Vind en aften med amarOrama og Arcade Fire!

Stemmer guitaren, og sidder din andenstemme til Knoc Knock Knockin’ on Heavens Doooor lige i skabet? Drop det! Ved godt, jeg har lovet ild og farlige sager inde på Facebook. Men vi skal langt væk fra lejrbål og solnedgang over efterskolen. Faktisk helt ud til Ballerup Super Arena, hvor Arcade Fire spiller den 27. august.

Gratis

For du kan komme gratis med til koncerten!!!
Vind

Jep. AmarOrama sælger ud. Smider al integritet og street cred over styr og fedter for læserne med en præmie. Men H – V – I – L – K – E – N præmie hvad!

Hvem der giver? Mig simpelthen. Idiotisk men sandt. Har taget kvælertag på min dagpengeindkomst og presset 375 kr. + gebyr ud af den usle stodder. Ja, DET gjorde ondt, kan jeg godt fortælle dig.

Men altså. O Brother og Actionbror gider ikke. Og veninderne ligner ret hurtigt Lars Løkke til klimatopmøde, når jeg begynder at snakke musik.

Så i stedet tager jeg dig under armen. Ja, du får kun billetten, hvis du følges med mig. Og lader som om, du kan lide mit selskab. Sådan er reglerne.

Andre krav: Du er over 25 år (ellers bliver det for mærkeligt), og din straffeattest minder ikke om noget, der sidder og sover i toget på vej hjem fra Roskilde Festival.

Desuden skal du love, Ama’r halshug, at du møder op på dagen. Også selvom lille Elias slår ud med skoldkopper, George Clooney inviterer på date, eller DSB strejker.

Du kommer, blev der sagt!

Hvad ellers? Vi står helt bagerst. Hvor man hverken kan se eller høre noget. Det bliver megahyggeligt at stirre ind i nakken på ham den høje. Og du deltager ved at fortælle mit kommentarfelt om din bedste eller dårligste koncertoplevelse.
Jeg trækker lod den 1. august.

SÆTIGANG!

Du er skæv og vind af fuld

Magter ikke at blogge her kl. halv 2 om natten, men bliver dog nødt til at aflevere en kort besked til dig, der søger på Hello Kitty tøj til voksne:

Læg den bong fra dig nu!

Gælder også dig, der googler: Hvor mange år bliver rumvæsner? Islandske soldater. Hvordan dekorerer jeg en urtepotte? Reptilmesse Århus. Og Satankulten Amager.

Flinterenden Amager amarOrama Flinterenden

Nyhederne

Dagens gode nyhed
Øjenlægen siger, at mit syn er perfekt. Ingen briller eller grå/grøn stær i nærmeste fremtid. Helt vildt, når man tænker på, hvor sort det hele så ud i februar. Tror nærmest jeg reddede mine øjne ved at sige jobbet op.

Dagens dårlige nyhed
Jeg kan ikke løfte min højre arm. Stangtennis er forklaringen. VILLE vinde over Actionbror, som blev helt paf over min agressive spillestil. Og ja, jeg ødelagde børnenes nye legetøj. Og SÅ snakker vi ikke mere om den sag.

Dagens ved ikke
Kommer løbende i Amager Strandpark og får klap i røven af 15årig møgunge på cykel. Hvad giver vi. Luftkys eller lussinger? Kan ikke helt bestemme mig.

Det var alt, hvad amarOrama havde at byde på i aften. Lad os slutte af med en flagstang.

Flagstang Amager Strandpark amarOrama Amager Strandvej

Hahaha hvor FÅR jeg det fra?

I nat slettede jeg en lang roman, jeg var i færd med at med at skrive i Fuhrmanns kommentarfelt. Spørgsmålet lød: Hvad har du sidst grinet over, så du fik tårer i øjnene?

Og det kunne jeg da hurtigt fortælle hende. Var nemlig stadig øm i maven efter gårsdagens latterkrampe, som angreb mig til mindsteniecens navnefest.

