Snydt stodder!

Oslo: Fra utroskab til ugler

5 dage i Oslo, hvor jeg besøgte lillebror O Brother og hans kæreste Norddamen.

Højdepunkt: Da jeg for første gang i mit liv zigzaggede ned ad den røde løjpe 3 gange i træk. Lavpunkt: da jeg faldt i søvn til 127 Hours. Eller nej. Nok nærmere da jeg sad og guffede fiskefrikadeller og kom i tanker om, at jeg da egentlig ikke havde ætset huden af mine hænder med klorin, siden jeg samlede blodig kanyle op fra fortovet.

Men lad mig introducere dig for O Brother. Manden, der styrer dit liv med visdomsord fra højre spalte af bloggen. Han kan noget med musik, film, snowboard og lassokastning. Og så er han glad for sild.

Oslo-web-1

 

Især Norddamen, som ved ting og sager om ballet, skuespil og psykologi. Og mad. Mad for hulan. Hun er besat af tanken om, hvad vi skal spise til aftensmad. Og som norddame naturligvis ekspert i alle snesportsdiscipliner.

Norddamen Oslo amarOrama

De bor i Grünerløkka. Oslos svar på Vesterbro. Vist nok. Hvor alle dyrker æblereligionen.

Mac og Mac Oslo amarOrama

Her står temperaturen generelt bare på cool. Fortovene bliver lakeret med, hvad der ligner den forsvundne del af indlandsisen. Og nedløbsrørene spytter store diamanter ud.

Nedløbsrør is Oslo amarOrama

Mens parkerne lokker med sne.

park Oslo amarOrama

Eller brunligt søle.

sne Oslo amarOrama

Og kig op! Straks du forlader hoveddøren, sigter dræberistapperne på dig. Så hold øje med tagrenden. Eller endnu bedre – gå ud på kørebanen og red din hjerneskal. Men spring for livet, når sporvognen kommer.

Heldigvis kan isen også forme sig smukt og uskadeligt.

istapper Oslo amarOrama

Ligesom nordmændene. De har noget lækkert kørende med den der bjergbestigerattitude og sunde kulør. Men foruroligende, at de køber deres tøj her.

Utro Oslo amarOrama

Til gengæld skal man ikke pege fingre ad Pøbel og Dolk. De maler nemlig flotte ting på murene.

Pøbel graffiti Oslo amarOrama

Som denne præst, der holder en pensel dyppet i gul maling. Det fik jeg bare ikke med.

Glorie Oslo amarOrama

Og se lige verdens flotteste ur.

Ur Freia Oslo amarOrama

Og et fint rådhus med 2 tårne, som et fly er fløjet imellem. Det elsker de at fortælle om. Du må nøjes med trappen.

Trappe rådhus Oslo amarOrama

Åh, vi har da også æbler, sne, utroskab, ure og trapper, synes du. Er Oslo ikke bare en koldere udgave af Kbh? Overhovedet ikke. For mens Danmarks hovedstad er blevet invaderet af ugler, som sætter sig på puder, kopper, tæpper, vanter, smykker. Så har nordmændene for længst gennemskuet, hvad de små bebrillede besserwissere er ude på. De kan skride, kan de. Siger dette digt.

Ugler Oslo amarOrama

Og så smager vandet bare 100 gange bedre.

Mere Oslo i morgen.

6 kommentarer

  • Du tager fine billeder gør du Amar’dame!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et fint indlæg :) Jeg må til Oslo en dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GP

    skøn skøn reportage og fotografi. next stop Aarhus ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Prophecy
    Tak. Oslo må da lige være noget for dig. Med isnende koldt vand. Lige til at springe i.

    Cecilie
    Kan varmt anbefales med og uden istapper.

    GP
    Next stop Århus. Helt sikkert. Udskyder bare et par kg. Viser ikke mit flommefjæs frem til smilets by. Gør jeg altså ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • UGLER ER SEJE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. amarOrama

    Filoffen
    Du repræsenterer uglemafiaen? Tro ikke, du kan true mig til tavshed med dine versaler. Budskabet må ud. Ugler er slemme!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snydt stodder!