Har vigtigere ting for

Wish Me Luck

Smag lige på min morgenmad. Tror du ikke, mælken er sur?

Sådan vækkede Actionbror mig for 3 timer siden. Åbenbart uvidende om, at min søskendekærlighed slet ikke rækker til testning af negative mælkeprodukter.

Nu leder jeg febrilsk i min kuffert efter smil og omgængelighed. Og ørepropper. For i dag skal der stables stort påskeshow på benene.

Actionbror indfører nemlig ny tradition, hvor hele familien, som tæller skilte forældre, os 4 søskende, en halvbror, og 3 skrigende børn, samles omkring palisanderspisebordet, der normalt er så fint og skrøbeligt, at alle, der vover sig inden for døren, automatisk bliver idømt restraining order og pænt må holde sig på 3 meters afstand.

Men i dag, hvor døde genopstår, mødre bliver helbredt og fin, ny lejlighed skal vises frem, forlænger vi til 3-dobbelt længde, pynter med dug og død bambi, som Actionbror selvfølgelig selv har skudt og går til fadet som one big happy family.

Det bliver. Hm. Interessant.

PS. Vi tager en dyb indånding med fred og idyl fra Norsminde.

Norsminde Kro Norsminde Kro

Norsminde amarOrama Norsminde

Norsminde amarOrama Norsminde

   

8 kommentarer

  • Phew! Håber alt den sammenkomst går som smurt ind i et påskeæg..!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Vi overlevede skam både hagl i maden, skattejagt for børnene og stråler fra halvradioaktiv halvbror netop hjemvendt fra Tokyo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvordan er det gået?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det gik godt. Fantastisk mad. Hyggelig stemning. Sjov skattejagt. Resten blev fejet ind under gulvtæppet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha…skulle til at skrive en kommentar om at enten lå I alle ned eller også havde du bare ikke fået armene ned endnu over hvor godt det var.
    Men – hørelsen? Er den OK? Sådan en påskefrokost – med skrigende børn – kan altså godt ta’ lidt på hørelsen…siger min erfaring mig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Altså akustikken i Actionbrors stuer egner sig absolut ikke til børnebesøg. Efter denne påske bliver der talt om at hamre lyddæmpende plader i loftet!

      Men vi klarede den. Skattejagt foregik ude i parken, og midt i middagen fik mine ører en pause, fordi jeg skulle følge en halvbror til toget. Så alt i alt gik det ganske godt.

      Håber dog på de der plader i loftet til næste år!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Norsminde for hulan!?! Mit gamle barndomshood!! Elsker at amarOrama tager på tur til min hjemstavns vedmodige egne..NorsmindeOrama. Har fisket mangen en stund der. Godt nok aldrig fanget så meget…Og kroen, var der lagkage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Er du virkelig vokset op i det lille paradis! Elsker det. Fandt endda mit drømmehus, hvor jeg sagtens kunne bo – bare internetforbindelse var god. Men ingen lagkage. Efter kæmpefantastisk frokost orkede vi ikke mere. Gik ud og smed sten i vandet i stedet for.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har vigtigere ting for