Så stopper festen

Hverdag

Skal ellers love for, jeg hurtigt fik vænnet mig til, at min mor ikke har en hjernetumor alligevel.

Gasser op og kører videre. Som om intet var hændt.

Selvom hun næsten lige lå og pippede i hospitalssengen, om at elske sine børn og huske at holde sammen, altid, mens vi troede, hun skulle dø. Så jeg pænt pakkede fnys og spydigheder af vejen, blev rundere, mildere, nærmest rummelig, som min psykologveninde ville sige.

Væk var hverdagsfnidder og spor efter dårlig opdragelse. Havde bare lyst til at holde hende og love, at alt ender godt. Endda lige før jeg lod som om, at kongefamilien da vedkommer os alle. Så vi kunne snakke lidt om det.

Men det er laang tid siden nu. Snart en måned. Og der var jo ingen tumor. Damen er rask. Livet går videre. Hvorfor lege sød og rar, når man i virkeligheden er en egoistisk, lille møgunge, spørger jeg.

Og selvfølgelig gider jeg da ikke med til min mors døde søsters mands nye kones barns konfirmation. Alene. Hvad tænker hun på!

Spaniensgade Amager amarOrama Spaniensgade

18 kommentarer

  • damn, det gad jeg dælme heller ikke.. (mig bande??? Ej det gør jeg aldrig..)
    Godt hverdagen er blevet normal, så vi kan genkende din søde sarkasme igen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Godt, du synes, den er sød. Af og til kan jeg ikke helt mærke, hvor jeg lander.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha… Uhhha. Nej, det lyder ikke sjovt – altså konfirmationen! Og så alligevel lidt sjovt. Fordi det ikke er mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ikke så sjovt, hvis du lider af jeg-er-havren-fobi og angst for fremmede mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg-er-havren-jeg-har-bjææææælder-på-fobi? Hahaha, åh, det er fantastisk! Det er altså også at stramme den at invitere dig med til den langt ude (!) konfirmation, falsk alarm eller ej. Jeg er med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej jeg er ked af det, men min mand skal arbejde og jeg er alene med ungerne og jeg kan ikke få dem passet, og vi har ingen bil, så det bliver desværre for meget for mig, jeg er rigtig ked af det. (ej sagde jeg det? JA)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Og straks gik du fri af sangskjulerkunst og skålesange ad libitum.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg lider også af svær ‘jeg er havren’ – fobi. Min søster og jeg plejer at overkomme den ved at digte nye sange og vædde, om vi tør synge den til pligtfesten. Til min fætters bryllup lavede vi denne: “Jeg er bruden, jeg har g-streng på, så kan Jens få pikken op at ståååååå…….”
    Ingen af os turde, men det satte da lidt fut i festen at forestille sig de stive ansigter flække i væmmelse og forargelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvis det var et bryllup, ville jeg låne jeres sang. Tror jeg ville have følt mig ok tilpas med den i baglommen faktisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En slags “pap-kusine” er vi ude i?? Tror nok også liiige at jeg skal noget den dag…solen skinner jo nok.

    Har bare helt generelt konfirmations-fobi. Det minder mig om at være tvunget til at KKR-TV i 1 times tid (hvilket nogle aldrig har tvunget mig til…heldigvis…) og så kan jeg især huske en konfirmation, hvor en far kastede sig ud i “alfabet-talen”…den var meget, meget lang…meget lang…alt for lang…mareridt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hahaha. Alfabet-talen lyder skræmmende. Men for det ikke skal være løgn, har jeg faktisk aldrig været til konfirmation. Som i aldrig. Den slags bruger vi slet ikke i min familie, hvor de fleste jo er færinger og noget, der hedder baptister.

      Jeg-er-havren-fobien er opstået på baggrund af fødselsdage, bryllupper, jubilæer og den slags. Som jo faktisk kan være fantastiske fester, hvis man lige løsner slipset lidt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg skulle til at skrive at konfirmationer er kedelige, men så kom jeg i tanke om at der er et punkt i forløbet, som kan få mig til at lytte.
      På et tidspunkt i kirken skal de søde, meget unge mennesker ha’ læst en passage højt. En passage, som de selv har valgt ud fra salmebogen (eller noget andet litterært i den genre). Det er lidt spændende at se/høre om der er et filosofisk ungt mennesker i blandt os…Der er – synes jeg – nogle passager, som er ret smukke – og der har også været nogle gode valg imellem, hvor jeg har siddet og nikket og tænkt: “Du, min pige, skal nok blive til noget med det “kampråb” fra salmebogen!”.

      Alfabet-talen går ud på at man går hele A-Å igennem. Sådan lidt “Ja, A for Ansvarlighed. Nu er du jo blevet voksen, Amalie Charlotte Sofia, og det stiller jo krav…blablabla…” – der er ret langt til Å, ikk’?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Altid godt med et kampråb. Og man kan vel også blive udsat for lidt lækker mad, mens far læser alfabetet op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der var engang hvor min svigermor var kommet på hospitalet, og jeg blev rigtig bange for at hun ville dø. SÅ bad jeg til gud(eller hvem det nu var) og lOOOOvede at ringe til hende 1 gang om ugen, bare for at sludre.

    Hun overlevede heldigvis.

    Jeg ringede aldrig….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ohoho. Måske glemte du bare, at et telefonrør altså af og til vejer et ton?

      Heldigvis lovede jeg ikke noget, mens jeg lå på knæ. Men kunne mutti reddes med et par pligtfester, skulle du skam nok se mig kreere motherfucker-sommerfugle-fyrværkeri-sangskjulere, skåle med vore venner og dem som vi kender og plastre jeg-er-havren med Comic Sans. Ud over det hele.

      Godt de begge 2 overlevede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puuuha, nej det lyder da heller ikke som noget der er særlig sjovt at deltage i, og da slet ikke alene. Hvis det er i Aalborg så bare sig jeg tager med, jeg kan godt agere dig….ahh mener jeg nu også at jeg vil tage med til en konfirmation. Nej jeg bakker liiiige ud igen. ;-)
    Skal de andre søskende med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvis mine søskende tog med, havde jeg takket ja. Men de har travlt med vigtige sager.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så stopper festen