Løbet

Mit hemmelige våben

Så hvordan gik det til, at den dovne dame, der i årevis er faldet død om af en enkelt tur rundt på Assistens Kirkegården, pludselig kan løbe 10 km. Endda på ok tid?

Jamen for det første adlød jeg Actionbrors løbeskema, som hver dag beordrede mig ud på gader og stræder i træningstøj. Når det altså ikke dikterede hvile med selvtillid.

Men havde da heller aldrig klaret mosten uden musik! Som du jo har hjulpet mig med. Jeg testede og testede alle jeres løbehits og blandede de bedste med mine egne (husk nu, i amarOrama sætter vi ikke lighedstegn mellem god musik og god løbemusik).

Playlisten, der sparkede min røv i mål, ser sådan her ud:

Jane’s Addiction: Been Caught Stealing
The Chemical Brothers: Block Rockin’ Beats
Florence And The Machine: Dog Days Are Over
Robyn: Dancing On My Own
Rihanna: Disturbia
No Doubt: Sunday Morning
Nephew: Hospital
Nephew: Police Bells And Church Sirens
Medina: Velkommen til Medina
L.O.C.: Ung for evigt
The Killers: Mr. Brightside
The Killers: When You Were Young
Britney Spears: Gimme More
Interpol: The Heinrich Maneuver
M.I.A.: Boyz
M.I.A.: XXXO
Muse: Supermassive Black Hole
Muse: Hysteria
The Strokes: You Only Live Once
Turboweekend: Trouble is
Turboweekend: Something or Nothing
EMF: Unbelievable
NU: Are You Havin’ Fun?

SKAL stå på random, så jeg aldrig ved, hvad der venter. Og slap nu af! Selvfølgelig nåede jeg ikke igennem dem alle sammen. Havde fart på jo!

Forresten. Vi skal videre med vores liv. Så fremover er det slut med Dagens løbehit ude til højre. Men mon ikke snart, der kommer noget andet gøgl.

Britney Prags Boulevard Amager amarOrama Prags Boulevard

17 kommentarer

  • EMF er min ‘gå sexet ned af gaden, og leg du er model’-sang.

    Jeg elsker dig, måske.
    Godt løbet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Åh, 100 år siden, jeg er gået ned ad gaden på modelmåden. Kommer heller ikke til det lige de næste par dage. Mine lår tror pludselig, de er 90 år.

      Jeg elsker helt sikkert dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt gået med det løb der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der løbeskema fra actionbror, ikke… Er det et, du kunne lokkes til at dele ud af? Jeg kan nemlig cirka løbe 500 meter uden at dø, og hader folk der løber, fordi jeg inderst inde er så sindssygt misundelig over, at jeg ikke selv kan… Hidtil har jeg ikke hørt troværdige mennesker sige: “hvis jeg kan træne mig op til at løbe 10 kilometer, så kan alle”, men jeg synes du er så tilpas troværdig (og det er ment som en stor kompliment), at jeg tror på det, hvis AmarOrama siger det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg sender skemaet til dig. Tror dog, det starter ved 3 km., og måske skal du ikke gå helt så hurtigt frem. Med mindre du også er kommet til at vinde en billet til et løb! Husk jeg måtte have gang i noget ulækkert hvidløgsomslag på et tidspunkt. Men kig på det.

      Faktisk hader jeg også lidt sporty mennesker, som har et vildt sundt, aktivt og lykkeligt liv med deres glade, hoppende hestehaler. Følte mig derfor som en falsk løber, da vi stod og ventede på start, men forsøgte at lave lidt øvelser med min fod for at ligne en, der havde prøvet det før. Hahaha!

      Nå men pointen var: amarOrama siger, du kan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      PS Har lige talt med Actionbror. Han siger, at han gerne vil lave et program lige præcis til dig og evaluere et par gange undervejs. Hvis du til gengæld melder dig til et løb og blogger om, hvordan det gik!

      Tænk lidt over det hvad! Jeg synes virkelig, du skal gøre det. Men sender lige mit eget skema først.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wauw. Jeg er stadig i præstationsangstchok over den her kommentar! Shit for et dilemma! Fra på torsdag er jeg arbejdsløs, og jeg kunne jo faktisk godt tænke mig at bruge tiden på noget fornuftigt – som at få et anstændigt kondital – og frisk luft og endorfiner oveni, hvor voksent, fornuftigt og urealistisk det end måtte lyde.
      Mit problem er dog, at jeg faktisk er sådan en lidt skadet type, der måske/måske-ikke burde holde mig fra at løbe. Min egen teori er dog, at det råd skyldes:

      1) Mine ældgamle og dårlige løbesko (det er ikke mig, det er mit fodtøj, forstås!)

      2) Min dårlige indstilling. Jeg er typen, der har svært ved at starte ud med at lunte 1 kilometer, men i stedet sætter mig for at løbe 100 (sådan føltes det i hvert fald de få gange, jeg prøvede).

      3) Min manglende løbemusik (men den undskyldning er, som du ved, god nok. Dog ret nem at gøre noget ved, når man nu har din løbeliste)

      Så jeg er med andre ord klar til at tage udfordringen op! MEN hvis nu jeg reelt set er den skadede type, der bare burde holde mig fra løb, så bliver det jo nok et ret kort og kedeligt blogindlæg om ikke gennemført løb, jeg får skrevet. Gider actionbror stadig godt, hvis der er en risiko for, at jeg må give op på halvvejen (når først jeg sætter mig noget i hovedet – og ovenikøbet involverer andre – skal der dog ret meget til, før jeg giver op!)?

      Ih altså, det er ret spændende det her!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det tegner godt det her. Jeg kontakter Actionbror.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Ligesom Tine; jeg burde egentlig sætte dig på hadelisten alene fordi du KAN løbe 10 km. Men jeg synes, du er alt for sej og din blog for fed, så derfor står du på min ‘do read’-liste. Og jeg beundrer dig oprigtigt. Mn. Dét var så dagens fedterøvskommentar. Godt løbet! Seje quinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak for fedterøvskommentar! Dem kan jeg slet ikke få nok af. Bliver så glad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt altså. Du er fandme go’!
    Sjovt nok løber jeg så godt som aldrig med musik. Jeg kan godt lide at være uforstyrret, når jeg løber. Kun en sjælden gang, hvis jeg er lige ved at brække mig af træthed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Actionbror har det på samme måde. Vil gerne lytte til naturen. Fugle der pipper og den slags.

      Men for mig er det umuligt at løbe mere end 2 km, hvis musikken er forkert eller for lav. Mine ben vil simpelthen ikke bevæge sig. Jeg skal narres til at tænke på noget andet end, hvor hårdt jeg har det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GP

    Så er jeg med på løbeholdet igen. Dine løbeblogs har længe længe ulmet i min dovne krop, og endelig i dag sparket den ud over stepperne med fornyet gejst og en sprit ny spilleliste, der er så vanvittig god at jeg bliver sådan helt frisk og glad i låget. lige nu tror jeg på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja da! Siden det store løb har jeg nu mest spist isvafler og drukket øl. Men snart melder jeg mig til et nyt 10 km. og bestiller skema igen fra Actionbror.

      Hvad er din yndlingsløbemusik?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbet