Wish Me Luck

En kort affære

I forsøgte jo at advare mod Smilets By og lagde forsigtige stikord som pæn, provinsiel og kedelig i kommentarfeltet.

Hvilket jeg blæste højt og flot på, her fra Strandparken, Århus, hvor jeg sad og kiggede ud over skoven, vandet, harerne nede i haven.

For efter 9 måneder på Lorteøen var jeg som sagt i seriøst pænhedsunderskud og havde temmelig svært ved at se problemet. Frisk luft. Påskeliljer. Smukke, glade mennesker. Lortefri fortove. I en by, hvor alting ligger i gåafstand. What’s not to like?

Nej, jeg ville ikke lytte og måtte lære på den hårde måde.

I dag kom lektien så, kørende ned ad Sønder Allé, i politibil og sprang ud midt i et lyskryds med uniform og belærende pegefinger, der skulle viftes i ansigterne på, hvad der lignede, en flok italienske turister, som tillod sig at krydse gaden uden at vente på grønt lys!

Var lige ved at tabe min isvaffel af harmdirrende forargelse. Og ved godt, hvor græsset er grønnest nu.

Undskyld Amager!

Undskyld, at jeg flirtede med Århus, studerede lejlighedspriser og fandt 8000 gode grunde til at flytte tilbage. Jeg må have været aldeles rablende vanvittig!

Undskyld at jeg lod mig lokke af dette Truman Show af Tina Dickow fans og Junk de Luxe klædte glansbilleder. Som åbenbart er så hjernedøde, at ordensmagten afsætter tid til at forklare, hvornår det er sikkert at tage 5 skridt fra det ene fortov til det andet.

Undskyld at jeg glemte 2300, hvor politiet jagter røvere, drabsmænd og voldtægtsforbrydere og lader påskefredelige fodgængere passe sig selv.

Jeg angrer af hele mit hjerte og kommer tilbage. Kan du tilgive?

Lampe Århus Banegård amarOrama Århus Banegård

Århus Rådhus Århus Rådhus

Århus Rådhus amarOrama Århus Rådhus

24 kommentarer

  • På hele den lille Lorteø’s vegne, DU ER TILGIVET! Skynd dig så tilbage til os!!!!
    Århus er så nydelig at den var lige ved at snuppe os begge, med denne yndighed, som er så skræmmende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Skynder mig. Og sørger for ikke at gå over for rødt i mellemtiden. Ellers ryger jeg bare i den yndige brumme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså hele byen kan jo ikke gøre for en mands handling, selv om hele Tyskland jo stadig lider fra Hitlers tid. Men hvis de kom fra Italien, så kunne det jo være mafiaen. Tænk lige over den. ;-)
    Men utroligt som jeg er i stand til at forsvare en hel by bare fordi en mand er stresset og højst sandsynligt ikke får sex. God tur hjem. Hvis altså vikke du allerede er kommet hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nej, hele Århus kan ikke gøre for, at én politiDAME åbenbart ikke har andet at lave end at rende rundt og genere italienske turister. Men én dame er åbenbart nok til at skræmme mig væk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SuperPolle

    Hvis du kommer til at savne Smilets By, kan du jo altid cykle en tur på Sankt Hans Torv, og slå et smut over det åhhhså pæææne Østerbro på vej hjem. Det burde kurere enhver 8000-længsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja da. Og mon ikke, jeg finder noget, der minder om Marselisborg Skoven, hvis jeg cykler lidt længere nordpå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også en gang blevet stoppet af et HELT salatfad fyldt med topspændte betjente, fordi jeg brød mig om at cykle på gågaden. Og som om det ikke var nok, så fattede jeg ikke min forbrydelse så jeg vinkede bare “hej” til dem da jeg CYKLEDE over fodgængerovergangen hvor jeg troede at de holdt for mig, men hvor de holdt for at måbe over min ulydighed. De måtte alle sammen ud på én gang for at fortælle mig om mine lovovertrædelser der først bestod i at cykle på gågade og derefter cykle over fodgængerovergang. 8 betjente. Det var også en af de berømte dråber som fik mig til at forlade Århus…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jamen med så grove lovovertrædelser kandiderer du da også til samfundets fjende nr. 1! Jeg bliver faktisk lidt bange for dig.

      Ej. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor petitesser skal udgøre et særligt prioriteret indsatsområde for politiet i Århus. Keder de sig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne M.

