5 ufede facts

Terroristerne må vente

Hvad! Vågner brat op af min 5A-koma, da pigen på sædet foran fyrer paniske kommandoer af i telefonen.

Far. Gå ind på Ekstrabladets hjemmeside. Find ud af, hvad der er sket. Det lød. Meget mærkeligt. Meget meget mærkeligt. Et kæmpe brag. Kæm. Pe. Brag. Og alle politibiler kører med udrykning. Jeg skal altså ikke med Metro. Hvis der er sket noget.

Udrykning. Brag? Sad vist lige i noget X Factor (og stemte på Patricia). Er jeg virkelig blevet så distræt, at selv terrorangreb går min næse forbi?

Heldigvis bløder stemmen langsomt op. Dommedag har endnu ikke ryddet fars forside. Vi kan alle fortsætte med vores liv og 5A. Og Metro.

Mine tanker vælger dog bumletoget til en sommernat i 2001, hvor jeg tøffer op langs Siciliens østkyst og pludselig opdager, at bjergene brænder uden for vinduet. Dvs. Etna er i udbrud og spytter lava ud over sig selv, hvilket undrer mig meget, da guidebogen beskriver selvsamme vulkan som yndet skisportssted. Med sne hele året rundt!?

Noget, der ikke stemmer.

Hiver fat i en togkonduktør, som med store armbevægelser og cirkuslyde slår fast, at vulkanen ER i udbrud. BUM! Hahahaha. BUM! Hahaha.

Min (eks)kæreste og jeg fortryder et kort øjeblik, at vi ikke bare blev i Rom og beundrede nogle flere barokkirker.

Når dog levende frem til destination lille badeby, hvor vi de næste 7 dage snorkler, solskolder os, sover, spiser og skændes, med radioen kørende på konstant Etna-update. Hvor er lavaen nu? Hvor er lavaen nu? Heldigvis altid på vej hen til nogle andre end os. Vi ser den kun som aske, der lander i vores gin tonics.

Og så alligevel ikke. For en dag, hvor vi ligger og siestaer den på hotelværelset, kommer braget. Ikke bare som et sprut fra en halvsløj vulkan, men som lyden af livets sidste sekunder og Sicilien, der eksploderer og gør klar til at synke i havet.

Sådan må vi begge have oplevet det. I hvert fald udveksler (eks)kæresten og jeg ikke et ord, mens vi springer op af sengen, vælter ud ad døren, galopperer ned ad trapperne. Nu sker det. Vi skal dø.

Men hov. Når lige at stoppe op, før vi rammer receptionen. Øh. Hører vi glade stemmer i baggrunden. Og folk, der griner? Som vi står her, Adam og Eva, uden en trevl på kroppen med ikke engang et håndklæde til at tage det værste?

Noget der ikke stemmer.

Skal vi måske løbe rundt og lege nudister med lava i hælene, mens alle andre bare morer sig! Op på værelset igen og flå gardinerne til side.

Intet tegn på Altantis-forsøg udenfor. Kun synet af et par skraldespande, der ruller rundt på gaden af grin over dumme, halvblonde nordboere, som stikker af sted i bar røv ved en smule rabalder.

Og vist nok skålede i en ekstra gin tonic den aften.

Men i disse dage er jeg åbenbart immun overfor larmende, livstruende fænomener. Som terror og garanteret også vulkaner. Har mere alvorlige voksensager på programmet. Fx Patricias tur i farezonen, mit stigende antal deller og fremtiden som arbejdsløs, barnløs, kæresteløs tabertype.

Man kan ikke være bange for det hele på én gang.

Badebassin Guldregns Alle Amager amarOrama Guldregns Allé

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ufede facts