Har de ikke andet at lave?

Pis

Af og til ærgrer det mig helt ned i mine sure tæer, at jeg ikke har kamera med, når jeg er ude at løbe. Som i dag hvor jeg kommer prustende ud ad Amager Strandvej og passerer et volleyball-net, der skyder gult i øjnene og indrammer en tæt, grå himmel.

Det var så flot! Glemte helt at skælde ud på mine dovne lår, der hader motion og hele tiden forsøger at overtale resten af kroppen til at gå med hjem og se en film.

Men andre gange burde jeg nok lade være med at lege fotograf. Fx om torsdagen, hvor jeg betaler De Danske Vægtkonsulenter for at fortælle mig, at løb ikke slanker, og jeg stadig vejer 10 kg. for meget.

For pludselig står jeg bare på Dalslandsgade og knipser en kolbe med tis.

Tissekolbe Dalslandsgade Amager amarOrama Dalslandsgade

   

21 kommentarer

  • Åh en af de smukkeste solnedgange jeg har set eksisterer også kun i mit hoved. Men heldigvis fejler mit hoved intet. Det var virkelig som om himlen var sprunget i luften. Fantastisk syn. Unrinen minder mig om min tur hos 1000fryd i går, for fy for fanden hvor der lugtede ved en af trapperne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Aalborgenserne havde nok glemt at tage deres kolber med i byen!

      Jeg kan ikke finde ud af at fotografere solnedgange. De er så pæne, at de næsten ser kunstige ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahahaha fantastisk billede. Tak fordi du tog det. Jeg har så mange billeder inde i mit hoved fra løbeture. Specielt måske når jeg har passeret ølaberne på Mozarts Plads. men jeg nænner ikke at tage billeder af dem og udstille dem nådesløst på nettet. For jeg holder jo af dem.. Selvom de sidder der hele dagen og stinker af øl og……. tis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, du må se lidt af hvert på dine lange ture. Fra flot natur til fulderikker.

      Kan godt forstå, du ikke vil udstille folk. Men egentlig tror jeg, man kan fotografere hvem som helst, så længe forholdet bygger på respekt – og I er enige selvfølgelig. Gad vide, hvad de ville sige, hvis du spurgte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh, jeg ville elske at kende historien bag..!!! Der er allerede mange der former sig i hovedet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, da jeg arbejdede på plejehjem, så jeg en hel del af disse kolber. Men midt på gaden dukker de sjældent op. Hvem, hvad, hvorfor?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P.S. jeg drømte i nat, at jeg fandt en masse elefanter til dig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh nej, De Danske Vægtkonsulenter… Jeg har selv været der en gang for nogle år siden, men stoppede på grund af deres religiøse fanatisme. Jeg har en naturvidenskabelig uddannelse (og mere på vej), og har haft fag om sundhed og ernæring.
    Det vidste de ikke ret meget om…
    Til sidst blev jeg træt af at høre på udsagn som “Lad være med at dyrke motion – du tager bare på!”, “Hvis du ikke spiser tre spsk. fedt om dagen, kan du ikke tabe dig” (Jo du kan! Du får bare vitaminmangel), “En kage feder først 9 dage efter” (kan du stave til 9-12 timer?).
    SUK!

    Når man kommer der kun for streng kontrol og vejning, kan man godt blive pænt træt af det der pjat. Og det er jo pissedyrt. Pludselig virkede mine 5 overflødige kilo pænt ligegyldige…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det er nemlig pissedyrt. Mest pga. de voldsomme mængder mad man skal kyle i kæften.

      Desværre kan jeg ikke tabe mig på andre måder, så nu prøver jeg lige igen. Og fra i dag bliver der sat kryds i skemaet, hvis jeg så meget som kigger på en gulerod.

      Forresten opfordrer de til daglig motion. Så måske er de blevet klogere med tiden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej pis os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Pis ja. Men kan vi ikke bare aftale, at det er alle de muskler, jeg får af at løbe, der forvirrer vægten!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Det er immervæk noget mørkt tis, det der. Nogen bør fortælle patienten, at h*n skal drikke bare lige lidt mere. Faktisk.

    Og hey – godt gået! …løbet….. du ved….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Vel nærmest orange nu du siger det. Hey, dig med tissekolben. Hvis du læser med her, bør du altså drikke mere vand og passe bedre på dine ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Så er dét på plads, tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • EKS

    Efter at ha brugt alt dit toiletpapir idag pga. uforholdsmæssig lille træls blære… og for meget drikken vand, vil jeg bare liii sådan pointere for god ordens skyld: Det er ikke mig der bærer rundt på tissekolber hvis trangen skulle komme over mig!!!!
    P.s. du mangler sæbe;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Synes du skal investere i en kolbe. Livet bliver så meget nemmere. Passer lige til håndtasken. Og dekorativ er den jo også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WHAT? Hvad Mener du med at løb ikke slanker??? Hvad gør så?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Åh, det eneste, der hjælper på mig, er den her latterligt dyre kur med vægtkonsulenterne, hvor du voldæder for at få taljemål ned og forbrænding op. Frugt, grønt, kød og fisk. Dagen lang.

      Når jeg løber får jeg bare lidt usynlige muskler, mens vægten siger grimme ting og bukserne stadig strammer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har de ikke andet at lave?