Bloody Hell

Mød mig på Malta

Gårsdagens blodblogging førte til påtale fra Brother. Bare for ulækkert! Så det holder vi os fra. En måneds tid måske.

I stedet besøger vi et af mine absolut yndlingssteder på Amager. Malta. Eller Spisestedet, som jeg først troede det hed, for navnet figurerer ikke rigtig nogen steder, og servitricen kunne da heller ikke sådan liii komme i tanker om hvaderdetnudethedder hvaderdetnudethedder, da vi nysgerrigt ville vide. Hvor er vi?

Og sådan kører de stilen. Ikke noget pis. Hvis du kender stedet, så kender du stedet. Slut. Her gør vi ikke stads af os selv, og kun arbejdsløse og pensionister kommer ind, eller studerende, for vi lukker kl. 18. Måske 19. Weekenden kan du godt glemme alt om. Og skrid med det dankort, giv os menneskepenge. Så pynter vi op med friske blomster og kender dit navn og ved, om du kan lide syltede agurker.

Et amarkansk paradis, hvis du spørger mig.

To gange har jeg nået dagens ret før lukketid. I dag mørbradgryde. I december, hvor billederne er fra, æggekage med en gang bacon, der var til at forstå.

Og hvordan forklarer jeg stemningen? Den er så blød og intim. Rar simpelthen. Væg til væg-tæppet beroliger alle lyde, og de glade, orange Flowerpots lægger små, fine melodier over bordene, men det er mere end det.

De fleste kommer alene, nikker, smiler lidt rundt og sætter sig, måske med et Ude og Hjemme eller en krydsogtværs, ange uden nogen form for adspredelsesremedier. Dagens ret rundes af med Irish coffee eller Fernet Branca. Ingen skal skynde sig. Ingen sender sms’er eller stirrer ind i en laptop, for her sidder vi bare sammen og slapper af. Som i en stor spisestue. Med søde damer, der tager opvasken.

Klientellet kan overhovedet ikke proppes i kasser. Selvom sølvrævspromillen er høj, støder du også på amagerfritsen: Kulsort bund og pink striber, Canada gåsen, hængerøve og kasketter, økologiske mødre og det forelskede par. På 75 år! Som sidder og fletter fingre hen over bordet og giver mig tårer i øjnene. Helt ærligt. Det sted er bare perfekt. Hvis du altså orker en god gang dansk køkken sådan cirka fra 70erne. Stjerneskud og hele svineriet.

Ellers må du nøjes med en rød sodavand. Du SKAL til Malta.

Malta Højdevej Amager amarOrama

Malta Højdevej Amager amarOrama

Malta Højdevej Amager amarOrama

Malta Højdevej Amager amarOrama

Malta Højdevej Amager amarOrama

Malta Højdevej Amager amarOrama

Malta Højdevej Amager amarOramaMalta, Højdevej 59

9 kommentarer

  • Ibs

    Fabelhaft! Hvorfor vidste jeg ikke dét, da jeg boede på Amar!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ligger dette fantastiske sted dog? Bare hvis man en dag skulle svinge forbi Amager.
    I øvrigt er jeg helt vild med ordet “Sølvrævspromille”. Tror jeg sådan generelt vil til at måle flere ting i den målestok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krølling

    Det lyder som ægte amager sted der skal opleves i nær fremtid. Tak for tippet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Ibs
    Sikkert fordi man skal skumle ret så meget omkring i gaderne for at opdage maltesernes hemmelige klub! Men du må tilbage.

    Dame
    Højdevej 59. Og de har i øvrigt også fantastiske festlokaler, hvor jeg helt klart skal holde mit næste store kaffeselskab.
    Sølvrævspromille var også mit favoritord i det indlæg.

    Krølling
    Selv tak. Husk kontanter. Og de mystiske åbningstider.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker at man kan få sødmælk, Luxus øl og vin på karaffel. Så bliver det ikke meget mere halvfjerdser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • wow! ligner en helt fantastisk amager-perle! må straks besøge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Fru Z
    Og selvfølgelig kan man også få raijekåktæil.

    Mette
    Kan være, vi støder på hinanden. Ser jeg noget ungt blod, går jeg hen og siger hej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aaaej, jeg flyttede fra Amager for 2 måneder siden, og jeg har Aldrig været på Malta. SkalDAle!! Jeg må tilbage!
    (gad vide om Malta kan mærke din omtale de næste par uger, ala når Politiken udråber ugens unge smart urbane café?).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kan kun give dig ret. Skandaløst! Men sig til, hvis du kender andre hemmelige, hyggelige Amager-steder, jeg ikke har opdaget.

    Og nej, jeg tvivler på, at malteserne nu bliver overrendt. For hvor mange kan egentlig nå at spise krebinetter og kartofler og sige tak for mad FØR kl. 18, hvor de jo lukker biksen!?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloody Hell