Kastrup Havn

Bloody Hell

Drenge og andre sarte sjæle gå væk. I dag blogger jeg blod og kvindelige, kødelige forbandelser, for de sidste 24 timer har kun handlet om en ting. Overlevelse:

Overleve nat med varmepude på maven og smertestillende medikamenter i række-ud-og-sluge-i-søvne-afstand.

Overleve kvalmende kold, anæmisk morgen.

Overleve 20 toiletbesøg på jobbet, Tampax i ærmet, oppustet bowlingkuglemave og mistænksomme blikke fra bossen. Barselsorlov i horisonten?

Overleve 5A med typen bag rattet, der bare elsker det der med at bremse hårdt op og fyre passagerer gennem forruden.

Overleve Fakta, hvor skidesmart automatisk-i-udu-returmønt-system selvfølgelig får os til at blive lidt længere og skider på, at jeg virkelig bare må finde et toilet NU.

Overleve pilleoprustningsekspedition til apoteket.

Overleve 5 etagers trapper for at komme hjem i seng til en hurtig omgang bedøvelse af Panodil og Ipren, det perfekte par, der komplementerer hinanden og holder smerter fra døren i 4 timer, og fuck! opdage, at apotekerdamen i stedet har lagt 1.000 mg Panodil i posen!

Overleve 2 timers optimistisk Panodil-misbrug.

Overleve at opgive. Må ud igen efter Ipren. Kravler hen over gulvet, kun drevet af smerter og død-over-apoteket-tanker.

Overleve glædesskrig, da Ipren titter frem under en tøjbunke.

Overleve vished om, at dette usle øjeblik udgør det bedste nu i flere måneder.

Overleve en halv time til kemien virker.

Overleve at David og Sushi ikke bringer ud i dag.

Overleve blodblogging. Skulle jeg virkelig synke så lavt? Ja det skulle jeg og bloggede heldigvis ikke noget om de duftpartikler, jeg går og spreder, som får rådne æg til at rulle skrigende væk. Eller det gjorde jeg så nu.

Ansigt Øresundskollegiet Amager amarOramaØresundskollegiet

2 kommentarer

  • Tak for et lidt ulækkert:-), men også forfærdeligt befriende ærligt indlæg, som jeg tænker de fleste af os kan nikke genkendende til (Gå væk drenge, blev der sagt). B.S Christiansen ville ikke have holdt en eftermiddag ansigt til ansigt med en kvindelig cyklus gone mad.

    Lige nu forsøger jeg at overleve et docu-flop fra TV4 (der ellers er genial ud i den genre) kaldet ‘Vesterbro’. Folk på Vesterbro, der har børn, der hedder Noah og Klokkeblomst og skal lave fin mad til deres gæster, har det faktisk heller ikke for nemt. Husk lige på det næste gang, du famler rundt efter drugs i søvne…

    /Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Tak dame!

    Frygtede ellers lige, jeg var gået over stregen (siger lillebror nemlig). Svært at vende tilbage til pæn og nydelig, når man lige har styrtblødt ud over hele bloggen.

    Og TV4 skal tage sig sammen, så vi med Mac kan få set noget singleliv. Vil dog forsøge at glemme alt om, at der er nogen, der hedder Klokkeblomst.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kastrup Havn