Checking out the scenery

Silvan er min ven

edderkop

Når min lille nevø ser en brødkrumme, græder han myre myre og kaster sig over til nærmeste voksen. Den tumpe. Han tror, de æder mennesker og forveksler selvfølgelig med edderkopper. For de er farlige.

Bare spørg mig. Som engang arbejdede på børnehjem i Argentina langt langt ude på landet, hvor der kun boede slanger og kryb. Og rystede dyne, inspicerede nattøj og lyste lommelygte i alle kroge, før der skulle soves.

Eller spørg en af O Brothers venner, der sidste sommer lå og boblede på hotelværelse i Berlin, mens et kryb kravlede ind i hendes øre, då der skulle hvidkitlede folk med instrumenter til at hive den ud igen.

Seriøst. Jeg er virkelig bange for edderkopper. De ligner jo små, sorte hænder med alt for livlige fingre. Og en hånd, som kommer listende uden resten af kroppen. Den vil dig ikke noget godt. Det ved alle.

Derfor blev der også skreget dødsskrig for et par uger siden, da jeg sad her og bloggede, og en stor behåret klammert så sit snit til at spurte fra vinduet og ned under min seng. Selv ikke en østeuropæisk hjemmerøverpistol ville skyde samme voldsomme chokbølger gennem min krop, hvis jeg var vågnet med den for panden.

Men. Måtte. Samle mig og gå i krig.

Forsigtigt som en bomberydder trak jeg luftmadras, sovepose, liggeunderlag og adskillige suspekte plastikposer ud fra mørket. Med gulvskrubben parat. Hvis noget skulle røre på sig. Intet.

Så kom turen til dyne, pude, lagen. Intet.

Først da jeg fik løftet madrassen, afslørede ondskaben sit ækle ansigt. Inderst i hjørnet. Hvor den sad og lagde skumle planer for natten. Om arme, der skulle kravles på og munde, der skulle kigges i.

Risky at skrubbe. Og nærkamp under seng udelukket. Så jeg fandt killersprayen frem og sprayede og sprayede til dyret var dræbt, og flasken tom, og værelset sejlede i aerosoltåge, som jeg endte med at sove i.

For hvem tør åbne vinduet, når familien står derude og råber vendetta?

Men nu kan de skrige så meget, de vil.

I dag cyklede jeg i Silvan. Og kom hjem med et insektnet. Ha.

Kill all humans Tovelillevej Krimsvej Amager amarOramaTovelillevej

27 kommentarer

  • Puha, skræk! godt jeg først læser den her gyser nu og ikke før jeg gik i seng! Jeg har faktisk for noget tid siden drømt at en edderkop kravlede ind i mit øre! Det var så ubehageligt, for jeg kunne jo høre at den kravlede derinde. Fy for fanden!
    Hvor er jeg glad på dine vegne over at du har købt dig et net.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Måske var det virkelighed. Måske ligger den der endnu! Elsker mit net.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er det sådan et man skal pakke sig ind i inden man sover, som en mumie? for det synes jeg egentlig er lidt uhyggeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hahaha. Hvor uhyggeligt. Nej, det er sat op for et af vinduerne, så det kan stå åbent uden at lukke de sorte hænder ind. Skal også have et i køkkenet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Efter den historie lyder insektnettet mega fornuftigt! Jeeg er ligesom ikke så bange mere, men jeg fanger dem i glas og sætter dem ud. Totalt dr. Dyregod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      At du tør! Du ved tydeligvis ikke, hvor farlige de er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Næh, men det gjorde jeg en gang. Hold op hvor var jeg bange for de sorte krible hænder. Min storebror fangede dem i hænderne og jagtede mig rundt i huset. Det var nasty.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Gjorde børnehjemsbørnene også. Kunsten var køligt at vifte den edderkop væk, de lige havde sat på din arm, og sige “skrid unger”. For hvis de først lugtede frygt, var det ude med dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • du er for sej!!! Og tænk at vi ikke panikkede over edderkopper på safarierne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har godt nok en fin og underholdende pen, M. Jeg vil have mere.
    Jeg er ikke bange for edderkopper.
    Men katte.
    Og de er større og man kan ikke rigtig få dem væk med en spray.
    Heldigvis kommer de så heller ikke lige ind af vinduet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Din er finere! Og garanteret også hurtigere. Jeg synes katte er irriterende, men de kommer altid hen og vil aes, fordi jeg ignorerer dem.

