Amagerkanerbiler og elefanter

Nosser eller ej

Modemanden Uffe Buchard provokerer i Politiken for tiden, fordi han bekymrer sig om moderne fædre, eller rettere sagt om moderne fædres tissemænd, som nemlig risikerer at falde af nu, hvor en meget mystisk trend dikterer, at mænd skal rende rundt med barnevogn i det offentlige rum.

Jeg håber, vi må en tur tilbage til stenalderen for at finde folk, der nervøst nikker med. Men endnu mere, at Uffe møder den mand, jeg så i dag på Amagerbrogade.

Han sad uden for Prags med kaffe og cerut. Og lugtede langt væk af macho. Måske også lidt mafioso. Buskede bryn bag mørke solbriller. Håret strøget tilbage med brillantine. Og på venstre hånd en stor, pralende guldring. Af den slags man kun ser på sydlandske mænd og taxachauffører.

Der sad han så, mens livet og 5A passerede larmende forbi. Og strikkede.

Jo, den er god nok. Manden sad og strikkede. På hvad der lignede et stort, regnbuefarvet halstørklæde. Så fint, at jeg ville bede om opskriften – havde jeg været en kreablogger.

Dette fænomen måtte studeres nærmere. Så jeg gik ind på Prags. Bestilte en sildemad og bænkede mig i nakken af Godfather. For at udspionere på nærmeste hold.

Men der skete desværre ikke så meget. Han røg cerut. Drak kaffe. Så macho ud. Og strikkede.

Hvad ville Uffe mon sige om sådan en karl? Jeg synes, manden har nosser.

PS Åh, hvorfor tog du ikke et billede af ham! Gjorde jeg også – uden at spørge. Men tør ikke vise dig det. Pga. privathedsregler, som jeg ikke helt har sat mig ind i eller taget stilling til. Du må nøjes med et par tomme Prags-stole.

Prags Dalslandsgade Amager amarOrama Dalslandsgade

38 kommentarer

  • Det er sgu da en fantastisk beretning, og hvis han strikker regnbuefarver må han altså helt klart være homo, ja egentlig alle mænd der strikker må sgu da være lidt homoseksuelle, bare lidt? Men en mafioso homo, tja tjoo. Jeg ville have fulgt efter ham da han gik, tror jeg. Tak for beskrivelsen, min kæbe faldt af led da du skrev han strikkede, det var som om det forventede man sgu ikke af ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det var ikke en traditionel regnbue. Men sådan noget garn, der spiller i alle farver, så kreationen automatisk bliver lidt regnbuefarvet. Hvis du forstår. Om han er til mænd, damer eller mafiososager får vi aldrig at vide.

      I øvrigt strikkede min venindes far tilbage i 70erne! Men det var vist en hippieting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Min far strikkede også, da jeg var barn. Og gik også helt sikkert med en barnevogn. Og han er nu ret meget mand. Mere end Uffe, that is :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvor sjovt, men hvorfor smed han mon strikketøjet fra sig? Synes ikke, jeg ser andre end Godfather, der strikker i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil gerne se billedet, men jeg kan godt se, det er i strid med nogle usagte regler…
    Til gengæld har jeg fået et mentalt billede af ham, og jeg tvivler lidt på, dit foto nu kan leve op til det ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Mit foto kunne sikkert ikke leve op til dit. For jeg var så bange for, at han skulle opdage mig, at jeg måtte helt over på den anden side af gaden, før jeg turde finde kameraet frem. Husk nu. Fremmede mennesker er farlige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Når man er i offentligheden må man altså godt tage billeder. Han kan jo ikke forvente at se sådan ud og så ikke få taget et billede af sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg ved det. Spørgsmålet er bare, hvad jeg kan tillade mig at bruge billedet til.

      Men generelt er jeg lidt bange for at fotografere fremmede mennesker. Har nogle grænser, der skal brydes der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trix

    Ophavsretsmæssigt må du gerne frigive billedet, hvis han sidder udenfor og er synlig i det ‘offentlige billede’. Så der skulle ikke være nogen krænkelse af privatlivet, så længe han ikke sidder i privaten.

    Blot må du ikke fremstille ham som andet end du så, hvis han er genkendelig. Altså, ikke bruge hans billede som modelfoto på en historie om Hitler. Det er ikke fair. Men det offentlige rum indikerer stiltiende samtykke, husker jeg ret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, det er i orden at smide ham på bloggen, når han sidder i det offentlige rum. Men jeg var lidt i tvivl om en historie, der specifikt handler om ham, så må følge med. Kan ikke helt gennemskue reglerne her.

      Og hvad nu, hvis Godfather havde en blog. Hvor der pludselig lå et billede af mig, der udspionerede og spiste sildemad. Ville jeg blive irriteret? Måske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altid interessant når ens forventninger/”fordomme” får en over nakken.
    Jeg har engang på bodega i den yderste afkrog af Nørrebro (don’t ask) set to … punkere (hedder det stadig det?) med spike’t hanekam, nitter, læder, pearcing-overkill og sort make-up, der sad og lagde puzzlespil. Et blomstret naturbillede et af slagsen. Jeg er til dato stadig mega ærgerlig over jeg ikke tog et billede. Hmm

    /Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Øv, at du ikke fik skudt punkerne! Men ja, elsker også at få den slags overraskelser.

