Lykkeligt løbepral

Er du løber eller luderkarl? Actionbror coachede mig nænsomt igennem kuffertpakningens sidste faser dagen før, vi sejlede til Færøerne. Og sørgede for, at træningstøj blev presset ned mellem regnjakke og striktrøjer.
Meget godt faktisk. For hvis jeg selv skal sige det, lugter der overhovedet ikke af luderkarl her i stuen, hvor ømme lårmuskler slænger sig i sofaen som præmie for at sejre over 8,5 stejle, færøske km tre dage i træk. Ægte løber in da house!
Ok. Hjalp måske også lidt, at familiefestbillederne, der for nylig ramte Facebook, fik mig til at fælde en fedmetåre. Sætter sine grimme spor at blive udsat for nordatlantisk kagebord hver eneste dag, og at nej tak altid ignoreres med venlig værsgohånd.
Men jeg løber i det mindste. Og selvom BMI-tallet skriger efter at komme tilbage til Lorteøen, vil resten af mig aldrig “hjem”. Jeg er, hvor jeg skal være. Lige nu. En sjældenhed her i firmaet.
Det er sguda dig der er sej. Vildt nok. Og nu må du snart stoppe med de billeder. Jeg drages. Efter ø. Regn. Gråvejr. Bjerge. Græs.