Nu holder du kæft

Oh Happy Day

Tak for bønner. Tak for opmuntring. Tak for krydsede fingre, ben og fletninger. Tak til Gud. Og tusind millioner trillioner tak til lægerne på Hillerød Sygehus, som tog fejl. Fuldstændig fejl. For ved du hvad.

Min mor er rask.

Som i helt rask. Fri for hjernetumor, ikke skyggen af gevækst i hendes hoved, hverken god eller ondartet. Forstår du? Nul. Niks. Nada.

Hun er RASK. RASK. RASK.

Vi stillede ellers op 5 mand stærk og en baby i morges. På Århus Sygehus, Neurologisk Afdeling. Og hele flokken af bange anelser, rystende hænder og sorte rande under øjnene ville med ind til lægen og have besked. Så der skulle trykkes hænder på både kryds og tværs, og sygeplejersken fik travlt med at finde ekstra stole.

Men der var godt nyt. Og da vi 15 minutter senere stod og dannede hylekor ude på gangen, faldt der udelukkende glædestårer.

For dødstruslen på 1,5 cm, som Hillerød mente var en tumor i hjernen, og som de nok skulle gennem næsen for at tage en biopsi af. Den eksisterer slet ikke, hvis man tror specialisterne i Århus.

Her hedder det nemlig, at min mors hjernestruktur bare er asymmetrisk, og derfor ser anderledes ud.

?

Asymmetrisk. Vi kan sagtens leve med asymmetrisk. Vrøvl. Vi er vilde med asymmetrisk. Kan slet ikke få nok af asymmetrisk. Vil faktisk gerne giftes med asymmetrisk.

HURRA for asymmetrisk.

Om vi tror på Århus? Ja, vi gør. Godt nok blev den glade nyhed først mødt af mistroiske panderynker fra alle ender af lokalet. Selv babyen lød til at fnyse hånligt. Men den hvide kittel forklarede og forklarede og havde rådført sig med både den ene og den anden, så selv min lægesøster til sidst var overbevist.

Og helt ærligt. Så undrer det mig ikke, at Hillerød havde svært ved at tolke de scanningsbilleder.

For hele vejen igennem forløbet, fra første dag, hvor de ikke ville indlægge min mor, til de alligevel godt gad og pludselig fandt en tumor og sendte hende videre til Århus og faxede hendes oplysninger til et forkert nummer, så de aldrig nåede frem, er alt gået galt. Alt.

Skal nok passe, at de også ramte ved siden af med den farlige svulst der.

Jeg satser i hvert fald mine penge på den læge, vi mødte i dag. For min mor hun er rask ja. Bortset fra lidt øregrus, som giver kvalme og gør hende svimmel. Men det går over.

Det er en dejlig dag. Solen skinner. Familien er samlet. Og vi har påskeferie. Det er stort. Faktisk lidt et mirakel.

Igen. Til jer derude, som havde en finger med i spillet. Tak.

Skånegade Amager amarOrama Skånegade

   

54 kommentarer

  • Fantastisk!! Tænk, hvor gør det mig bare glad. Skørt, man kan blive så glad når man ikke engang kender din mor…eller dig. Men juhuuuu – kom, lad os drikke…eller, du ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det er så fantastisk. Ja, jeg ved. Må hellere gå ud til de andre i solen i stedet for at sidde her og blogge. Blev bare nødt til at fortælle det så hurtigt som muligt. God påske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra for asymmetri! En tumor i hjernen kan aldrig være god – heller ikke selvom den ikke er ond. Nyd påsken med din familie – I trænger til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Asymmetri er det hotteste hotte. Vi skal nyde påsken. Ånde lettet op. Og sætte pris på vores mor.

