Mademoiselle Chambon

2300 tar en slapper

Jeg kan beskrive i detaljer, hvordan mit mønstrede tapet ser ud, snakke snot, mumle noget om en tur i kiosken, hvor de aldrig har hørt om vægtkonsulenterne, men til gengæld frister svage sjæle med vaffelis, og fortælle, hvordan det går hos Dr. House, Jack Donaghy og Michael Scott.

Men jeg oplever intet blogbart her på sygelejet. Intet.

Så Lorteøen melder pas i dag, læner sig tilbage og lader Bristol komme på banen. Her bor der nemlig, lidt overraskende, en amarOrama-læser, som har sendt mig et sjovt billede af en mur, du skal se. Bliver du ikke en anelse skeløjet?

Tak for foto Bristol-dame.

Amager satser på at vende tilbage i morgen. Som altid med joggingtøj, kamphund og lækker attitude.

Bristol amarOrama Bristol

8 kommentarer

  • En slapper skal man jo også have for at have overskud, så nyd din dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    MEGET funky mur. Kan næsten ikke ha’ den i mine øjne.
    Hvad er det, katten siger? Wook?

    Og god bedring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Bliver også bims af det billede.

      Tror dyret har gang i noget queer. Ligner en kat, men vuffer som en hund.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GP

    glade børn. ja tak. det kan vi godt li!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Og disse glade børn (eller er det mor-far-barn?) løber ikke væk i en skov. Lover jeg. Til gengæld bliver de sikkert snart pisset på og sprøjtet i ansigtet med spraymaling. Verden er ond.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Orv, det var da en idé man kan bygge på, når man er oplevelsesfattig og drænet: at efterlyse billeder fra læserne. Man kunne jo også give dem et tema hvis man er flabet nok, så kan man ligge og lide i fred, mens materialet løber ind på mailen. Vildt inspireret blev jeg lige der. Hyggeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det der med tema kunne faktisk være vildt sjovt. I dag skal I fotografere jeres nabo. Eller yndlingssted. Eller madpakke.

      Kræver selvfølgelig, at folk gider.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mademoiselle Chambon