Oh Baby

Sort

Jeg husker tydeligt den kvalmende morgen. Sad ude i køkkenet og tog sko på. Klar til at tage til Hillerød, hvor min mor lå indlagt med spritny hjernetumor.

Enkelte lyde stod knivskarpt frem og krævede min opmærksomhed. Køleskabet brummede. Snørebåndene sukkede. Som om nogen havde suget al baggrundsstøj ud af lejligheden. En næsten uvirkelig, rungende fornemmelse.

Måske var jeg i en slags chok? Kunne kun fokusere på én ting ad gangen. En sko. Den anden sko. Nøgler. Dankort.

Hver gang jeg skulle forholde mig til en ny besværlig ting, som at lukke vinduerne, måtte jeg lige kort overveje. Hvordan er det nu, man lukker et vindue? Hvordan plejer jeg at knappe frakken? Hvordan låser man døren?

Begyndte at tude allerede i 5A og fortsatte i S-toget og videre med bus. Skammede mig lidt i mit snotpapir, men mødte masser af smil og opmuntrende blikke. Og nåede frem til endestationen. Min søsters køkken. Hvor familien sad tynget i mørke samtaler.

Men der blev underligt stille, da jeg trådte ind. Som om min entré havde trykket på pause og fanget alle i en akavet grimasse, indtil nogen forsigtigt spurgte. Jamen, hvad har du lavet?

Og så kom latterbrølet. Væltende imod mig.

Måtte flygte ud til spejlet, som afslørede, at de venlige ansigter, jeg havde mødt, nok ikke ville trøste, men nærmere havde siddet og klukket og spekuleret over, hvorfor hende, der hylede, havde smurt skosværte i en stor, sort ring rundt om næsen.

?

Og nej, det handler ikke om mascara på afveje. Farven virkede fedtet. Nærmest som olie, og 2 dage senere var den gal igen. Med en stor plamage på hagen.

Hvor det kom fra, fik vi aldrig opklaret. Og historien endte jo lykkeligt. Helt uden kræft, død og begravelse.

Men fortæl mig lige en ting. Nej 2. Hvem har malet sorte streger på mine bryster i nat, mens jeg lå og sov? Og hvor mange øl drak jeg egentlig i går?

Ansigt Brydes Alle Amager amarOramaBrydes Allé

8 kommentarer

  • Pokkers, hvorfor var der ikke billeder af brysterne! ;-) Måske du har nogle natlige vaner du ikke selv kender til. Det sker faktisk.

    Du fik nok i går, må være mit gæt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Brysterne er generte. Tror også, jeg fik nok i går.

      Sig lige, hvis du ikke kan se billedet af det grinende skilt. O Brother siger, det driller.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Shit mand. Så sad jeg der og troede, at der var sket noget nyt og hæsligt i hjernetumorsagen. Men så var det jo bare dig, der var en sjuskedorte! Oh the joy. Og hvordan og hvornår finder du så lige ud af, hvad det var, du havde lavet?!? Det er større mystik end navneskiltet, det der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Finder nok aldrig ud af det. Men jeg har på fornemmeren, at det sorte vender tilbage på et tidspunkt. Måske på mine kinder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg får lyst til at fortælle historien om mig og de sorte streger på kinden, som jeg drønede rundt med på arbejdet, og ingen sagde noget, fordi de troede det var meningen.Den er bedre i fuld længde.

    Nå damn, jeg gad godt have set den sorte næse!

    Og hvor mange øl mon det blev til!? Spændingen stiger og de sorte streger vækker undren helt over på den anden side af Amagerbrogade!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nej, kan du ikke blogge om dine sorte streger? Vil gerne høre den historie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg kan se billedet af det grinende skilt. Og jeg kunne se dig sidde dér i køkkenet og i bussen grædende og jeg tænkte: Åh nej. Min uvished om din mors sygdom varede heldigvis ikke så lang tid, som din sikkert gjorde.
    Jeg ville gerne lige have aet dig på ryggen, lukket vinduet for dig og sagt: Hey, du ser ret fjollet ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Så var du lidt sødere end alle de bus- og togpassagerer, som bare grinede ad mig. Men ok. Jeg havde nok heller ikke selv turdet sige noget til sådan et hylende kvindemenneske med skosværte i hele hovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oh Baby