Havde foretrukket klamydia

Har forsøgt at slå det hen. Mine øjne er tørre, og jeg får jo også for lidt søvn. Men æhm, jeg kan jo næsten ikke SE noget. Altså om aftenen. Min skærm flimrer.

Begyndte med midlertidig flytning på job, som betød, at jeg i 2-3 uger sad ved en mikroskopisk bærbar og forsøgte at tyde usynlige bogstaver. Endte med noget pikant næse-skærm-gnubberi.

Og åbenbart også med skader på sjælens spejl.

Kan da ikke være meningen! Skal jeg fra nu af blive blind hver aften kl. 22 pga. kedelig, kortvarig office fling? Mig som altid har pralet med ørneblik og ha, nu skal jeg fortælle, hvad vejskiltet siger en kilometer ude i horisonten.

Nej nej nej tal ikke om optiker og synstest. Briller er slet ikke tænkt ind i arbejdsløshedsbudgettet. Og desuden får glasøjne mig til at ligne alt for realistisk bud på en kvindelig massemorder.

Skal vi ikke bare aftale, at jeg mangler c-vitaminer. Eller trænger til at stresse af med lidt Karen Blixen?

Amagerbrogade amarOrama Amagerbrogade

Nej men du er sej

Jeg bliver bejlet til.

Ikke noget vildt. Men krøllet hej-smukke-kaffe-call-me-agtig seddel tæller vel også.

Work related.

Manden er slet ikke noget for mig, og for 10 år siden havde han fået fingeren. Den idiot. Hvordan kan han dog TRO, han har en chance!?

Han går jo i grimme sko / for stramme bukser / læser medicin/ har for lange ben / synger i kor / er bredrøvet / går med halskæde / har dårlig musiksmag / læser biologi / har hår på brystet / er læge / taler om sin mor / har bamser / taler babysprog / har for store muskler / arbejder i bank / har en stigereol / går med læderjakke / kalder mig søde / spiller luftguitar / har kat / prutter / synes Pamela Anderson er flot / har langt hår / er tandlæge / kender ikke Mies van der Rohe / er tatoveret / går med åben skjorte / står op og tisser / har en healer / er en healer / praler med sine penge / er for gammel / køber Ekstrabladet / er let på tråden / folder sit tøj alt for perfekt. Eller 100 andre helt forkerte ting.

Lad os bare sige. Jeg har aldrig været så god til det med bejlere, men nu på mine gamle dage begynder jeg nærmest at sætte lidt pris pris på dem.

Har i hvert fald gemt bitcheriet af vejen og mærker en skamfuld knude i maven, når jeg tænker på den første, der forsøgte sig. Vi er tilbage i folkeskolen, og da han gik tre klasser over, sparkede hans frierfødder mig straks op i hierarkiet til de “seje” piger. For jo ældre bejler jo bedre.

Så selvom jeg bognørden ikke mestrede klassefestdisciplinen og aldrig dansede tæt eller flettede fingre, blev jeg pludselig taget med på råd, når der skulle laves top 5 lister og behandles vil-du-være-kærester-ansøgninger. Jeg måtte jo alligevel vide en ting eller to.

Desværre kunne den stakkels bebumsede, stammende og sikkert meget følsomme dreng ikke have valgt et mere forkert mål for sin kærlighed. Jeg var skræmt fra vid og sans. Betragtede ham som et monster.

For at ligge på lur bag genboens busk mindede altså ikke om de kærlighedserklæringer, min Ken havde givet Barbie. Og Morten Harket fra a-ha kunne virkelig aldrig finde på at skygge mig frem og tilbage fra købmanden. Klamme svin! (fik jeg råbt efter ham i skolegården).

Et ihærdigt svin.

Da jeg en morgen åbnede hoveddøren og blev mødt af hjerteovertegnet kærestebrev på mit eget dørtrin, brød jeg faktisk sammen i gråd og ville aldrig mere i skole. Styrtede ind på værelset og smed mig på skibsbriksen, hvor tårerne fik lov at trille til Take on Me fra kassettebåndoptageren, mens rædselskuverten måtte ligge uåbnet i skralderen og angre sådan at troppe op uden invitation.

Fik jeg sagt, at jeg aldrig har været så god til det med bejlere?

Gør selvfølgelig ikke sagen bedre, at jeg er lidt af en crazymagnet og har brændt fingrene slemt et par gange på mænd, der forstod at bruge andet end gemme-sig-i-busk-metoden. Hvilket fører mig tilbage til den aktuelle kurmager, som nok heller ikke er helt ordentlig i hovedet. Er jeg ret sikker på. Og nej, vi skal ikke drikke kaffe.

Men ved du hvad. Jeg synes faktisk, det er sejt gjort. Tænk at han tør. Tænk at der overhovedet er nogen, der tør. Respekt til dem.

Moselgade Amager amarOrama Moselgade

Du må være hende med dolken

Så skal vi til det. Hvad lå på pladespilleren, da jeg som 17-årig flyttede hjemmefra? Dengang jeg boede i en lillebitte toer sammen med min veninde, som jeg delte seng med, for det var jo mest praktisk!? Og vi hverken havde tv, telefon eller internet, men fyldte aftenerne med lange diskussioner om litteratur og den lækreste dreng på skolen (muligvis i omvendt rækkefølge).

Jo jo, underboen klagede både over Prince, The The, Pixies, Bob Dylan, Sort Sol, U2 og Red Hot Chili Peppers. Og mine tunge elefanttramp på trappen. Men kunne du måske gætte, at vi også terroriserede nabolaget med kvinder, som spejder længselsfuldt ud over havet?

Jeg vil være hende med guitaren. Du får damen med dolken.

De små ting

Tristhedstågerne lægger sig tykt over en singlesøndag uden aftaler. Især når en idiot bakker varevogn ud på cykelstien og slår mig ihjel, minus 5 centimeter!, og bekræfter mistanken om, at jeg er usynlig.

Hjælper heller ikke, at jeg har PMS.

Men bare rolig. Jeg springer ikke ud fra altanen.

For pludselig inviterer nogen på vafler og andre pynter træerne op med tyl. Så er alt godt igen. Tak for det.

Træ Artillerivej Amager amarOrama

Træ Artillerivej Amager amarOrama Artillerivej

8

Nogle gør det for at nyde udsigten

Andre for at nedstirre 161 trappetrin, kaste sig ind på hver anden afsats og stædigt kommandere psyken på plads – dukangodt dukangodt dukangodt.

Højdeskræk hører nemlig fortiden til.

Troede vi.

PS Bjarke, hvornår kommer der lejligheder til fattige, højdeskrækslidende?

Ottetallet Ørestad Amager amarOrama 8-tallet, Ørestad