Must see på Tovelillevej

Skriftkloge og spåkoner søges

Ok. Her kommer et meget mærkeligt blogindlæg. Så mærkeligt, at jeg først var i tvivl, om jeg skulle skrive det, men here goes.

Jeg tror ikke på spøgelser. Eller stjernetegn. Eller sorte katte, der går over vejen. Eller på at min aura er blå. Eller nisser.

Alligevel løb det mig koldt ned ad ryggen, da jeg i aftes sad og så billederne igennem fra Tovelillevej, uden at jeg egentlig kan forklare helt hvorfor.

Pille og jeg gik jo rundt i de her forladte bygninger i lørdags. Tomme lagerhaller stod og gabte. Noget så lidt kontoragtigt ud, og et enkelt hus havde tydeligvis fungeret som privat hjem. Du ved med Anders And klistermærker på badeværelsesspejlet. Fjernbetjening smidt på gulvet osv.

Vi går ind og ser os omkring. Men møder ved stuedøren en underlig følelse af privatsfære. På gulvet ligger gamle madrasser, og i luften hænger der menneskesved.

Forladt hus Tovelillevej Krimsvej Amager amarOrama

Så vi vender om og går ud. Kan ikke helt finde ud af, om vi er bange for at møde Mr. crazy ekssoldat med sabel. Eller forsøger at respektere en slags hjem.

Nok mest det første. For da 2 mænd, som også render rundt og fotograferer, vader ind, følger kyllingerne efter. Det føles dog ikke helt godt. Vi knipser hurtigt i 2 af rummene. Og skynder os ud igen (mændene i øvrigt også!).

Plastikblomster Tovelillevej Amager amarOrama

Og så er vi fremme ved det, der fik mig til at ryste lidt på hånden i går. For da jeg sidder hjemme og redigerer billederne, får jeg pludselig øje på noget. På køkkenbordet. Ved siden af den usynlige håndvask.

Navneskilt Tovelillevej Amager amarOrama

Et navneskilt. Med mit navn. Med min håndskrift.

???

Ej, men jeg fatter det altså heller ikke og bliver ved med at tro, jeg ser syner. Men så kigger jeg på billedet igen og ved bare, at det er mit navn og min håndskrift.

Mit navn Tovelillevej Amager amarOrama

For at være anonym har jeg streget alt andet end M over med sort. Men fotografiet viser i virkeligheden 3 ½ bogstav.

Jamen det er da ikke helt mage til det pink M, du bruger på bloggen, siger du. Nej. Men det er fordi, jeg har formet mit blog-M lidt pænere end i virkeligheden. Jeg skriver det normalt præcis som på billedet. De andre bogstaver stemmer også.

Det er min skrift. Med mindre det er muligt, at 2 personer grifler med nøjagtig samme streg. Nogen, der ved noget om det?

Selvfølgelig findes der en logisk forklaring. Personen, som ”bor” her, roder måske i skraldespande. Falder over et megaflot navneskilt. Tager det med hjem i huset. Stiller det på køkkenbordet?

Øhm.

Har spekuleret som en vild. Sidste gang, jeg skrev mit navn på et foldet stykke papir, var vist i februar til noget InDesign-kursus inde i city. Men hvorfor havner det så her???

Og nej. Jeg går IKKE tilbage og napper det, som O Brother foreslår. Fra nu af holder jeg mig væk og ved ikke, hvad jeg skal mene om noget som helst. Har du en god, rationel forklaring på dette fænomen. Eller er du synsk og kan mærke et eller andet magisk? Så tøv ikke med at tegne og fortælle i kommentarfeltet. Lige nu er jeg åben over for næsten hvad som helst.

Forresten. Kunne det ikke være en meget sjov start på en film?

75 kommentarer

  • SPOOOOOOOKY!!!!!