      Heldigvis bliver jeg ikke bange. Ignorerer dem bare endnu mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er blevet nødt til at efterligne dig og skrive om min dyrefobi. Det er din egen skyld. Jeg fik akut kattekvalme ved at læse dit indlæg om edderkopper, logisk nok.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Do it!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var også engang dødsensangst for de små, behårede kryb. Indtil jeg en dag fik muligheden for at lege med en fugleedderkop i Zoo – sådan helt, up close and personal. Den blev skidesur fordi jeg fumlede ad pommern til (den vejer jo ingenting og jeg skulle nødig tabe den), så den endte med at hugge sine sylespidse tænder i min hånd. Og skulle det så kunne tæmme en ægte araknofobi? Jep! Nu virker alle de små (også de store) husedderkopper aldeles harmløse, sammenlignet med dødsmaskinen :-)

    De havde også en kongepyton og selvom jeg kan fremvise adskillige farvefotos af vores lille intimstund, så blev vi altså aldrig sådan rigtigt venner og jeg skider stadig i bukserne, hvis jeg ser en lidt for velnæret regnorm.

    Tak for et morsomt indlæg :-)
    Linda

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Sidder og måber. Hvordan TURDE du dog kvindemenneske? Det forstår jeg ikke. Slanger er jeg til gengæld mere afslappet overfor. Men de er jo heller ikke formet som afkappede hænder, der vil kravle på dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror mit allerbedste edderkoppe-angst forebyggende trick, er at tænke på, at du jo altid kan træde på den. Jeg mener, så er det ligesom slut ikke? Den går bare ikke med en kongepyton!

      Og hvordan jeg turde? Det var faktisk nemt nok (altså det tog fire timer at nærme mig kvælerslangen, men derudover var det piece of cake). Min søn er dødsensangst for alt, hvad der ligner, lyder som eller på anden vis skaber associationer til, slanger. Det har jeg givet ham. Tilykke sønnike – fra mig til dig! Og da jeg så en dag, i en børnehave, gøs, da en af ungerne rakte mig en håndfuld kæmpeedderkopper, så besluttede jeg at det måtte have en ende. Jeg ville bare ikke give min angst videre, til de stakkels uforvarende børn, længere og derfor tog jeg både fugleedderkop, kongepyton og skorpion som en fin lille gave – til mig og alle de børn jeg måtte møde fremover og som ikke har brug for at slæbe mine (lets face it – temmelig irrationelle fobier) med i deres rygsæk :-)

      Kærligst
      Linda

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Linda. Du er en SEJ mor! I vores familie er angst en virkelig populær dåbsgave. Men hvad kan man bruge den til? Intet. Kan ikke engang byttes til noget andet. Godt for dig, at du legede med det monster der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ok, jeg kunne faktisk virkelig godt have undværet den der historie med øre-anfribende-dræber-spindler…Nu tør jeg jo aldrig sove på hotel igen! Og apropos det, så noget der er rigtig ulækkert og megascary – det er kakkerlakker, som man jo støder på i selv nogenlunde civiliserede lande. Sprayen kan ikke gøre det af med dem, og så kan de faktisk flyve…Yargh, det begynder at krible, bare jeg skriver om det.

    /Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kakerlakken. Min fjende nr. 2. Kunne ellers godt have skrevet en lang gyser om dem, jeg mødte i Argentina. Fuck hvor klamt. Kæmpestore jo.

      På børnehjemmet skulle alle skabslåger vaskes hver dag. Og gulvet blev overhældt med kogende vand. For at holde bæsterne væk. Men det sked de da på. Jeg hader dem. Og hader den måde de kvaser på, når jeg tramper.

      Tror forresten Øresundskollegiet er plaget af den danske miniudgave. Men hvorfor i al VERDEN virker spray ikke!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Det er så ikke nu jeg skal fortælle hvorfor en ørentvist egentlig hedder en ørentvist?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Er det virkelig pga. øret? Troede, det var en myte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Har engang læst det var pga. øret. Ikke sikkert det er den rigtige oprindelse, men husker engang jeg sad i campingvogn og en ørentvist kravlede ind i mit øre. Wikipedia eller ej. Om de lægger æg i øret eller ej. Så er det da et klamt insekt som meget gerne vil ind i øret og ikke ud. Hvis ikke det er klamt, så tjek et forstørret billede hvordan den ser ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Wiki siger nej til øret. Men hey. Den har ildelugtende stinkkirtler, kommer frem om natten. Og er selskabelig. Det er rigeligt for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PS: jeg er ked af at sige det, men jeg tror det er en edderkop, der tegner sorte streger på dig om natten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nejnejnej det må du ikke sige. En edderkop med meget beskidte ben? Argh!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den har måske dyppet sine klamme fødder i din skosværte og moon walker rundt på din krop om natten – prøv lige at tjekke, om der er edderkoppespor i sværten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan ikke huske, hvor sværten er. Måske har edderkoppen hevet den med ind i ondskabens hule.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Checking out the scenery