Et barn er født

Happy Ending

Åh nej, skal denne her blog kun handle om søskende!?

Ja, åbenbart.

For når livet synes, at amarOrama trænger til lidt ekstra modgang og saboterer Oslo-tur og nytårsfest og slalom. Og stikker kaktus ned i min hals, læsser tonstunge murbrokker af på brystkassen og hånligt hvæser:

Hav en hyggelig nytårsaften, helt alene, for nedrullede gardiner, på dit lille Amager-kammer. Kun i selskab med bihulebetændelse, slimede sølvfisk og et ulækkert spejlbillede af noget, der ligner en hjemløs, gammel mand.

Ja, hvem kommer så susende på Skype og spiser med og skåler og spiller spil og cheerer up og gør ved? Det gør den evindelige brother og hans norske kæreste, så året alligevel slutter og starter på glædelig og opbyggelig vis.

Heldigt, at man har søskende med store omsorgsmuskler, som vrider armen om på livet, når det ikke makker ret. 2011 bare kom an! Jeg har backup.

Godt nytår.

Amager Hojdevej gardiner amarOrama Højdevej

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et barn er født