    Jeg har været i en del forladte huse. Der er altid en helt specielt stemning – i sær hvis der stadig står lidt møbler og tingeltangel her og der. Jeg er helt vild med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Spooky ja. Men giv mig venligst en forklaring på det navneskilt. Får ikke ro, før nogen siger etelllerandet, der giver mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • woooouuhhh! Orama! Det er sgu da for vildt! Altså det var så mange underlige vibes inde i det hus, ikke underligt at vi hoppede ud igen da vi kom til stuen. 4 mennesker med underlig stemning kan jo ikke tage helt fejl vel?

    Kan slet ikke forestille mig sekundet da du opdagede skiltet. Chills all over!

    Men det skal siges at jeg har ventet på de her billeder. Det er ligesom om, ja, jeg ved ikke helt, men som om der var mere at se, og det skal jeg da lige love for at der var.

    Undskyld for manglende rationellitet i kommentaren..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hahaha. Tror ikke kommentarfeltet kommer til at flyde over med rationalitet i dag. Men hvorfor står mit navneskilt der? Sig det så.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes helt klart du skal tage tilbage og undersøge om resten af skiltet nu også passer med dit navn!! Dét ville hovedpersonen gøre i en film, og så ville der dukke en eller anden fremmed op, der sagde noget meget kryptisk og var sådan lidt småfarlig, og så vil der komme en totalt hunk og redde dig, og så…..go back!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tør ik’. Tør ik’. Tør ik’… Sagde du hunk?

      Tænker over det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shite. Tjek din mail. Vi dropper kaffen – og skal have chills i stedet for. Dig og mig. I Bloglands tjeneste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej! Det kan vi altså ik’ li’!
    Jeg tror ikke på andet end tilfældigheder og det bedste i mennesker, men på en eller anden måde virker det lidt fattigt og ikke rigtigt her.
    Du kan jo skrive det til Aftenshowet. Så den anden dag, at den gode Puk fik én til at mærke katten derhjemme (og så siger jeg virkelig slet ikke spor mere om, hvad jeg i grunden mente om dét indslag!!!). Mon ikke de kan skaffe en ‘mærker’ til dette? Unægtelig mere interessant!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ved ikke, om jeg vil i Aftenshowet og høste berømmelse som Danmarks mest arbejdsløse, paranoide, elefantjagende blogger. Ellers en meget spændende idé.

      Men selvfølgelig er det en tilfældighed. Med en logisk forklaring. Siger jeg til mig selv. Igen og igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • waaaau – det løber mig koldt ned af ryggen!
    Jeg har Ingen forklaring – men jo, det ville være en super sej start på en film!

    Uuuuuuh!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, den film gad jeg da godt se. Sig hvis du kommer på noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, hvis det der er et spøgelse af en art… så har jeg også mødt det. (Hvilket er lige så mærkeligt, for jeg tror jo heller ikke på dem.)

    For et års tid siden og lidt til var jeg ude på en udflugt i gamle, forladte lokaler på gamle KUA, som egentlig skulle rives ned, og jeg kom kun ind fordi min kæreste havde de rigtige adgangskort og kendte de smarte tricks, så man kan komme forbi låste døre på uni. Dengang, før de rev det ned, var der megasejt – specialekontorer med forladte specialer i skrivemaskiner og jeg ved ikke hvad. Midt om natten gik og gik vi rundt i gamle undervisningslokaler og administrationsgange (fordi forladte lokaler er så mærkeligt tiltrækkende!), og endte i noget, der vist engang var Film og Medier. Der var væltet en hel bunke papirer på gulvet og vi kiggede ned på dem. Midt i det hele lå en kuvert med min kærestes næsten fulde navn håndskrevet på, samt angivelsen af hans studie – som altså ikke er Film og Medier. Kuverten var tom, og vi fik ret travlt med at komme væk.

    Mine veninder tror stadig det er noget min kæreste fandt på for at fange min opmærksomhed, dengang hvor vi ikke var kærester endnu. Heh. Men jeg kender ham i dag godt nok til at vide, at det ikke er noget han har fundet på.

