Oslo: Fra utroskab til ugler

Oslo: Med åbne arme

Når man, som jeg, flakker lidt rundt i tilværelsen, og landet, uden fast arbejde, kæreste og nogle gange bopæl. Så lærer man at sætte pris på gæstfrihed. Varme stuer med ekstra plads i sofaen. Gæstesenge, som nemt kan redes op. Glade telefonstemmer, der siger selvfølgelig!

Vindue Oslo amarOrama

Heldigvis kender jeg flere af den slags adresser. Hvor velkomsthilsenen på dørmåtten skal tages helt bogstaveligt. Fx hos O Brother og Norddamen. Her praktiseres der godt værtskab, som vel langt hen ad vejen går ud på, at gæsten skal føle sig værdsat.

Hos dem bliver besøget et betydningsfuldt ritual, hvor alle remedier har deres egen indviede hyggefunktion. Musik. Mad. Spil. Ingen stresser over forsinkede måltider, opvask, eller dagen i morgen. Husmoderneurotiske bekymringer om nullermænd i krogene er fejet til side, og tv-skærmen viser sort, med mindre vi faktisk vil se noget, fordi vi taler sammen. Oooh.

Balsam for sjælen, når man i bund og grund er typen, som altid føler sig en smule til besvær.

I Oslo mødte jeg et andet par, der gør dem kunsten efter. Jamen, de ville da gerne lige arrangere mit livs første langrendstur.

Langrend Oslo amarOrama

Låne os støvler, træski, bambusstave, tage tumpedumpen med ud i bakkerne og hjem igen, hvor vi fik stukket uldsokker i hånden og blev beordret over i sofaarrangementet, mens værten formede en halvmåne af vådt fodtøj rundt om kakkelovnen og sørgede for øl, vin, varme.

Sko omkring kakkelovn Oslo amarOrama

Musikønsker? Slet ikke nødvendigt. Interpol og Arcade Fire. Mit hjerte, hvad vil du mer’.

Og selvfølgelig kom vaffeljernet i brug, da det begyndte at banke på døren. Først en fransk dame fra nabolaget, så en engelsk dirigent og en amerikaner med favnen fuld af oste, mens værtinden da lige kreerede 20 forskellige savlfremkaldende småretter, som fik sofabordet til at tage sig mindre og mindre ud.

Hverdagskost eller sjældent weekendscenarie? Sagen uopklaret. Men føltes som om, vi var havnet i fusion mellem Friends og Jamie Oliver. Bare i stort, norsk træhus med meget højt til loftet.

Oslo

Den perfekte aften hos mennesker, jeg mødte for første gang, men ikke kan andet end beundre. De glæder sig over at dele deres dejlige hjem med andre. Og hør så lige, hvor seje de er. Skal til Iran på couchsurfing i foråret. Ejmen altså, jeg vil have deres liv.

Fugle Oslo amarOrama

Tak til alle jer gæstfri mennesker derude. I Danmark, Norge, på Færøerne. Og hvor jeg ellers dukker op. Tror slet ikke, I aner, hvor meget jeres åbne dør betyder. Håber jeg en dag kan gøre gengæld.

PS Fuglene er skåret ud af lp’er og kommer fra værtindens hjemland.

12 kommentarer

  • Puh – jeg vil også ha deres liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan godt ske du vil have deres liv, men jeg vil gerne have dit. I hvert fald bare lidt af det. Skulle du nogensinde komme til Aalborg har jeg også en madras. Og Aalborg er en ret spændende by i disse tider med Nordkraft og hvad nu ellers. Vejarbejdet er konstant, sjovt nok kun steder hvor de lige haft været i gang. Men velkommen er du i hvert fald. Det kunne være rart at prøve noget jeg aldrig har prøvet før. Altså jeg har haft gæster før, men jeg har aldrig som sådan åbnet mit hjem. Men noget ved dig og måden du skriver på, og dine billeder, får mig til at ville det. Så der, Værsgo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. amarOrama

    Astrid
    Ja ik! Måske skulle vi luske os ind, mens de er i Iran og stjæle det. Eller nå nej.

    Kristine
    Tak for en åben dør i Aalllbår! Hvor jeg jo faktisk fik min studenterhue, flyttede hjemmefra og den slags. Så kender byen ganske godt. Og alle er stukket af til Kbh og Århus. Dejligt at vide, at du har en madras. Hvem ved, om jeg tager på arbejdsløshedsturne rundt i landet til sommer? TAK! Virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • vi skal da bare til Iran med dem. Bide os i røven af dem – lære af dem og så liste os hjem til vores eget (nye) liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som skønne mennesker, alle sammen, det er bare om at komme afsted som feriebarn til Oslo i ny og næ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. amarOrama

    Astrid
    Ja, vi gør! Og tager en røvfuld komplimenter med i kufferten, som vi smider efter fremmede iranere. Glæder mig.
    Men faktisk. Det der couchsurfing kunne være sjovt.

    Kongemor
    Du siger noget. Hvis de ikke opdager mine bidemærker i bagdelen, kan jeg måske ligefrem foreslå adoption?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh! Jeg vil også lasercutte i vinyl! Lige nu!
    Gæstfrihed rocker også min verden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. amarOrama

    På nye eventyr
    De er nemlig så fine de fugle. Vi vil se billeder på bloggen, hvis du springer ud i vinylprojekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvis jeg havde en lasercutter i baghånden så kunne du se mig i færd med at lave illustratorfiler i stedet for at blogge! Jeg lover det! Der var en på mit studie, og jeg elskede den! Uh, jeg skulle have tænkt på vinyler den gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Måske fint nok, at lasercutteren mangler. Så bloggen ikke uddør. Men forestillede mig egentlig, du var typen, der kunne snige dig ind på et værksted med den slags grej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ki-wegian

    Aimee Gruar is the Vinyl Artist! you can check more of her work here (amongst others)
    http://www.apartmenttherapy.com/ny/artwork/huia-record-art-by-aimee-gruar-123253

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. amarOrama

    Thanks Ki-wegian! Love the birds. And your home.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oslo: Fra utroskab til ugler