Kaktus og karameller

Syg og single

Hvad tænker du på? Et spørgsmål jeg heldigvis slipper for som single. Ligesom jeg også bliver skånet for skænderier om opvask, rengøring og hvem der altid går ned med skraldespanden.

Der er heller ingen, der snager i min dagbog eller i mine mails. Eller vrisser af mig og beder mig om at være mere til stede! Eller kalder mig kælenavne og forsøger at få en god gang babystemme-snak i gang. Jeg er fri for sure miner og skru dog ned, når jeg hører musik. Der er aldrig optaget på toilettet, ingen tis på gulvet eller fælles vasketøjskurv, og jeg slipper for den store, fede fladskærm.

Jeg skal ikke stresse over en kæreste, der trænger til opmærksomhed, opmærksomhed, opmærksomhed og vil have ros, fordi han har lært at tænde en støvsuger. Og jeg undgår parmiddage med stenalderkønsroller og tøzeenighed om hvor-er-mænnern’-da-bare-skøre-og-vilde og giver-du-lige-en-hånd-i-køkkenet-mens-de-snakker-om-hvor-bilen-står-parkeret?

Og ingen lange, sure weekender med skænderier og tvivl, om det her nu er det rigtige. Og flere skænderier.

Jeg burde vel kontakte Guinness Rekordbog med verdens længste liste over fordele ved singlelivet, men mindst én gang om året kommer jeg i tanker om, at jeg faktisk mangler en bedre halvdel. Nemlig, når en eller anden modbydelig sygdom vælter mig omkuld. Og her taler vi ikke en halvsnottet forkølelse, men flere dage i sengen uden kræfter til at lave mad eller gå til lægen eller hente Panodil. Eller noget som helst.

Sådan ser situationen ud i amarOrama for tiden, og nøj hvor ville det være rart, hvis der lige kom en mand forbi og serverede suppe og samlede snotpapir sammen og mærkede mig på panden og syntes, at det hele var meget synd.

Men når manden mangler, og jeg stadig ikke tør oprette den der datingprofil og begynde at kysse frøer, er det godt, jeg har David & Sushi. Ved slet ikke, hvordan jeg skulle overleve uden den lille biks på Øresundsvej, hvor de altid sidder klar ved telefonen, forstår mig og kommer så snart, jeg kalder. Ris og rå fisk til rimelige penge leveret til døren i en fart. Og glem alt om kontanter. De tager dankortmaskinen med. Uden at stille krav eller hive mig hjem til svigermor. Jeg tror næsten, det er true love.

Amager Augustagade amarOramaAugustagade

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaktus og karameller