    Det kunne selvfølgelig være et tilfælde, ligesom dit tilfælde, men ARGH hvor var det mærkeligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nej, en god historie. Og så om natten! Fatter ikke, I tør. Hvorfor lå kuverten der. Hvorfor står mit navneskilt der? Jeg bliver vanvittig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg forstår heller ikke hvordan vi turde, men jeg kan ikke udelukke, at vi havde været til fredagsbar først. Kuverten tog jeg dog med hjem, så det er ikke noget vi forestillede os i en brandert…

      Men ja. Vanvittigt. Og jeg forstår godt du ikke tør tage tilbage, og der er jo også noget fascinerende ved at lade historien stå hen i det uvisse. Vi gjorde heller ikke mere ud af kua-historien.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Du siger noget. Man kunne drikke sig mod til. Selvfølgelig lidt ærgerligt at rage stangbacardi rundt, når man bliver overfaldet af farlig eneboer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Okay. Jeg har læst med her et stykke tid og flere gange tænkt, at jeg nok lige bør skrive noget, måske bare HEJ eller GOD BLOG. Men for fanden det her. Altså, det er jo for vildt.

    Jeg tænker to ting:

    1. Er det din bror, der har lagt det der for at drille dig? (Nej. Han vidste jo nok ikke, at du ville gå netop derind. Og hvor skulle han havde fået et navneskilt med din håndskrift fra?)

    2. GÅ TILBAGE! Du bliver nødt til at tage derind igen. Jow, du gør. Ellers gør jeg det (Jeg bor nemlig også på Amager.) Af sted med dig NU.

    Fuck, hvor er det uhyggelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hej Henriette. Og tak.

      1. O Brother er overhovedet ikke indblandet. Selvom han sikkert godt gad have udtænkt plottet.

      2. Tager tilløb. Tænker. Skal nok holde dig opdateret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg griner, når folk snakker om spøgelser. HARH griner jeg hånligt. Men jeg grinede ikke, da jeg læste dagens indlæg fra Ama’r. Føj.
    Måske er det ligesom i den der film med m, jeg ikke lige kan huske, hvor han ikke ved i hvilken tid, han befinder sig i. Måske er det din fremtid, måske er det en ven, du får, som er døv, så derfor laver du et navneskilt. Ej føj. Jeg synes, du skal undersøge det nærmere. For vores skyld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Interessant om jeg får en ven, der er døv.

      Kom faktisk til at overveje. Tænk nu, hvis jeg er psykotisk/skizofren/rablende. Så jeg nogle dage sidder her og blogger. Og andre dage hygger mig ude i huset med min usynlige familie og tager til vigtige kongresser på månen med mit navneskilt.

      Og at dette jeg, som her sidder og skriver, bare ikke har opdaget det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • haha – jaaaaa, den stemmer jeg for, det ville være SEJT!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Okay, jeg har så helt ondt i maven af….spookyness….det er fandme uhyggeligt det der…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvis jeg bare var gået forbi det hus! Så havde jeg levet i lykkelig uvidenhed om mystiske eneboere, der sidder og tilbeder mit navneskilt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Uh, det er uhyggeligt!!

    Kan du ikke huske, om du nogensinde har skrevet på et præ-fabrikeret navneskilt? Jeg synes nemlig altid man bare folder noget linjeret papir to gange, og så har man et navneskilt – ikke noget med en fin ramme eller noget..

    I vores opgang er der en opslagstavle ved indgangen, hvor vi kan skrive, hvis der er noget der skal kommunikeres ud til de andre. En dag var der skrevet noget med min håndskrift og med min underskrift, som JEG altså ikke havde skrevet..
    Det viser sig, at en navnesøster er flyttet ind to etager under mig – og hun skriver PRÆCIS som mig! Seriøst, jeg kan ikke se forskel!
    Hun har i øvrigt også det efternavn, jeg havde, inden jeg blev gift, og selvom det er et ret normalt efternavn, er det sgu alligevel lidt spooky!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg HAR skrevet på rigtige navneskilte. Flere gange. Fx på kurser. Men om der lige har været en ramme, ved jeg ikke.

