke, og i år overraskede jeg mig selv med et spil Ego. Et særdeles velvalgt stykke legetøj til bloggere, blottere og andre narcissister, hvor vi kan konkurrere og gætte om mig, mig, mig. Og nej, det skal ikke byttes. Vi tog en tester i aften, og ud fra antal grine-kvælningsanfald og søsters bryske, hævede øjenbryn, fordi børnene altså sover, og huset er meget lydt, og tænk hvis de vågner og ikke falder i søvn igen og tager skade for resten af livet, er spillet en stor succes.

I korte træk taler vi om en lang række spørgsmål, der skal afsløre, om du kender dig selv og dine medspillere. Og her kommer førnævnte liste ind i billedet. For hvem vil du helst IKKE tilbringe en uge i sommerhus med eller IKKE rejse jorden rundt i luftballon med? Og kan dine medspillere fx gætte, hvem du nødigst vil tilbringe de sidste timer af dit liv sammen med?

Faktisk kan det være svært at vælge. Se det for dig. En kæmpe meteor styrer direkte mod jorden, men før alt liv bliver udslettet, har du 24 timer, hvor du enten kan rende rundt i Penisskoven sammen med Carl-Mar Møller og pisse territorier af. Eller sidde og hækle dækkeservietter sammen med Hanne-Vibeke Holst og messe om modbydelige mænd og vagina-misundelse. Eller danne trio med Susi og Leo. Eller forsøge at samtale seriøst med Anni Fønsby, der tegner og fortæller om, hvorfor hun har fået transplanteret en kæmpestor røv under hagen.

Ego liner altså en lang række danskere op, som vi tolererer på tv, hvor vi kan zappe videre, men måske nødigt vil se på vores dødsleje. Og så er det jeg spørger. HVORFOR havner Puk Elgaard i dette selskab?

AmarOrama har kun ét budskab til Ego-folket: Luk frk. Elgaard ud af rædselskabinettet i en fart! Ellers kan det nok være, at vi blacklister jer fra mandelgaveleverandørlisten til næste år.

Amager Amagerbrogade sluk dit tv amarOramaAmagerbrogade

Det måtte jo komme

Ingen sidder fast i en snedrive på Fyn. Vi har sengetøj og madrasser nok til alle, og andestegen blev ikke glemt i bagagerummet. Julefreden lægger sig over huset som en stor varm dyne.

Jeg elsker, når vi alle er samlet. Desværre sker det sjældent. Og mens vi smutter mandler, skræller kartofler og diskuterer kongehus og verdens elendighed til et lydtapet af tegnefilm, giver det med familien altså mening. Og ærgerligt-ærgerligt, at nogen af os er syge, og at opskriften på sildesalat blev glemt i den anden ende af byen. Men vi er sammen, og det er velsignet, og jeg skynder mig at smide bloggen fra mig for at få det hele med.

Så god jul til mine 3-5 læsere.

PS
Den berygtede brother (ja har faktisk to) er her selvfølgelig også, og mens vi bonder og gør ved, kommer jeg, overvældet af julestemning, til at give ham sine helt egne linjer på bloggen. Så glæd dig til at høre ham sige det, alle tænker, men ingen tør sige (højre kolonne nederst).

Amager Gladelig jul amarOrama

Amager Byglandsgade gladelig jul amarOramaByglandsgade

100 % Amager

Jeg orker ikke at fortælle om min telefon, der gik i stykker. Eller om reservetelefonen, der bimlede i nat med mærkværdigt budskab om, at kl. var 8 – men selvfølgelig glemte alt om at vække mig i morges, da kl. faktisk VAR 8.

Har heller ikke kræfter til at forklare, hvordan man kommer hele vejen til Hillerød med kuffert på størrelse med et hangarskib, når der ikke er ryddet sne. Eller handler julemad til kæmpe-familie, der planlægger flere dages ædegilde, uden huskeliste eller overblik eller enighed på indkøbsholdet.

Og kan slet ikke finde ord for, hvad der sker, når man endelig slipper ud af Føtex med 50 poser sylte og saltkød og kartofler og øl og sild og alt det andet, som vi alligevel ikke når at sætte tænderne i, før showet er slut. Og så pludselig ikke forstår, hvor det der parkeringshus med vores bil egentlig blev af!?

Nej, vi zapper væk fra mors fede juleferie og taler om noget helt andet. Amager.

Og den særlige Amager-buzz. Du ved den, der oser af: Vi aner ikke en pind om, hvad der sker inde i byen (eller resten af verden), og vi er også pisseligeglade!

Fænomenet finder du bl.a. hos Wan Hao på Amagerbrogade. En kinesisk restaurant, der lokker med kæmpe tag-selv-bord af alt godt fra frituren og spis 10 liter is, nu du er i gang.

Men glem alt om maden! Du skal kigge forbi for stemningens skyld. For hvis du vil vide, hvad Amager is all about, er det altså her, det sker. Med akvarium og plastikdækkeservietter og røde lygter og Titanic-lysekrone og kæmpefadbamser og hele molevitten. Jeg elsker det (og skammer mig en smule).

Du får lidt billeder, og jeg juler videre i det hillerødske.

Amager Wan Hao rod lygte amarOrama

Amager Amagerbrogade Wan Hao stolerakke amarOrama

Amager Wan Hao amarOrama

Amager Wan Hao stolesade amarOrama

Amager Wan Hao akvarium amarOrama

Amager Wan Hao lysekrone amarOramaAmagerbrogade, Wan Hao

Og det skete i de dage

Jeg forstår ikke helt:

– Hvorfor alle ekspedienter i hele Kbh har aftalt at: Nej, det er desværre udsolgt og vi lukker om et kvarter?

– At folk kan juleshoppe i stiletter? Bliver de båret rundt i kongestol?

– Hvorfor ingen panikker. Er jeg den eneste, der har gennemskuet, at næste istid er på vej? The Day after Tomorrow! Anybody?

– At jeg ikke bliver mopset, når Frelsens Hærs hornorkester, i en udspekuleret knibtangsmanøvre, trutter folk sammen det smalleste sted på strøget – så ingen kan komme hverken frem eller tilbage.

– Frelsens Hærs motivation for at samarbejde med østeuropæiske lommetyve.

– At jeg kæmper med en klump i halsen, fordi trutteriet og lysene og sneen og de lange fingre på opdagelse i folks lommer og det hele bare er så smukt?

Julestemning Oresundsgade Amager amarOramaHerolds Varehus, Øresundsvej

Glæde og tak

Hvad jeg ønsker mig? Sådan en dims, man kan tegne med på computeren. Den, ser jeg gerne, ligger under juletræet på fredag.

Og hvad ellers? Kamerastativ, for 5. år i træk. Hvornår forstår I det!? Ka-me-ra-sta-tiv.

Undertøj. Tænk stort!

Ny identitet – som vi ikke fortæller til SU-styrelsen, vel (noget med nogen penge, de vil have tilbage).

En surprise-skiferie. Vi har pakket din kuffert, bestilt hytte og ski, tændt op i pejsen. Flyet står og venter, du skal bare tage dit pas og en sjus og komme med. Suk.

En lejlighed, uden sølvfisk, med plads til sofa – og gæster.

En alle tiders elevatorvægtgarderobe.

Venner uden børne- eller kærestevedhæng.

Og så kan jeg måske også godt følge damerne nede i genneren lidt,

Pik har interesse amarOrama

men ligefrem at skilte med det?

Kirkens Korshar Amagerbrogade amarOramaAmagerbrogade