      Også gode påskedage til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Like, like, like!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det dog bare dejligt. Jeg har tænkt på dig i dag, og hele situationen, så nu føler jeg næsten det er mit eget familie medlem der er blevet gjort rask, så lettet føler jeg mig.

    tillykke kan man vel godt sige kan man ikke :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tillykke er det helt rigtige ord. Tak Kristine! Fucking fantastisk at lidt asymmetri kan skabe så stor glæde. God påske!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AB

    Åh, hvor skønt. Og hvor skræmmende ens din mors forløb lyder i forhold til min svigermors for nyligt. Her var det “noget” på den ene lunge, også efter at være blevet sendt hjem igen og nægtet indlæggelse på trods af hun havde tre hele krus fyldt med ophostet blod med derop. Gentofte konkluderede i sidste ene, at det der “noget” var en lungebetændelse, gav hende noget penicillin og i dag tre uger senere er hun frisk som en havørn. Men sikke en forskrækkelse! Så jeg kender din glæde helt ind i knoglerne. SÅ dejligt for jer og ikke mindst for din mor. Hils hende og sig tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg hilser hende fra dig, kan du tro.

      I dag vil jeg bare fejre. Men faktisk er jeg virkelig forskrækket over, hvad der kan gå og går galt på sådan et sygehus.

      Lige fra neej-du-fejler-da-intet til hov-du-har-en-tumor, hov-vi-glemte-din-tid-til-scanning, hov-vi-glemte-et-bækken-med-lort-på-badeværelset, hov-ville-du-egentlig-gerne-have-haft-noget-familie-hos-dig-når-vi-fortæller-at-du-måske-snart-skal-dø?

      Plus alt muligt andet, som muligvis kommer i et andet blogindlæg. Men i dag er vi GLADE!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • AB

      ..ja, og hov, glemte vi den nål i din arm, mens du var hjemme hele weekenden? Vi må håbe, der ikke er gået infektion i den og skynde os at få den ud her mandag middag.

      Men en anden dag, ja….nu skal der nydes :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu er det ikke kun en dejlig dag, fordi min ferie starter ;-)
    Dejligt at jeg ikke skal bekymre mig om, at din mor er alvorligt syg ;-)
    Assymetri må da være det nye sort? Jeg er ihvertfald også vild med det nu!
    – Og det er sgu godt nok lidt tosset, eftersom jeg ikke kender hverken dig eller din mor….

    Hav nogle skønne påskedage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja. Alt er dejligt i dag. Intet at bekymre sig om. Tak fordi du deler vores glæde og god påske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aaarh, ikke-eksisterende er selvfølgelig 1000 gange bedre end godartet.

    Hvor er det bare helt igennem jubel-scene-fremkaldende fantastisk! Et ægte lille påske-mirakel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nemlig ja. Et ægte påskemirakel. Døde der genopstår. Næsten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor godt, god påske:) Hurra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fryd-fryd-fryd. Hvor er det dejligt at læse. Og tillykke med asymmetri.

    Nu kan jeg jo ikke lade være med at blive en lille bitte professionelt interesseret i fejlene. Lov mig, at I klager over det. Klager bliver nemlig brugt til at blive klogere af, og alle klager skal følges op med en samtale. Hillerød Hospital kan bruge det til at gøre det bedre en anden gang. Men hvis de ikke får det at vide, så lærer de jo ikke af det.

    Men mest tillykke.

    Og så vil jeg holde op med at få tics over de 30+årige, jeg spænder forbi på Amager.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak! Det er ren lykke.

      Men ja vi bør klart klage over en lang række fejl. Nogle grovere end andre selvfølgelig. Eller dvs. min lægesøster, som har forstand på hospitaler og procedurer, klager. Men kun hvis min mor giver lov. Hun er nemlig sådan en, som helst ikke vil være til besvær. Så vi skal i gang med at overtale. Når vi er færdige med at juble.