      Din navnesøster. Er du sikker på, hun ikke er sådan psykotype som i Single White Female? Ellers trøster det mig lidt, at man godt kan dele navn og håndskrift.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • trix

    Hvis o’brother er så forhippet på at se skiltet live, kan HAN jo hente det. Eller tage med dig, og være den der løber ind.

    Du burde så meget finde beboeren, for hvis der har været ‘nogen bor her vibes’, tænker jeg, det nok er fordi, nogen bor der?

    Jeg ved ikke med ens skrifttyper, det ville også næsten være FOR tilfældigt, ikke?

    Til gengæld er jeg en lorteimaginær ven, for jeg håber virkelig du klemmer ballerne sammen og tager derud igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Åh O Brother bor jo i Oslo. Den stodder. Ellers havde det helt klart været en opgave for ham.

      Ved ikke, om jeg tør tale med beboeren. Kommer lidt an på, om vi taler skizofren profet med sværd. Eller østeuropæisk tyvebande, som vil stjæle mit kamera.

      Måske skal ballemusklerne bruges. Næsten for kedeligt at lade historien ligge nu. På den anden side totalt antiklimaks, hvis det viser sig slet ikke at være mit skilt alligevel. Hm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trix

      Men hvis du ikke undersøger det, vil det altid være en ‘what iffff?’.

      Og tææænk nu, hvis det er en skizo med papsvær og VIP-kort til månen. Og han ved, hvor han har dit skilt/din skrift/ dit navn fra?

      Sikke et indlæg det kunne blive..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Interview med en person, der taler om navneskilte. Ikke dårligt faktisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Ja, send sgu da O Brother derind!

    Og i øvrigt – jeg blir sgu i Jylland, når I er sådan nogle overnaturlige nogle derovre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MEMENTO hedder filmen. Spooky, at jeg havde GLEMT det. Der er nogle beskeder, der bliver sendt på kryds og tværs i sfærer lige nu, tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Den hvor han glemmer, at han er på flugt og pludselig begynder at jage sine forfølgere? Den var god. Kan godt være, det er den slags, vi er ude i. Nogen forsøger at fortælle mig noget. Måske mit andet jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Åh, det er virkelig en god film. Og det kunne være SÅ utroligt spændende, hvis vores helt egen Orama pludselig var med i sådan noget! Men så skal du huske at dele det med os!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg deler da alt med jer. Næsten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Okay. Har du ikke været derude før?Altså ikke lige inde i det der hus…men i området? Kan du ikke have haft en taske med. Hvor det skilt lå. Og så har du åbnet tasken for at finde din mobil og så er skiltet faldet ud, uden at du har bemærket det? Og så har beboeren fundet det og har syntes det så blæret ud at sætte dér? Hva’?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jo. Har cyklet rundt i området. Men ikke med navneskilt. For det kan slet ikke være i min kamerataske. Som er den, jeg altid har med. Og jeg har aldrig været inde i dette hus før.

      Alt er underligt. Også hvis vi leger, at det slet ikke er MIT navneskilt. Men en andens. Som skriver på samme måde som mig. For hvorfor står det der? Så vildt blæret er det da heller ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hahahaha, I er så sjove – det er KLART top blæret at ha et navneskilt stående ved vasken. Afsti afsted, hjem med mig og sætte et navneskilt op!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Navneskilt er det nye.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck da fuck…har sgu da næsten chills down my spine, og er ved at miste kontrollen. Men haha først troede jeg jo at det der var på billedet, som man skulle blive så bange for var, en gun, fordi det sorte du havde lavet lignede en gun! Men det her er jo endnu bedre.
    Der er ingen andre muligheder end at Dines og dig bare skal af sted, hun vil ha chills, så jeg siger giv hende det! Vi vil have svar. Måske det er elefant mageren. Det ville da være fantastisk. Jeg ville fandeme gerne med! Det er jo super spændende. Sæt i gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Vi stikker hovederne sammen og finder måske på noget. Skal nok sige til, når der er nyt i sagen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pretty FUBAR der.

