Wish Me Luck

Smag lige på min morgenmad. Tror du ikke, mælken er sur?

Sådan vækkede Actionbror mig for 3 timer siden. Åbenbart uvidende om, at min søskendekærlighed slet ikke rækker til testning af negative mælkeprodukter.

Nu leder jeg febrilsk i min kuffert efter smil og omgængelighed. Og ørepropper. For i dag skal der stables stort påskeshow på benene.

Actionbror indfører nemlig ny tradition, hvor hele familien, som tæller skilte forældre, os 4 søskende, en halvbror, og 3 skrigende børn, samles omkring palisanderspisebordet, der normalt er så fint og skrøbeligt, at alle, der vover sig inden for døren, automatisk bliver idømt restraining order og pænt må holde sig på 3 meters afstand.

Men i dag, hvor døde genopstår, mødre bliver helbredt og fin, ny lejlighed skal vises frem, forlænger vi til 3-dobbelt længde, pynter med dug og død bambi, som Actionbror selvfølgelig selv har skudt og går til fadet som one big happy family.

Det bliver. Hm. Interessant.

PS. Vi tager en dyb indånding med fred og idyl fra Norsminde.

Norsminde Kro Norsminde Kro

Norsminde amarOrama Norsminde

Norsminde amarOrama Norsminde

Har vigtigere ting for

Beklager. Men har altså alt for travlt med udnytte de femstjernede faciliteter her hos Actionbrother til at blogge. Befinder mig nemlig i et rigtigt hjem. Du ved med sofa. Og tv. Og fjernbetjening!

Kan du også høre englene synge?

Lige nu zapper jeg søvnigt rundt mellem hvidhårede Robyn, blodig dag i Syrien og Sandra Bullock, der ser meget mystiske syner.

Snakkes ved en anden dag.

Tv Strickersvej Amager amarOrama Strickersvej

8000 Jyllands hovedstad

Lyder det som slet skjult kritik af Århus, når jeg siger, her er: Rent. Dejligt. Roligt. Fredeligt. Venligt. Rart?

Nej vel!

Jo siger Actionbror, der står vagt om Smilets By og spidser meget sarte ører, når jeg får trang til at smide et rosende adjektiv.

For amarkaneren skal i hvert fald ikke komme her og male landsbyidyl med begejstrede gloser! Dvs. rakke ned. Og være storbysmart. Og glemme sine rødder.

Mage til provinsparanoia skal man lede længe efter.

Jeg må heller ikke sige plaid, fukssvans eller dørslag. De ord er bare for mærkelige og misvisende.

Arkitektdamen-Århus-amarOrama2Arkitektdamen (Actionbrors kæreste)

O-Brother-Århus-amarOrama2O Brother

Norddamen-Århus-amarOrama2Norddamen

Strandparken Århus amarOrama Strandparken, Århus

Skygge Århus amarOrama Mig

Lykkeligt sludder

Vil bare lige pippe god påske, som jeg sidder her med udsigt over Århus Bugten.

Min mor er stadig rask (ja, det kan vi godt snakke længe om). Går mere og mere stabilt, og scanningsbillederne blev ikke forbyttet. Hun er rask.

Tilsæt sol og hjemmelavet koldskål, så skriger alting fred og idyl. Eller gør det? Synes måske godt, at brødre og skeletsvigerinder kan skrue en tand ned for satire og latterbrøl, når hvalrossen her (ja mig!) springer glad og frejdigt op på 1,5 m. høj solterrasse for at joine selskabet.

Nåja springer og springer. Anvender faktisk helt særlig hvalrosteknik. Nemlig spjætte – hænge på kanten i strakt arm – stirre vildt ud i luften – rulle om på siden med røven i vejret – og ralle højlydt – teknikken.

Jamen, du skal bare bruge armene, kvidrer O Brothers norddame, mens hun svinger en anelse for muntert med fletningen, hopper på sin usynlige trampolin og lander elegant, der hvor jeg skulle sidde.

