2300 tar en slapper

Jeg kan beskrive i detaljer, hvordan mit mønstrede tapet ser ud, snakke snot, mumle noget om en tur i kiosken, hvor de aldrig har hørt om vægtkonsulenterne, men til gengæld frister svage sjæle med vaffelis, og fortælle, hvordan det går hos Dr. House, Jack Donaghy og Michael Scott.

Men jeg oplever intet blogbart her på sygelejet. Intet.

Så Lorteøen melder pas i dag, læner sig tilbage og lader Bristol komme på banen. Her bor der nemlig, lidt overraskende, en amarOrama-læser, som har sendt mig et sjovt billede af en mur, du skal se. Bliver du ikke en anelse skeløjet?

Tak for foto Bristol-dame.

Amager satser på at vende tilbage i morgen. Som altid med joggingtøj, kamphund og lækker attitude.

Bristol amarOrama Bristol

Mademoiselle Chambon

Når jeg bliver rask, så sørg lige for, at jeg smider 10 kg, opretter datingprofil og sætter kloen i en kæreste, der siger åh hvor synd, næste gang jeg sejler rundt i snot og selvmedlidenhed.

Får nemlig spat af at ligge her alene og glo. Nu febertågerne letter.

Heldigvis kan man få kærlighed på film. Og i dag fjernede Mademoiselle Chambon mit fokus fra fedtet hår og nakkesmerter, med intenst drama, der formåede noget så sjældent som at fastholde min koncentration i 101 minutter. Ikke en eneste blog blev der læst, mens hovedpersonerne grublede og traf vigtige voksenbeslutninger.

Vi taler forbudte følelser i fransk udgave. Med småblomstrede sommerkjoler, lange blikke, sørgelig violin og en sukkende lækker Vincent Lindon.

SHIT en gang lort tænker du. Men blame it on bloggerens manglende evner udi skrivekunst og romantisk fabuleren. For den er god. Se den. Se den. Se den.

Hjerter Artillerivej Amager amarOrama Artillerivej

Om mirakler og mostre der bare dør

Lillebror blev engang kørt over. Af min far. Som bakkede ud af garagen og hen over moseskurven, hvor babybrother lå og pludrede.

Husker det som en hektisk sommermorgen med strandtur i luften, færøske gæster og madpakker, poser og tasker, der skulle pakkes.

Min forvirrede yndlingsmoster kom i tanker om noget. Måske solbriller. Satte lillebror fra sig i indkørslen og flagrede tilbage til huset med sit store, røde hår, men kom farende ud igen og skreg og skreg og skreg. Ad bilen. Oven på barnet.

Vi var heldige. Han lå midt mellem hjulene, uden en skramme. Et mirakel nærmest.

Ligesom i dag. Hvor Holger med de buttede, røde kinder blev fundet i skoven. Shit hvor jeg tudede, af glæde, og nej, jeg kender hverken dreng eller familie, men gik alligevel og gøs ved tanken om det lille liv, som måske skulle fiskes op af et vandhul. For sent.

Af og til gør englene bare deres arbejde godt.

Lillebror nåede faktisk også at lave en Holger. Med politi og det hele. Og her sidder jeg, selvom jeg som 5-6-årig stak af i fjeldet på Grønland. Midt om vinteren. En historie, der sagtens kunne have sluttet med druknet barn i noget vandreservoir.

Men min chokerede moster, der stillede moseskurven fra sig lidt for tidligt, er død. Fik kun 36 år. Så kom kræften og tog hende. Trods mange indtrængende bønner om et mirakel.

Måske havde vi opbrugt vores kvote.

Hjul Prags Boulevard Amager amarOrama Prags Boulevard

Ikke et ord om fodbold

Mens I andre klaphatte skyllede skuffelsen ned med fadbamser og bitre tilråb, sad amarOrama her til privat lille tomandsparty på Islands Brygge og spiste thaimad med dækkeservietter og levende lys, kammermusik og civiliseret konversation. Jo jo.

Og da jeg høfligt fortrak for at pudre næsen og nær var dånet ved pludselig spruttelyd (som ikke kom fra mig selv, blev jeg enig om, mens jeg sad der med bukserne nede om hælene), skulle forklaringen findes hos avanceret Air Wick system, som hvert 36. minut lukker en solid dosis fresh water aquamarine duft ud på badeværelset. For at overdøve eventuelle luftbårne uhumskheder, der kan genere sarte næser.

Eller rettere sagt. Som forhindrer, at der lugter alt for meget af røv. Ja undskyld, hvis du sidder midt i morgenmaden.

Har du da aldrig hørt mage. I et privat hjem? Så lad mig fortælle, at duftsystemet kører på batteri og kan justeres efter behov. Og til den famøse Hello Kitty fest skruede værten naturligvis op for frekvensen, så Air Wick fik travlt med at sprutte hvert 6. minut.

Se dette var en sand historie fra Islands Brygge.

Fodboldbord Rødegårdparken Amager amarOrama Rødegårdparken

Older posts