    Det må da undersøges!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ok, jeg er ellevild af spænding over det her! Selvom jeg også er (Læs: rimelig) lidt bange…Men, det her, det er jo begyndelsen til verdens (måske) første (hvis ikke, så bedste) blogkrimi! Der er jo ingen tvivl om, at det må undersøges nærmere. Du må tilbage. Og damerne fra magasinet vil sgu da med! Jeg foreslår, vi laver en blogggerudflugt derud og laver en krimiføljeton og noget liveblogging på alle vores forskellige blogs. Hva’ for et koncept hva’! Hvem er med? – Kom nu MMMM, det er en knald god historie, det er derfor jeg gyser…/C

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hahaha. Det ER spændende. Men har allerede lagt planer i kulissen. Mailer dig lige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hallo! Fatter du ingenting?! Du er nødt til at tage ud og hente det skilt, så forbandelsen kan blive hævet. Ja, forbandelsen. Den, der blev kastet over dig, da du gik ind i det hus. Bare fordi, du ikke tror på spøgelser og overnaturlige ting, betyder det jo ikke, at det ikke findes. Vel?

    Nå, okay. Det virker liiidt spooky, men altså – og nu er det ikke for at disse din helt sikkert fuldkommen vidunderlige håndskrift – så er de fleste hunkønsvæsener på vores alder velsignet med en håndskrift, der, når den er skrevet med blokbogstaver, som ser ud til at være tilfældet her, ligner hinanden til forveksling. Og med mindre, du hedder Magdalene, Myriel, Momofuko eller noget andet vildt specielt, er chancerne for, at det ER dit skilt jo lig nul.

    Men det finder vi jo aldrig ud af, før du tager ud og henter det. (Og ved samme lejlighed hæver forbandelsen.) Vel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov forresten, er lige gået i gang med “Sunset Park” af Paul Auster, der handler om en fyr, der tager billeder i forladte huse. Er ikke kommet så langt i den, men den virker god. Måske bliver han spist af en zombie eller hugget ned af en psykopat med en sabel. Og dog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja. Mit fornavn er helt almindeligt, og mon ikke håndskriften bare ligner til forveksling.

      Planen er nu. At jeg tager ud i det hus. En dag i løbet af ugen. Og hapser det skilt. Selvom jeg ryster lidt i bukserne.

      Men hvad så hvis det virkelig ER mit navn? Så står jeg der og flagrer. Uden nogen sinde at få opklaret, hvorfor det ligger og pynter på køkkenbordet. I et forladt hus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Armen tak! Så skulle jeg lige have den med, før jeg går derud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var så lidt. Jeg har gået til Udvidet Overtalelse hos BS Christiansen. Det var knaldgodt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Lyder fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ok, efter at ha læst div svar er jeg nu overbevist.

    Huset findes i en anden tidszone og det må jo så være fremtiden. Men stadig – hvorfor bor du så i det hus i fremtiden??

    Jeg synes ikke du skal hente det. Der er jo nogen(måske fremtidige dig) der holder af det skilt, og det er så tarveligt at stjæle. OG, vi husker vel alle hvor galt det gik for Michael J Fox da han syntes han skulle til at blande sig i alle mulige ting.

    Men du MÅ ud og kigge på det igen, sådan er det bare!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ligger min fremtid virkelig ude i det hus? Er det mon fordi, jeg aldrig søger job? Hvorfor bliver jeg så glad for mit navneskilt? Kan jeg ændre fremtiden? Hvem svarer på alle disse spørgsmål?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg vil virkelig gerne være fornuftens tvære logiker her. For jeg tror ikke en skid på spøgelser og den slags. Men jeg fik også chills på den overvågnings-Bourne-identity-agtige måde.

    Men-men. Kan du huske det navneskilt eller kan du ikke? Så mange skriver man vel heller ikke i sit liv, altså.

    Glæder mig til followup!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan jeg huske det? Ikke lige præcis dette skilt. Men inden for de sidste 10 mdr. har jeg vel haft 4-5 stykker i hænderne, og hvem ved, hvor de er havnet.

