Fatter du det ik. Jeg er ik kriminel!

Her går det godt

Jeg har lige skrevet 3 blogindlæg. Først et om drankerne, der sidder i shorts og bare lår ude på trappestenen og tyller snaps, lige under en uvejrssky, som er pissed off og dunker dem i hovedet med de største dråber, den kan finde.

Da det ikke rigtigt funkede, skulle du høre om min karriere som hærværksmager i folkeskolen. Heller ikke så hot. Så til sidst blev jeg desperat og forsøgte at spidde Netto-opslagstavlens sære verden af engle, coaching og meditationskurser.

Men helt ærligt. Jeg havde kun det halve hjerte med. Og da en fæl lugt af overfladisk tvangsblogging begyndte at brede sig, smed jeg hele bunken fra mig igen.

Måske har jeg præstationsangst. Måske trænger min hjerne bare til en rask quickie med en billig amerikansk komedie. Men jeg må hellere give lyd, så du ikke tror, jeg stadig sidder og tuder. Alt godt i amarOrama i dag. Her roder bare lidt.

Papir Ørestads Boulevard Amager amarOramaØrestads Boulevard

   

14 kommentarer

  • trix

    Nogle dage har man ikke noget på hjerte.
    Men det betyder ikke, man ikke har et hjerte.
    Messy women make good lovers, skynd dig ud og score, mens det roder…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh! Trixs ord om at score var da lige det der gjorde min dag god. Og så for at svare på dit indlæg, Du skal bare bare ha en krammer og lidt ae ae, så er du fin som nu, ikke at man behøver at blive fin som ny bare sådan, for man skal jo igennem et par dale for igen at være på toppen at endnu et bjerg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det strømmer ind med virtuelle krammere her i amarOrama. Og jeg har skam også lige besteget et bjerg. Dvs. løbet 10 km. Det kører du.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender følelsen – af tvangsblogning.

    Billedet får mig til at tænke på om der er en stakkels kørestolsbruger, der har tabt sin bacheloropgave (ja altså) og ikke kunne samle den op igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Der var så meget papir! Ud over det hele. Billedet viser slet ikke, hvor meget der var. Men kan da godt være en kørestolsbruger, der har tabt dem. Tænkte jeg faktisk slet ikke på. Jeg forestillede mig nogle studerende, der skulle være sjove og kylede deres opgaver ud ad vinduerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christo

    Kom igen, M’Orama!
    Men du har fortjent en lille pause.
    Du er så sjov og sød.
    En pryd for Øen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker dine billedvalg. I dag rammer du næsten mig personligt, fordi det ligner et sammenkog af mine KUA-ÅR. Opgaver opgaver opgaver og undervisning i meget grimme bygninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Da jeg så de papirer der, tænkte jeg også bare. GODT jeg aldrig skal skrive en opgave på uni igen. Aldrig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Modsat visse andre, havde du hjertet til ikke at skrive ordene. God selvkontrol :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Selvkontrol! Er du ikke havnet på forkert blog?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er det her ikke Chris ODonalds blog?!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Haj Prophecy. Tysind tak fårr din spørgsmål. Naj, det ærr ikke maj. Men stay strong og keep up the good work. Bye bye.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fatter du det ik. Jeg er ik kriminel!