Det du søger

Ammestuesnak?

Fik en lækker hvidvinsbrunch kastet i hovedet sammen med kære, gamle veninder, jeg ser alt for sjældent. Bedre søndag skal man lede længe efter. Tror jeg nok.

Men det er selvfølgelig lidt mystisk at sidde alene med minus trang til at kagle genspredning, uden ængstelig trippen for at komme hjem og sparke barnepigen ud, og med udpræget mangel på spørgelyst i forhold til babyalder (helt ærligt, er det ikke lidt ligegyldigt, om vi taler 5 eller 6 mdr?)

Men havde gudskelov husket mit ”og nu smiler jeg lige pænt og tænker på noget andet, mens du siger sætninger, som indeholder da jeg åbnede mig 9 cm”-ansigt.

For tror du, mødre interesserer sig for andet end amning og daginstitutioner og kejsersnit og børneopdragelse og barselsorlov og babygråd og liv i maven og moderfølelser og børn der bliver væk i Føtex og babybilleder på mobilen og hvem der åbner sig hvor mange cm og hvornår skal I have den næste?

Nej?

Jåhåv, det gør de nemlig. I lige præcis 5 sekunder.

Og i dette korte tidsrum bliver der frigivet vigtige informationer, man faktisk kan bruge til noget. Fx at stenrige mexicanere, som driver ved poolen – mens diskrete tjenestefolk pudser sølvtøj, henter børn, anretter tropiske frugtsalater og klipper svaner ud af havens buske – selv vasker deres underhylere. I håndvasken!

Tyendet skal nemlig blande sig udenom, hvad der sker på millionærens lille lærred mellem benene. Gætter jeg på. Aaaadr, hvorfor skriver jeg det!? (men fødsler er værre, det er de altså!). Pga. for mange pesos og medfølgende uduelighed forstår rigmænd ikke at betjene vaskemaskiner – så lige en tur under den varme hane og til tørre. Ja, sådan lyder historien altså fra mødrenes mund.

Har mødremafiaen bundet mig en lille mentira på ærmet. Eller kan Mexicohistorien virkelig være sand. Ved du noget?

Kun for medlemmer Kastrup Havn Amager amarOrama Kastrup Havn

 

16 kommentarer

  • Nu bliver jeg faktisk helt vildt nysgerrig. Har egentlig noget familie i whisky-bæltet med au pair og det hele, men jeg ved ikke, om jeg tør spørge… Måske man lige tilfældigt kunne tage det op, når man ses den ene gang om året? … Eller. Måske ikke. Når man nu ikke engang kan huske, hvad deres børn hedder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Men taler vi mexicanske whisky-folk? For så må du altså love mig at tage på opklarende mission! No need for pinlige spørgsmål. Bare gem dig bag bruseforhæng, hvorfra du udspionerer rig families nattoilette. Husk mobilkamera.

      Glæder mig til rapporten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det var en detalje jeg havde overset. Jeg troede bare vi talte om almindelige rige mennesker med tyende. Desværre…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Argh øv. Tror ikke helt, den holder med danskere. Vi har jo ingen skam i livet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for reminder, for fårk hvor kan mødre (mig selv inklusiv) være rocker irriterende at høre på, nogen gange er det som om ens hjerne er inficeret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Blev vældig glad for den kommentar kongemor! Så skræmmer sarkasmen heldigvis ikke alle mødre væk.

      Trængte bare til luft. Har ikke medlemskort til den klub, vil helst ikke høre noget om blod eller moderkager og kunne i det hele taget godt tænke mig at tale om noget lidt andet end børn. En gang imellem. Fx beskidt undertøj. Hm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyh! Jeg kan heldigvis bare snakke om mine nevøer og råbe, at jeg har dem og jeg ikke engang behøvede at åbne mig 7-9-13 cm for at få dem! Gud, hvor er nevøer smarte, man kan passe dem og lære lidt om børn, så man trods alt kan sige lidt med, når man sidder midt i en flok der alle dyrker småbørns sekten. Men uha, jeg håber ikke det bliver ved for evigt, det snak!
    Nå men vi kan jo bare snakke om x faktor og PAT il 1212 i stedet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Gudskelov for søskende, der producerer niecer og nevøer. Har selv brugt dagen med en gylden trio på 0-6 år i Zoo. Elsker dem i al deres smølfethed og sjovhed. Og modsat mødrene taler de jo om vigtige ting. Som fx. Hvem skabte gud? Hvad er forskellen på en leopard og en tiger? Og bor du virkelig her?