      Følger op i løbet af ugen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Okay, det lød surere end det var ment. Jeg er selv lidt gone rainman med sådan noget. Memorerer de mærkeligste ting. Og så tror jeg bare, jeg forsøger at få din creepy historie til at være noget, der kan forklares rationelt, for ellers tør jeg ikke være med :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Jeg hørte overhovedet ikke noget surt. Og memorerer så til gengæld heller ikke ret meget.

      Og navneskiltet KAN forklares rationelt. Vi skal bare lige finde historien.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan helt sikkert forklares, jeg tror ikke på spøgelser. Men altså, lige nu er jeg alene hjemme, og nu tør jeg ikke gå ud på terrassen for at hente noget vasketøj, fordi jeg har læst al det her “busse-bøh-mands-sludder”, ej nu er jeg bange for noget jeg ikke ved hvad er, ihhhh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tænk, hvis der stod en mand på terrassen og stirrede på dig. Med et navneskilt i hænderne, hvor der stod ‘Kongemor’. Nå, det ville du nok ikke blive så glad for hva’.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej nok ik vel. Da jeg var lille sov jeg med en spejderdolk på natbordet. Det var meningen at jeg bl. a. skulle bruge den til at forsvare mig mod mænd( eller kvinder, den havde du ikke tænkt på?) med skilte, og så selvfølgelig mod ‘den grønne hånd’ som min far, meget pædagogisk, havde bildt mig ind boede under min sengen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kvinder kan godt være meget skræmmende. Den grønne hånd lyder faktisk mere uhyggelig end en løve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • O Brother

    Hej søster,

    Synes IKKE du skal gå derud igen alene. Gå sammen med nogen.

    Det er rigtigt at Michael J. Fox har vist os alle at man ikke skal rode med fremtiden… eller fortiden. Men hvem ved hvad det hus i virkeligheden er?

    Måske er David Lynch ved at lave en dokumentar om dig? Måske har du endelig fundet din klon som lever i forladte huse til den dag du behøver reservedele?

    Uanset hvad, undersøg det, men undersøg det på den gode måde… med en fedora hat og en pisk. For det tilhører et museum!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kunne ikke drømme om at gå alene. Bare rolig. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det hjælper at tage en anden bange blogger med og en peberspray.

      Afviser David Lynch dokumentar. Har hverken set dværge eller røde velourgardiner i min nærhed. Men klonen lyder plausibel. Selvom jeg ikke forstår, hvad den skal med mit navneskilt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey – Mit arbejde indeholder spøgelser og afdøde. Tror ikke på tilfældigheder, men tror heller ikke det er dit navneskilt.
    Tager gerne med dig derud…..helt anonymt!
    Iøvrigt en rigtig god blog – like!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      En rigtig clairvoyant! Velkommen til. Nå, hvis du siger, det ikke er mit navneskilt, tror jeg faktisk lidt på det. Selvom jeg ikke ved hvorfor.

      Og tak for tilbud om assistance. Jeg har allerede lavet aftaler og tror, det bliver for mærkeligt, hvis vi kommer flere ud til huset. Men kan være, jeg vender tilbage. Man ved aldrig, hvordan denne sag udvikler sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fin afslutning – godt gået….eller hvad man nu siger ;D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Og du havde jo ret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det er ligesom starten på en film…
    Du finder mystisk navneskilt, og blogger om det. Dine læsere begynder at blive nysgerrige, og opfordrer dig til at gå tilbage (sker nu).
    Du bliver overbevist om, det er det rigtige at gøre. Pludselig kommer der ikke flere blogindlæg fra dig. Blogland bliver uroligt… Er M. helt forsvundet? Hvad skal vi gøre? Gå til politiet, med mindre end et navn? Nej – enkeltvist beslutter andre læsere at følge dit meget tydelige spor. Næste blog bliver ikke opdateret. Endnu en tager til Forladt Hus på Amager. Osv.
    Til sidst er jeg ene tilbage, og bliver nødt til at tage af sted og redde jer allesammen.

