Bedre end ingenting

Jeg tør ikke rigtigt blogge for tiden. Er bange for, der kun kommer vrøvl ud af tastaturet, hvis jeg rører ved det. Men heldigvis kan du få en ny elefant. Spottet af både Tripola og Louise Rose. Tak for det.

Belgiensgade elefant amarOrama AmagerBelgiensgade

Og så et tip til O Brothers fanklub! Den kloge dreng rejser til Canada i morgen tidlig og uddeler visdomsord fra kl. 8 i Kastrup. Men selvfølgelig kun til dem, der kan fremvise en O Brother tatovering.

Posttorshavnsk stresssyndrom

Undrer mig lidt, at I ikke vælter over hinanden og kaster jer frådende ind i kommentarfeltet for at få fingrene i verdens bedste præmie – en aften med Arcade Fire og mig!

Gad vide, hvem der egentlig læser denne blog. Hansi Hinterseers fanklub?

Nej, jeg er ikke sur. Fatter bare ikke din musiksmag.

Hvis du så i det mindste gad at hjælpe lidt til en gang imellem! Fx med at skrue ned for luftfugtigheden, fjerne ørentvister under sengen og tale Anden Aktør fra at stalke sagesløse amarkanere, der knap nok har sat kufferten fra sig, før de skal møde op med et kryds til en ligegyldig protokol. Langt ude på Nørrebro.

Lorteølivet stinker. Så gør dog noget!

Husk. Jeg trækker lod om billetten den 1. august. Og i mit livsglade selskab kan det kun blive en superhyggelig aften.

Mellem Tórshavn og Hirtshals

Torshavn amarOrama

Torshavn amarOrama

Torshavn amarOrama

Ville egentlig have skrevet om svidende, salte afskedstårer, som dryppede på dækket, kl. 5 om natten. Da vi sejlede fra Tórshavn. Og om stolte fjelde, der svandt ind til en tynd, takket horisontlinje.

Og om hvalerne. En hel flok, som kom og vinkede farvel med sorte springende rygfinner.

Og om knuden i maven, der løsnede sig lidt.

Bare en anelse pisse ligegyldigt med selvhøjtidelig sørgeseance, når jeg næste dag forlader kahytten for at opsnuse noget Tour de France. Men i stedet for cykelløb bliver mødt af den sygeste ondskab, der brækker sig ud over mit verdensbillede.

Så jeg pludselig står fastfrossen. Skulder ved skulder med danskere, færinger, svenskere, islændinge og nordmænd. Og stirrer tomt ind i fladskærmens meningsløse kavalkade af livløse teenagekroppe. Der lander på bredden. Ved Utøya.

Grusomme, men uvirkelige billeder. Her på Nordatlanten. Hvor kyster, byer og lande flygter ud af synsfeltet og kun et skummende hav står tilbage.

Heldigvis holder O Brother og Norddamen ferie, langt væk fra Oslo. Og heldigvis slap Norddamens veninde, der arbejder i den eksploderede bygning, ud i live. Og heldigvis overlevede hendes brødres ven sommerlejren.

Men deres anden ven mangler stadig. Og er meldt savnet. Så vidt jeg forstår. Nej, jeg forstår ingenting og slutter bare her.

Er på dansk jord igen.

Farvel Færøerne

Sidste får. Sidste grønne fjeld. Sidste moster kysset farvel.

Sidste bordbøn. Sidste drekkamunn. Sidste vilde og arrige knytnævevindstød.

Sidste løbetur i Tórshavn. Sidste bibelvers kastet i nakken. Sidste verdens flotteste udsigt.

Sidste søpapegøje. Sidste appelsinkage. Sidste nye, strikkede sweater.

Sidste aften, lammesteg og kuffert pakket.

Sidste stribede foto.

Foran Ommas hus.

Torshavn amarOrama

Men nok ikke sidste færøske indslag. Bliver nødt til at blogge storm og telttur på Mykines, når skibet er fremme i Danmark.

Vi sejler i nat.

Older posts