      Tror i øvrigt ammestuesnakken varer evigt. I’m sorry. Så ja, godt vi har vigtigere ting at tage os for. Som at se X Factor og tale om patter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GP

    I Brasilien, og så er vi da under samme himmelstrøg, har jeg erfaret, at unge piger vasker deres trusser med vand og sæbe i forbindelse med brusebad.
    Disse efterretninger stammer fra den bedre middelklasse, men det kan ikke udelukkes at skikken også er i brug hos modne kvinder, det andet køn og dem med endnu flere penge.

    Og nu til en bekendelse.
    jeg har også gjort det, men det er jo også mig med den klamme toiletbørste under køkkenvasken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Nu vi er ved indrømmelserne, kan jeg da godt afsløre, at jeg selv har stået ved den rindende hane med noget trusseværk. Men nok mest fordi, jeg var løbet tør for vaskemønter.

      Og tak for Brasilien-info. Tyder jo på, at mødremafiaen har ret.
      Toiletbørsten er glemt og begravet. Lad os se fremad mod nye lorteoplevelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • eks

    Noget man også kunne gøre i sådanne uha fæle slemme situationer, var 3xB… Byd ind , byd over samt byd op!!
    Ind med dit eget liv!!!! … Overdriv, hvis du ikke har noget liv, og hvis du stadig keder dig, så byd da op til dans for dælen!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Du har ret. Du har ret. Du har ret. Men uden liv og danseevner må jeg ty til nødløsning og opdigte monsterbaby. Som på fosterstadiet udviklede skarpe kløer. Og flænsede min mave op indefra. Før jeg åbnede mig en eneste cm. Så er man nok velkommen i klubben hva’.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Åh, det er SÅ rigtigt! Altså det med mødrene. Det med de stenrige mexicanerne ved jeg desværre ikke så meget om. Men det lyder sært. Altså det med mexicanerne. Ikke det med mødrene. Det lyder lige præcis som en brunch ville forløbe sammen med mine ellers søde og intelligente veninder… Gad vide om hjerneforskere kan måle, hvad der sker med hjernen, når man får et barn – for noget må altså ske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Sker helt sikkert noget med hjernen. Som minder om første fase i vild forelskelse. Hvor så sagde han det. Og så gjorde han det. Og så sagde han det. Og åh hvor er han bare… Og så sagde han det. Mens veninderne tænker: Dejligt dejligt. Hvornår bliver du dig selv, så vi kan tale sammen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, vi mødre er rådne. Jo.
    Ret tit tænker jeg, at jeg virkelig ikke ooorker at snakke om børn (fødsler orker jeg altså virkelig ikke!), og når jeg så ser på mig selv udefra et par timer senere, så hører jeg bare ‘blabla to tænder blabla amning blabla – går det i øvrigt godt med jobbet (lytlytlyt!!) – blabla ahrg gylp på ærmet blabla undskyld, hvad sagde du blabla shit, er klokken så mange, jeg skal hente”
    Undskyld, altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Meget fin beskrivelse der. Minder om gamle dage i gymnasiet, når man besøgte venindebartender på jobbet. Meget hyggeligt at ses, men det meste af tiden gik ligesom bare med at vente på, at kunderne slappede af i 2 sekunder, så man kunne nå at spørge: Hvordan gik festen i lørdags?

      Uden at få et svar selvfølgelig, fordi så var der lige nogen, der skulle købe en fadøl.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det du søger