    Til gengæld, så fatter italienere ikke meningen med lyskryds og fodgængerovergange. De kører og går når det passer dem. For real.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her hvor jeg bor tror jeg politiet hjælper katte ned fra høje træer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Se søde politimænd og damer kan vi jo godt lide.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor du dog beskriver det så dejligt! Er selv vokset op på Ama’r, og for snart seks år siden rykkede jeg til 8000, savner de beskidte gader, stive svenskere og en durum (fatter virkelig ikke ordet rullekebab!).
    Må se at komme hjem til min ø igen, der hvor det at råbe efter folk er helt normalt, hvor et anstændigt brunt værtshus har et billardbord, hvor en joggingbuks nærmest er lig med den fine buks, men vil komme til savne min Top.

    Tak fordi du redder en eksil Ama’rkaners hverdag i det jyske

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Vi snakkede faktisk om, at alle på Bruunsgade ville stoppe op i CHOK, hvis nogen pludselig råbte “Hvad fanden laver du din idiot” ved højlys dag.

      Et fuldstændig utænkeligt scenarie i en by, hvor folk er normale.

      Tak fordi du læser med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er sjovt, jeg fik det på samme måde med København da jeg udbredte mig forelsket om Amsterdam.. som om jeg på en måde var utro. Det er jo København der er min nummer et. Altså Nørrebro. Amager er din, men en dag får jeg altså mig selv derud og knipser, det er jo tydeligt at jeg går helt vildt glip. Skynd dig tilbage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      I’m back. Og du er velkommen på Lorteøen. Jeg vil endda gerne assistere, hvis du mangler en amagerkansk guide.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh, vild luksus! Det lyder da som en genial plan, der afgør sagen, jeg sætter Amager på programmet. Hyggeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ok guide og guide. Men sig bare til. Jeg går gerne med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Lige lidt off topic, men har et løbenummer til dig! Sunday Morning med No Doubt. Det gør i hvert fald mine løbeture meget livligere :)
    — og skynd dig så tilbage til Amar’ ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak Sarah. No Doubt skal med.

      Jeg kom tilbage til Amager i dag og har allerede set den første lændetatovering og ruskindsvest med frynser. Alt er ved det gamle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, gnægger altså lige lidt i skægget. Har boet 18 måneder i “smilets” by. Jeg glædede mig, for jeg var kommet ind på drømmeuddannelsen. Men det gik galt fra det øjeblik, jeg gik ind i min første bus – foran!!! Jamen, jeg blev skældt hæder og ære fra af bussen, og svinet til, fordi jeg var sådan en lortekøbenhavner.
    Nå, det var nok bare en engangsfortagelse… men jeg er blevet hånet fordi jeg ikke komme fra Jylland, og jeg kunne sgu da bare skride hjem til lorteøen… så Århus og jeg, vi kan ikke lide hinanden, men jeg prøvede virkelig. Jeg fik bare aldrig en ærlig chance.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Er det sandt? Mine minder er langt mere lyserøde. Med buschauffører der hilser venligt. Og generelt god stemning overalt. Men nu var jeg selvfølgelig heller ikke en lortekøbenhavner, der kom og ville stjæle deres (mænd, saft og kage, kollegieværelser?).

      Kan godt forstå, du smuttede igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov hov hov… Nu troede jeg lige, at jeg skulle til at læse din blog, men så faldt jeg over dette yderst provokerende indlæg ;) Som om Århus er den eneste by, hvor betjentene får rejsning af at give bøder for manglende bagskærm og bagagebærer. Sikke mange grimme ord, du kunne putte ned på et eneste lille blogindlæg om min dejlige by Århus. Jeg ELSKER DEN. Jeg synes også, at København er en skøn by, men kan da også finde mange gode grunde til ikke at bo der. Er fx aldrig blevet smilet til én eneste gang i en butik. Og nu er butikker tilfældigvis et sted, jeg kommer ganske ofte. Ja.. det er ikke frivilligt. Det er mere en slags vital nødvendighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Jeg trak faktisk også lidt i land senere hen. Efter et møde med det amagerkanske politi: Har de ikke andet at lave?</a rel="nofollow"

      Men grimme ord eller ej. Jeg elsker stadig Århus og kommer tilbage i morgen. Skal til Northside Festival. Skal alle ikke det!?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wish Me Luck