      Og du er velkommen til at overhale!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Juhuuuuuu! Årh, lille M hvor er jeg bare lykkelig for at høre det. Hvordan kan man lige blive så bekymret over et menneske man aldrig har mødt? Puha med puha på, super fantastisk og assymetrisk påske hyl til dig og hele familien. Hurra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Sandra! Vildeste påskehyl til dig også. Og masser af kærlighed. Det her blogland er jo fantastisk. Hurra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For helvede et blogindlæg der vil noget. Hurra hurra hurra, sidder igen med tårer i øjnene. Hurra for fanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det gør jeg også. Altså det med vand i øjnene. Hurraaaaaaaa!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ÅRH MANNER! HURRA! OG TILLYKKE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja manner!!! 1000 tak. Og igen. HURRAAAAAAA.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahm, halleluja siger jeg bare :))))
    Og hurra for din assymetriske mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Totalt halleluja! Og masser af hurra! Tak Z!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trix

    For hæææælvede tøsepigebarn!

    Hvor er det bare fuldstændig fantastisk. Altså, det dér ingenting er bare så skønt.

    Og asymmetri? Hellere hjernen end brysterne, ik?

    Er så glad på dine vegne. Næste gang du bliver overhalet – så kæmp lidt først, for nu tror jeg sgu på, at verden er på din side.

    God påske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan godt være, jeg skal udvikle lidt tillid til verden. Og begynde at give bedstemødrene kamp til stregen.

      Lige nu kan jeg i hvert fald klare alt. Tro alt. Håbe alt.

      Skidegod påske Trix.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yaaaaayyyh!!!!
    SÅDAN!

    (Kan bare godt sidde og blive lidt nervøs for, om Hillerød har byttet om på et eller andet, så de har taget scanningsbillederne fra en anden og troet, de var din mors… De lyder som nogen, der kunne finde på det)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Aner simpelthen ikke, hvad der er sket der. Men sådan nogle scanningsbilleder kan åbenbart misforstås. HELDIGVIS.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Først i dag, fordi søster har haft mareridt om forbyttede scanningsbilleder, forstår jeg, hvad du mener. Tror nok, hun tjekker op på den sag. For ja. Tror godt, de kunne finde på det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Udånding! Tak. var blevet en smule gasblå i skærmen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det smukt! Intet mindre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det smukkeste. Dejligste. Mest fantastiske. Ingen ord er for kliché eller langt ude.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, hvor dejligt! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg skulle hilse fra den empatiske freak og sige, at hun nu har kastet al sin kærlighed på Århus og på asymmetri! For fanden mand hvor er begge dele bare en fantastisk opfindelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tine! Århus og asymmetri er løsningen på alle verdens problemer! I hvert fald lige i dag. Alt er godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • wuuuuuaaaaaaaaarrraaawwwwww! Så sidder jeg lige her i Århus på min ferie, og glæææædes over de gode nyheder helt dybt ind i benet! Hvor er det dejligt at din mor ikke behøver at være nummer 4, der har det godt efter at have fået fjernet hjernegevækst!
    Hurra Orama!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Århus rocks! Hiver fat i dig, hvis jeg ser et lyserødt hoved i mængden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Åh, det var sgu da godt!

    Phew, og tillykke med den formidable nyhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JUUUUUUUHUUUUUUUUUUUU!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var så lidt! Karmafakturaen er i posten :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Holder øje med postkassen. Bare sig til, når der er en mor eller anden slægtning, jeg skal smide gode vibrationer efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De har taget billetten alle sammen, men tak for tanken :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Dem allesammen. Seriøst? Lyder da helt vildt forfærdeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Hold nu da kæft, hvor er det bare fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • YES!!!!! Så kan jeg godt vikle min krop ud af alle de der kryds jeg forsøgte at lave !I love it…som Ole Henriksen ville have sagt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja! Du kan slappe heeelt af. Tak for krydser!

      Her i firmaet kan vi stadig konkurrere med Ole Henriksens munterhedsniveau. Det’ da klart. Når døden er udsat på ubestemt tid.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu holder du kæft