Slut med hundedage

Long time ago in Berlin

Det her er måske lidt underligt. Men hvis nu du boede i Prenzlauer Berg for 8 år siden. Før Østerbro flyttede ind og ødelagde det hele, og alle blev voksne eller forduftede, fordi det blev for fint og for dyrt.

Og du fx var en af dem, der altid havde et par spraydåser i lommen, så du kunne pisse territorier af og pynte op sådan cirka mellem Kastanien Allee og Schönhauser Allee.

Og det var lige præcis din skyld, at det vrimlede frem med små figurer, der ville vise vej, pege fingre eller bare kort kommentere livet. På mure, skraldespande, døre, træer (jovist) og på fronten af nbi.

Altså minimænd, der i meget primitiv og grov gengivelse så sådan ud:

ifeelsafenow

Eller sådan:
amarOrama Good Life

Så vil jeg bare sige vielen Dank mein Herr/fjollede teenagedreng/smarte avantgardekunstner/Olafur Eliasson på druktur.

Du forvandlede min alt for korte Berlinferie til en fest af en skattejagt, og jeg blev lige lykkelig hver gang, jeg snushanede mig frem til endnu et af dine spor. Udviklede mig faktisk til lidt af en stalker, der frittede alle på min vej ud om de fine Männer.

Forvildede mig også til fest i en tysk udgave af Jagtvej 69, som jeg med alle mine fordomme var sikker på, du frekventerede. Og en flink fyr i Lederhosen gav rundvisning i baggården, der gemte på den fineste graffiti, men dig fandt jeg aldrig.

Hvis min scanner virkede, eller når vi en dag bliver gode venner. Altså mig og scanneren – men da selvfølgelig også OS to! Så lægger jeg alle billederne ud på bloggen til din ære, for jeg fotograferede og tilbad hvert eneste værk (på en ikke-uhyggelig måde forstås).

Og så bliver du rig og berømt her i amarOrama (hvis det altså ikke er dig Olafur. Du har ligesom fået din bid af der/die/das Kuchen, synes vi).

Da jeg vendte tilbage i sommer og troede, jeg skulle genopleve det hele. Med defend yourself against US agression og Buy Nothing Day og Kein Spekuland. Jo temmelig eksotisk for en enfoldig Junk de Luxe århusianer i 2003. Fældede jeg (næsten) en tåre over at finde bydelen invaderet af barnevognsbanden, som havde luftet ud og ryddet op og malet lyse og børnevenlige farver über alles.

Men i min mørkeste time, møder jeg ham her:
Berlin amarOrama graffiti

Han har ikke mange dage tilbage. Som han sidder der og er på vej til at blive renoveret af den kreative klasse. Men han reddede min dag. Og resten af ferien. Det synes jeg lige, du skal vide.

Resten var væk.

   

2 kommentarer

  • Ahem…har lige opdaget din blog. Ganz inteessant ne? Nåmmen glæder mig til at læse med.
    Hilsner
    fra
    en-også-lorteø-beboer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Fuhrmann For Dig! Tak for det fine besøg.
    Og utak for pludselig præstationsangst.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med hundedage