Dræberklovnen

Mig har han ikke advaret

Burde det ikke være en menneskeret at have altan, når man bor i lejlighed? En lille udendørs privatsfære. Med lys, luft og lidt purløg måske.

Det synes jeg. Men trods latterligt langt adresseregister har jeg kun været heldig 3 gange i mit liv.

Grønland
Du godeste, hvor gik 2 sekunder bare for langsomt, da jeg var barn. Dengang risengrød, sukker og kanel toppede listen over livretter og altid skulle køles af på altanen, før det var klart til at smøre i ansigtet.

Århus
Alle indsatte på Parkkollegiet fik tildelt en lille tremmebalkon. Min blev mest brugt til tørrestativ, ølkasser og en ukuelig overlever af en jordbærplante. Andre steder, som fx på etagen ovenover, kunne folk med penis lide at tisse ud fra den. Ned på gaden, cykler og tøj, der hang til tørre.

(Mænds kærlighed til pis. Jeg kommer aldrig til at forstå det)

Amager
Nu sidder jeg og pynter med alle mine pakkenelliker. I sættekassens allermindste rum. Helt uden klaustrofobi og åndedrætsbesvær.

(Som man i øvrigt sagtens kan få i toetagers lejlighed på Sankt Hans Torv, hvis ellers skoen og parforholdet og de skrå, mørke vægge trykker de rigtige steder og ikke kan ryste op med en altan og mulighed for lidt LUFT)

For her kan jeg åbne glasdøren. Træde et skridt ud og kigge på noget grønt. Tjekke, om jeg skal ringe til politiet, når folk skriger og skråler og lyder som om, de bliver voldtaget eller slået ned med en ølflaske. Igen. Selvom alle jo godt ved, at det bare er den sædvanlige larm, der hører sig til, når man bor på en bodegarute. På Lorteøen.

Men underboen har fugt i loftet. Så for et par dage siden kom noget ingeniørværk forbi. Skulle tjekke murværk. Finde en synder. Kigge på min altan. Og da han lænede sig ud over kanten, for at smide analyserende blikke lodret ned langs facaden, tog viceværten straks et fast greb i kraven på ham og advarede:

Pas nu på, det ikke styrter sammen. Det er altså noget gammelt lort det her.

Åbenbart ikke noget, jeg skal bryde mit store, grimme grødhoved med.

Monster Tårnbyvej Amager amarOrama Tårnbyvej

   

30 kommentarer

  • Mand og mand imellem…det kan de sq ikke helt være bekendt…og nu forestiller jeg mig så også at din vicevært er sådan en mand over 50, med topmave og et ret gammeldags syn på kvinder (- ellers havde han vel sagt noget…?).
    Nåh…men du nævnte vel ikke lige noget om sølvfisk mens de var der og talte om fugt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Faktisk var det O Brother, der lukkede dem ind. Jeg havde travlt med at blive vildt inspireret og karrierebevidst hos Anden Aktør.

      Men min vicevært lægger sig nok meget tæt op ad arketypen, og sølvfiskbeklagelser kommer jeg ikke langt med. Sidst sagde han: Bare husk at lukke døren til toilettet, så de ikke smutter ind i stuen!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fantastisk…og viceværten sidder nede i sit hummer og ser gamle Olsen Banden film og savner de dage…

      Kom til at tænke på at den dér “altan” som de brugte forleden i London til at vinke fra så ret fin og solid ud. Og der er jo en prins tilbage…(godt nok rødhåret og 27 år…men der var jo go’ plads på den altan). Altså – jeg kommer gerne og besøger dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Du kommer bare Lotte!

      Og prinsens altan. Jeg er nok den eneste i hele kongeriget, som ikke har set et eneste sekund af det royale bryllup. Men rødhårede mænd er jo altid et hit. Også selvom 27 år er lige i underkanten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej du er ej. Jeg har heller ikke set et eneste sekund. Og jeg vidste ikke engang at der var nogle som var rødhårede. Og 27.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ej Anja. Nu ødelægger du jo hele min forestilling om at være skidehamrende speciel og unik, fordi jeg ikke går grassat i engelsk prinsebryllup.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JO det burde være en menneskeret med sårn en altan! Sagde damen, der boede altanløst på fjerde sal med halvandet småbarn og sur underbo i tilgift.

    Og hvis din altan er lidt vakkelvårn i det, må du jo lade purløgen, risengrøden og kaffen (tre tunge sager) blive indenfor, når du selv går ud og får lidt sol. Iggå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kunne godt unde dig en altan! Og indtil jeg ser sprækker eller hører mystiske falde-sammen-lyde, bliver jeg altså ved med at bruge min.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej hvor dejligt. Der er ikke noget, som en altan, som man ikke kan nyde at træde ud på. Jeg er også i altan mangel! Uha de savnes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Når jeg overtager verdensherredømmet, får alle deres egen altan. Bare rolig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kan ikke engang klemme min røv ud på min altan. Det skulle ikke undre mig, at den også kunne styrte sammen. Det gamle lort. Jaja, er måske ikke så optimistisk som ejendomsmægleren: “Det bedste ved lejligheden er jo altanen. Så mange muligheder! Og udsigten! Forestil dig, at sidde der om aftenen og drikke en kop kaffe, mens solen går ned foran dig…” Okay, søster. For det første er det ikke dér, at solen går ned. For det andet kan jeg kun klemme min ene balle med ud. Og jeg efterlader bare ikke min anden balle indenfor!

    Billedet er super fedt! Skal da puttes i fotoalbummet:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Jamen kan dine baller da ikke undvære hinanden et enkelt øjeblik?

      Min altan magter lige præcis at bære et tørrestativ. Eller 2 personer og et dødsønske.

      Fotoalbummet. Skal laves om, så alle billederne kan være der. Noget med nyt plugin og den slags. Ved ikke lige, hvornår jeg tager mig sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Haha. Hvor er jeg dog glad for du har fået et billede af den store bamse på altanen. Jeg kørte forbi for et par uger siden, og forbandede langt væk at jeg ikke havde noget kamera med mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Første gang jeg cyklede forbi, lagde jeg slet ikke mærke til den. Troede nok bare, det var en stor, turkis mand!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Holy shit – hvor spooky! Jeg får helt kuldegysninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Åh nej. Lad være med det. For jeg har altså tænkt mig at bruge den altan. I hvert fald indtil jeg falder ned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du kommer aldrig til at sidde der ude, sidde stille og roligt og helt afslappet, og nyde din dejlige (faldfærdige) altan.

      Hilsen the moodkiller.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Vi får se. Stoler lidt på, at min fremskredne demens kan slette alle farlige tanker om altan og murværk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahmen hvad havde du forestillet dig??? man kan jo ikke gå og advare alle og enhver. Og du er jo arbejdsløs og kvinde ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Måske ligner jeg bare typen, der hellere vil sidde indenfor og skrive jobansøgninger end at sætte mine ben på en altan?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kongemor har ret, Darwins lov gælder stadig.

    (Ja det var ironi).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nok mere Newtons love, der kører rundt i hovedet på mig for tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sad netop forleden dag på min altan (i de 5 milisekunder der er sol) og tænkte på, at folk med altaner måske var mere lykkelige.

    Jeg tror sagtens din altan holder mange år endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Yes Cecilie! Den holder. Tak fordi du er med mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    MISSER!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 billedet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvis ikke min altan var så livsfarlig, kunne det være, jeg selv skulle investere i et monster.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dræberklovnen