    Jeg siger det bare med det samme, okay? Jeg gør det ikke. Jeg bliver pissenemt bange, jeg tuder alt for hurtigt og jeg kan ingen kung-fu tricks. Så lad være med at gå derud, for det hele ender stensikkert i en japansk gyser, hvor alle dør, fordi mennesker er så svage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvor kunne det bare være sjovt, hvis nogen faktisk lavede den film nu. Jeg gad godt at se den. Især hvis den foregår på Amager.

      Men kung-fu eller ej. Du bliver nok nødt til at komme ud og opklare det hele. For vi tager af sted i denne uge. Og kommer jo nok aldrig tilbage. Og JA, jeg tager en blogger med mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er du ok?
    Som om, du ville svare mig her, hvis du ikke var.
    Men altså, du ved godt, at du har givet mange mennesker mareridt med det indlæg ikke? Tidslommer er ikke altid ufarlige, fordi det er svært at holde hjernen skarp.
    Jeg tror ikke, jeg befinder mig i en, så jeg holder skarpt øje med SOS-signaler fra navneskiltspigen på Ama’r. Mens jeg spændt venter på opdatering.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg lever! Har slet ikke været ude i huset endnu. Må hellere smide et indlæg, før nogen ringer til politiet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er VILDT uhyggeligt!!!!!
    Og også bare sådan lidt mærkeligt.
    Men mest er det VILDT.
    Og uhyggeligt.
    Og tjotalt til en film eller en bog!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det er uhyggeligt. Og NU jeg bliver opdaget og skal være movie star og alt det der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej aO, jeg har også læst med hos dig et stykke tid, men har heller ikke tidligere kommenteret. Men sådan noget med….. mystiske sager får mig straks til tasterne (har så først lige læst det nu) – og jeg VED, der ikke findes spøgelser! Jo, jeg gør. Og nej, der gør ej. Og jeg kan ALTID finde den logiske forklaring. Sådan en rigtig irriterende besserwissen udi mystikkens mærkeligheder, er jeg.

    Men. Jeg kender jo ikke dig og din gøren og laden, så nej, jeg kan ikke forklare navnesklitet. Mest hælder jeg dog til, der er nogen, der har en skrift, der ligner din. Dén slags findes, og for ikke så længe siden, da den britiske efterretningstjeneste offentliggjorde en masse UFO-dokumenter, skulle jeg selvfølgelig lige læse lidt i dem. Og dér var min ekskærestes håndskrift. Uomtvisteligt. Men han har bare aldrig arbejdet med UFO’er (eller også har han, men uden nogen vidste det, fordi det var så megahemmeligt?), så derfor mine tanker om skriften.

    Og dog. For selvom jeg jo ved, det er noget schludder, så har vi i en periode været hjemsøgt her i huset. Også selvom jeg ikke tror på det. For som jeg vist har kommenteret hos andre, så har vi legetøj, der af sig selv begyndte at bevæge sig eller sige de lyde, den slags nu gør. ‘Overgang i strømmen’, siger du nu, rationel som du er. Ligesom mig. Og hvis det var et enkelt stykke legetøj, eller endda to, så ja. Men det var meget forskelligt legetøj. I to bestemte rum. I en lang periode. Når det var mørkt. Og også, når jeg var alene hjemme og ungerne sov. I soveværelset et helt andet sted.

    Så altså. Men, du ved. Der FINDES ikke spøgelser. Men hvis du ikke skal blive vanvittig, skal du hente dét skilt. Hm?

    Undskyld, det blev så langt. Jeg elsker i øvrigt din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak! Ja, der var også en anden, der nævnte, at man sagtens kan dele håndskrift med fremmede. Åbenbart også med UFO-folk. Så vi er nok bare flere M.er, der bruger samme streg.

      Men hvor lyder det da bare helt vildt klamt med det legetøj! Håber virkelig ikke, vi taler dukker, som blinker, græder eller drejer deres onde hoveder. For SÅ ville jeg vinke farvel til det der hus. Med det samme!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Must see på Tovelillevej