Nånå.

Fred være med det. For big mama har nemlig løbet 6 km. i dag og er derfor sejere end nogensinde!

Og så må vi heller ikke glemme hjernetumoren. Som hærgede indtil i går. Kæphøj attitude skulle man lede længe efter, mens vi sad der på sygehuset og regnede med en dødsdom over vores mor. Se bare hr. ængstelige lillebror (Actionbror).

A hospital

 

Som bladrer febrilsk (i et Bo Bedre?) og ellers aldrig er bange for noget!

Og her sidder mutti og klamrer sig til sin taske, mens hjertet galopperer i panik ned ad trapperne, ud på gaden, langt langt væk fra alt det uhyggelige, selvom jeg bliver ved med at fortælle, at hun skal trække vejret dyyybt ned i maven.

Ventesal amarOrama

Jamen, havde jeg virkelig taget mit kamera med? Ja da. Tror aldrig, jeg var kommet igennem rædselsdagene uden lys, komposition og farver, som kunne distrahere.

Nå. Men her går det godt.

Oh Happy Day

Tak for bønner. Tak for opmuntring. Tak for krydsede fingre, ben og fletninger. Tak til Gud. Og tusind millioner trillioner tak til lægerne på Hillerød Sygehus, som tog fejl. Fuldstændig fejl. For ved du hvad.

Min mor er rask.

Som i helt rask. Fri for hjernetumor, ikke skyggen af gevækst i hendes hoved, hverken god eller ondartet. Forstår du? Nul. Niks. Nada.

Hun er RASK. RASK. RASK.

Vi stillede ellers op 5 mand stærk og en baby i morges. På Århus Sygehus, Neurologisk Afdeling. Og hele flokken af bange anelser, rystende hænder og sorte rande under øjnene ville med ind til lægen og have besked. Så der skulle trykkes hænder på både kryds og tværs, og sygeplejersken fik travlt med at finde ekstra stole.

Men der var godt nyt. Og da vi 15 minutter senere stod og dannede hylekor ude på gangen, faldt der udelukkende glædestårer.

For dødstruslen på 1,5 cm, som Hillerød mente var en tumor i hjernen, og som de nok skulle gennem næsen for at tage en biopsi af. Den eksisterer slet ikke, hvis man tror specialisterne i Århus.

Her hedder det nemlig, at min mors hjernestruktur bare er asymmetrisk, og derfor ser anderledes ud.

?

Asymmetrisk. Vi kan sagtens leve med asymmetrisk. Vrøvl. Vi er vilde med asymmetrisk. Kan slet ikke få nok af asymmetrisk. Vil faktisk gerne giftes med asymmetrisk.

HURRA for asymmetrisk.

Om vi tror på Århus? Ja, vi gør. Godt nok blev den glade nyhed først mødt af mistroiske panderynker fra alle ender af lokalet. Selv babyen lød til at fnyse hånligt. Men den hvide kittel forklarede og forklarede og havde rådført sig med både den ene og den anden, så selv min lægesøster til sidst var overbevist.

Og helt ærligt. Så undrer det mig ikke, at Hillerød havde svært ved at tolke de scanningsbilleder.

For hele vejen igennem forløbet, fra første dag, hvor de ikke ville indlægge min mor, til de alligevel godt gad og pludselig fandt en tumor og sendte hende videre til Århus og faxede hendes oplysninger til et forkert nummer, så de aldrig nåede frem, er alt gået galt. Alt.

Skal nok passe, at de også ramte ved siden af med den farlige svulst der.

Jeg satser i hvert fald mine penge på den læge, vi mødte i dag. For min mor hun er rask ja. Bortset fra lidt øregrus, som giver kvalme og gør hende svimmel. Men det går over.

Det er en dejlig dag. Solen skinner. Familien er samlet. Og vi har påskeferie. Det er stort. Faktisk lidt et mirakel.

Igen. Til jer derude, som havde en finger med i spillet. Tak.

Skånegade Amager amarOrama Skånegade