Forskning forklarer alt

Skal man stjæle fra et barn?

Hov. Hvem er du? Skal du besøge mig?

Hvor fedt! Jeg får trang til at hoppe og løbe i rundkreds. Se lige den her grydeske. Sej ik! Hvor er jeg glad. Kom, skynd dig ind på mit værelse. Se en lastbil og se mit målebånd, der kan trækkes ind og ud og se min dyne. Neeej, den er blød. Prøv at mærke! Se, her er nogle flere biler. Og se, her er endnu flere biler. Ha ha ha ha. Det her er fedt. Grib! Flot bold ik. Ej, sæt dig ned. Så skal vi rigtigt hygge os. Iiiih. Jeg finder lige alle mine ting frem fra skuffer, skabe, plastikbøtter og kasser under sengen. Du skal se det hele. Alt. Ha ha ha. Nu kaster jeg nogle ting til dig, og så kan du kaste tilbage. Ha ha. Ej hvor kan jeg bare godt lide dig. Du skal have en krammer.

Blev der sagt til mig i aften. Ikke lige præcis med ord, men med lyde og fagter af en person, der har levet så kort tid, at tungen stadig krøller og slår knuder. Men hvad gør det. Jeg fattede pointen.

Det lille menneske kunne godt lære mig en ting eller to om livet. Hvorfor udnyttede jeg ikke situationen og stjal de træsko, han har på, når han vælter ind i fremmede folks hjerter?

Nok fordi, det ville være mega uforskammet efter al den gæstfrihed.

Vinduesudsmykning amarOrama Amager ParmagadeParmagade

   

4 kommentarer

  • EKS

    Selvfølgelig må man stjæle fra et barn… problemet er bare, at man i virkeligheden ikke orker det, når de hyler så højt bagefter!! Men ja, tænk hvis alle var så ligefremme og blot så spændende muligheder fremfor uoverskuelige forhindringer!!! Men jo, stjæl blot… især nu hvor jeg ser hans små kære ligefremme og nysgerrige hænder overtage MINE bøger!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Ok. Næste gang ryger der nok lidt selvtillid, gæstfrihed, energi, mod på livet, umiddelbarhed og trang til spontane jubelskrig med hjem i lommen.

    Måske skulle jeg tage en kuffert med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stjæle…eller lære :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Eller måske nøjes med at stjæle en af de seje lastbiler. Og så lære lidt af resten.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forskning forklarer alt