Takketale

Tak til hjælpsom dame, der reddede min cykel i dag, mens jeg desperat dansede rundt på H.C. Andersens Boulevard for at fange en pelskrave, som pludselig hellere ville køres over end hænge mig om halsen.

Elefant fra på nye eventyrTak til ‘på nye eventyr’, fordi hun har fundet og foræret mig endnu en elefant. Med store øjne og lange vipper. Sjældent eksemplar.

Hun blogger forresten også fra mit hood. Vil du opleve Amager i en sjov, lyserød udgave skal du klikke her.

Tak til jer, der bød ind med løbemusik forleden. Proppede stort set alt i min iPod og testede de første numre i dag. Ser lovende ud. Random bestemmer rækkefølgen og overrasker i et væk, så jeg næsten helt glemmer, at jeg skal dø og besvime og kaste op. Er du nysgerrig, kårer jeg fremover turens hit nederst i højre kolonne.

Tak til fremmede mennesker, der sender mails og siger pæne ting om amarOrama. Den slags post kan faktisk godt give blanke øjne. Ja, du tror, jeg overdriver, men her i firmaet lever tårekanaler altså deres eget liv.

Tak fordi du læser med lige nu, selvom jeg er alt for træt til at skrive og burde gå i seng.

Godnat Amager og resten af verden (jaja, nu har vi fået storhedsvanvid).

 

Postkasse Øresundsvej Amager amarOrama Øresundsvej

The F Word

I går kom to folkemæssige drenge cyklende ned ad Tingvej. Kunne have været storebror med lillebror på bagagebæreren, måske 12 og 9 år.

Den yngste dingler med glade ben og spørger højt:

Jamen, du siger du har en kæreste. Men du er aldrig sammen med hende…Du er jo altid sammen med mig! Hvornår ses I egentlig?

Svaret forsvandt om hjørnet. Men pludselig kunne jeg mærke, det var kommet. Foråret.

Kløvermarksvej Amager amarOrama Kløvermarksvej

Nosser eller ej

Modemanden Uffe Buchard provokerer i Politiken for tiden, fordi han bekymrer sig om moderne fædre, eller rettere sagt om moderne fædres tissemænd, som nemlig risikerer at falde af nu, hvor en meget mystisk trend dikterer, at mænd skal rende rundt med barnevogn i det offentlige rum.

Jeg håber, vi må en tur tilbage til stenalderen for at finde folk, der nervøst nikker med. Men endnu mere, at Uffe møder den mand, jeg så i dag på Amagerbrogade.

Han sad uden for Prags med kaffe og cerut. Og lugtede langt væk af macho. Måske også lidt mafioso. Buskede bryn bag mørke solbriller. Håret strøget tilbage med brillantine. Og på venstre hånd en stor, pralende guldring. Af den slags man kun ser på sydlandske mænd og taxachauffører.

Der sad han så, mens livet og 5A passerede larmende forbi. Og strikkede.

Jo, den er god nok. Manden sad og strikkede. På hvad der lignede et stort, regnbuefarvet halstørklæde. Så fint, at jeg ville bede om opskriften – havde jeg været en kreablogger.

Dette fænomen måtte studeres nærmere. Så jeg gik ind på Prags. Bestilte en sildemad og bænkede mig i nakken af Godfather. For at udspionere på nærmeste hold.

Men der skete desværre ikke så meget. Han røg cerut. Drak kaffe. Så macho ud. Og strikkede.

Hvad ville Uffe mon sige om sådan en karl? Jeg synes, manden har nosser.

PS Åh, hvorfor tog du ikke et billede af ham! Gjorde jeg også – uden at spørge. Men tør ikke vise dig det. Pga. privathedsregler, som jeg ikke helt har sat mig ind i eller taget stilling til. Du må nøjes med et par tomme Prags-stole.

Prags Dalslandsgade Amager amarOrama Dalslandsgade

Amagerkanerbiler og elefanter

Vi har en læser igennem, 2 faktisk, men lad os starte med den første.

I dag mens jeg sidder og skimmer mails, ramler jeg pludselig ind i en vedhæftet Fiat. Punto åbenbart (kan genkende Jaguar og folkevognsboble, men ellers er jeg temmelig blank, når det gælder motordrevne køretøjer).

En venlig læser, hr. Paul Hertz, tænkte, at sådan en Punto stod amarOrama da lige og manglede. Og selvfølgelig gør jeg det. Vis mig en amarkaner, der ikke går og sukker efter kølerhjelme med skeletmonstre, som spiser øjne!

Kan vi blive enige om, at Hello Kitty skrider hjem og giver plads til mere af den slags i gadebilledet. Tak for mail og foto Paul!

DødsPunto Delosvej Amager amarOrama Delosvej

Kornblomstvej Elefant Amager amarOramaMen festen stopper ikke her. For på nye eventyr var ude at male byen lyserød i dag. Og bedst som man gik og troede, at elefanterne var ved at uddø, fangede hun dette eksemplar. Og afleverede til amarOrama.

Tak! Jeg tager ud og skyder den i morgen med det store kamera.

Og for det ikke skal være løgn, luskede jeg selv omkring Holmbladsgade. Netop for at undersøge, om elefantmanden, mon var forsvundet (taget på efterskole, smidt i fængsel, blevet voksen eller havde kastet sig over nyt motiv).

Se så her, hvad jeg fandt i Lybækgade. Endnu et snabeldyr, der ryger direkte i elefantoteket. Det ka’ vi li’!

Elefant Lybækgade Amager amarOrama