      De første 3 sekunder sagde mine øjne: “Der sidder en mand og holder sin kones strikketøj, mens hun er på toilettet”. Men de måtte tro om igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Hæ… ham så jeg også en dag. Måske samme dag som dig? I hvert fald sad han udenfor Prag med strikketøjet. Men han strikkede ikke – sad kun og rystede det op og ned, hvilket fik mig på samme tanke, som du oprindeligt havde. At han holdt det for konen…

      Jeg vil helt klart holde øje med ham fremover. Måske kan vi udveksle strikketips med hinanden.

      Og jeg vil helt klart også holde øje med din blog, som jeg tilfældigt landede på. Skønt med små, skæve Amager-glimt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Velkommen til Kristine! Sjovt, at du også er stødt på Godfather. Ja han sad nemlig og viftede med strikketøjet en gang imellem, når han holdt pause.

      Gad vide, hvem han strikker til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Jeg synes, det er fedt, du spiser sildemad.

    Og han er da for sej, når han strikker. Det sys jeg. Uffe kan rende og hoppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Sild og strikketøj. Vi er så seje på Amager. Og skriv dog noget på din blog! Hvor er du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • altså punkerne. Det var ikke den sorte make-up der lagde puzzlespil. Selvom det nu også ville have været en overraskelse… Eller.. Nej jeg stopper nu. Ha en dejlig onsdag.
    /Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Man ved ellers aldrig, hvad sort make-up kan finde på. God onsdag Helle!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skidegod historie :)
    Jeg tænkte bare, at når han sætter sig ud på gaden og strikker, så tigger og beder ham vel nærmest om at blive fotograferet? Og når historien er, at han er sejere end Uffe Båthorn, så er det altså klart i hans favør. Flere af hans slags, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja måske. Og ja tak til flere mænd med nosser.
      Ejmen ok. Jeg kunne måske godt nøjes med én.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha – jeg kan lige se det for mig!
    Du skulle virkelig have taget et billede.

    Ps. Jeg elsker mænd, der går med barnevogn. Altså ikke vagabonder. Bare “jeg-er-totalt-overskuds-far-der-elsker-børn-og-sikkert-også-laver-lækker-mad-til-min-kæreste-type”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Giver dig ret. Mænd med barnevogn er lidt macho. Og selvfølgelig laver de lækker mad til kæresten. Gør alle ikke det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altså dyb respekt for at du ikke kaster hans billede på bloggen uden at have hans samtykke. Uanset hvad reglerne siger så er der et andet sæt regler som du helt klart har styr på. Det der gør oplevelsen så meget større for mig er at en mand stadig kan sidde og strikke i det offentlige rum uden at få sit billede på en blog. Men historien holder helt vildt, godt fortalt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Godt du er med mig her Sandra. Men det kunne nu være rart med lidt amagerkaneransigter på bloggen. Tror jeg vil skaffe dem på anden vis.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krølling

    Åh ja, det er længe siden jeg har set ham sidst. Det må være foråret der har gjort sit virke, for han har ofte siddet midt i bilosen ved det travle stoppested og blev en fin hilse makker i sommer. Man kunne måske vove at slå sig ned på stolen ved siden af til en sludder, men har ikke haft frimodigheden endnu. Men nysgerrig, det bliver man!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nå, så strikkemanden er en gammel kending! Hvor sjovt. Jeg overvejede også at snakke med ham. Men så turde jeg ikke. Så overvejede jeg at fritte personalet ud – om han var stamgæst og den slags. Men så turde jeg heller ikke det. Jeg er en kryster.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha! Den strikkende mand er tja hvad kan man sige? Anderledes?
    Han hænger tit ud på Prags, har set ham der flere gange.
    Jeg har endda mødt ham i bussen flere gange, hvor han også strikker! En enkelt gang spurgte han mig, om han skulle lære mig nogle strikke-teknikker…
    Jeg er sikker på, at han elsker opmærksomheden, som følger ham og hans strikketøj. – Og jeg tror faktisk han ville elske at blive offentliggjort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha ja det kunne sgu være sjovt hvis han havde en strikkeblog.
    Ja tak til interviewet ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg skumler lige lidt over interviewet. Men hvis du møder ham i bussen, kan du jo altid bemærke lidt henkastet, at blogland mangler en mandestrikker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været af den mening at Uffe er en smule mærkelig, siden dengang jeg læste en klumme skrevet af ham, hvor han omtalte Scarlet Johansson som buttet tsk tsk
    Ville have elsket at se en strikkende Godfather:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Altså Uffeboy! Han er nok blevet forvirret af alle de skeletmodeller, han møder. Jeg mener, hvilken mand/dame med fornuften i behold ville bede Scarlet om at gå på slankekur. Godfather ville garanteret ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså hvorFOR har jeg aldrig været herinde hos dig?? Me very like. Tak for grinet og fordi vi er Lorteøs kolleger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Du er i hvert fald velkommen i denne ende af Lorteøen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du må hænge ud til noget mere sildemad og se om han ikke kommer igen…og så fritter du ham lige. Og så husker jeg at Uffe B engang har sagt at bøsser kan ikke fløjte, så det kan du også lige checke når du er igang ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan altid bruge en sildemad. Og fløjtetesten lyder meget interessant. Den husker jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amagerkanerbiler og elefanter