Sad i haven og kørte kager ned og småsludrede med Actionbrors kæreste – Arkitektdamen, som jeg snart skal vandre rundt i de færøske fjelde sammen med (mere om det senere). Selvfølgelig noget Actionbror har arrangeret, så han på alle tider af døgnet kan ringe og råbe: HAR du så skaffet dig et regnslag til rygsækken!? Du VED godt, det bliver hårdt det her! Vi SKIFTES til at bære teltet! ForSTÅR du det!

Faktisk sad vi hviskende og aftalte, at vi bare stemmer ham ned, når han bliver for nazi i forhold til pauser, kilometer og spring over livsfarlige kløfter. 2 damer overruler 1 Actionbror. Demokrati når det er bedst.

Og så snakkede vi også lidt om oppakning. Hvor mange kg. der skal slæbes osv. Kameraet fylder jo en del i rygsækken. Og endnu værre. Min Mac vejer vildt meget.

ojne

Hendes øjne!

I nogle få sekunder troede hun virkelig, jeg var blevet vanvittig og prioriterede amarOrama højere end sovepose og gasblus og mad. At jeg ville slæbe computertaske med ud i vildmarkens regn og blæst. For at blogge fra en bjergtop og gå amok, når jeg opdager, at der ikke er noget signal.

Hjalp måske også, at jeg havde sendt hende den der psykomail: Achtung. Achtung. Vi har ikke internet på færgen. 36 timer uden forbindelse til omverdenen!

Jeg kunne se det på hende.

hahaha

Shit, hvor er jeg bare sjov. Da ba-re for sjov.

Tror virkelig, hun blev lettet. Haha. Lige indtil Actionbror kom hen og satte sig, og jeg forsigtigt spurgte, om det var ok, at jeg sov i midten i det lille 3-mandstelt. For ellers fryser jeg bare og får blærebetændelse.

sporgsmalstegn

 

 

hahaha

Hvor var jeg bare sjov. Igen.

Da historien nåede klimaks, inde hos Fuhrmann, gik det op for mig. Fuck. Jeg er hende tumpen, som folk ikke gider, hende der griner højt af sine egne dårlige vitser, nej ikke engang vitser, bare løgnehistorier. Sådan rigtigt på klaskelårmåden: Guud hvor var det dog morsomt, det jeg lige sagde der.

Pinligt. Fandt delete-knappen frem og fjernede min kommentar.

Men nu står den her.

Både så du kære læser ved, hvad du har med at gøre. Et menneske, der sender selvfede latterbrøl ud i atmosfæren sådan cirka efter hver 3. sætning.

Men også fordi, jeg håber, du giver mig ret. 36 timer uden net! Det holder da ikke vel. Så jeg skal sidde og leve i nuet og bare være til, der midt ude i Nordatlanten, i halvandet døgn, mens skibet tøffer mod Tórshavn. Hvordan klarer jeg det?

Sundby Sejlforening Amager amarOrama Sundby Sejlforening

Det måtte jo ske

Efter et halvt års fredelig blogidyl er jeg endelig blevet introduceret for psykosfæren, af en læser med behov for at hade lidt på Pille, fordi hun går rundt på billederne og er så megalyserød.

Hm. Hvordan forholder man sig til den slags?

Først svarede jeg syrligt igen og skumlede den i nogle timer. Men så slettede jeg tøsebarnets kommentar. Plus min egen og tog en beslutning.

I amarOrama lukker vi ikke svinere eller slagsbrødre ind.

Derfor: Bærer du våben, virker truende eller trænger til at lægge en lort midt på gulvet, så rend over til vennerne på Nationen.

Du gider alligevel ikke lege med en sur, gammel kælling, der sidder og kæler for sin spamknap.

Fuck Slusevej Amager Orestad amarOrama Slusevej

Older posts