Don't call us, we'll call you

Tak for blomsten Jesper

I gymnasietiden arbejdede jeg bl.a. som stuepige.

Trak hver lørdag og søndag i en knitrende, syntetisk uniform, der lugtede af lige dele kattepis og skyllemiddel, og mødte op i kældermørket, under et aalborgensisk hotel med tunge guldspejle og tykke, kongeblå tæpper, for at få udleveret mit arbejdsskema.

Der var afsat 15 minutter til hvert værelse.

Jo skam. Oldfruens forpinte, afblegede korthårsfrisure sitrede af alvor. På 15 minutter kunne man da sagtens støvsuge, skifte sengetøj, tørre støv af, lufte ud, tømme skraldespande, vaske askebæger, skifte håndklæder og sæber og lige gøre hovedrent på badeværelset.

Plus nå at køre vognen videre til næste dør!

Jeg lærte en hel del om hotelbranchen i de år. Bl.a. at man ALDRIG skal drikke af andet end engangsglas på sit værelse.

Og at folk er forskellige. Sure stewardesser, der ruller ind med små, ens kufferter og kun skal sove en enkelt nat, klager over alt. Busser med fulde nordmænd, brækker sig i sengen og glemmer deres toldfri cigaretter. Og berømtheder som Kim Larsen får frugt og blomster. On the house.

Engang hvor jeg desperat forsøgte at afværge en diskusprolaps, samtidig med et lagen skulle bakses på plads, kom en blond kollega løbende og gemte sig bag min ryg med et forskrækket GØR NOGET!

Hun blev forfulgt af et luntende, liderligt smil med solariebrun topmave. Kun iført diskret leopardtangatrusse, men til gengæld med så meget alkohol i blodet, at han nemt kunne skræmmes væk med viftende armbevægelser og aggressive lyde opfundet til lejligheden.

Den slags var der ret meget af.

Én god oplevelse fik jeg dog med mig. En dag jeg kom trillende, rustet til tænderne med toiletbørste, støvsuger og opgivende grimasse, stoppede en mand mig på gangen og pegede med en kæmpestor buket. Værsgo. Den er til dig.

Vist nok en gave fra teatret eller Aalborghallen, eller hvor han nu havde optrådt, men blomsterne skulle jo ikke gå til spilde.

Så dem fik jeg med hjem, hvor jeg fandt en vase og fortalte om giveren. Som hed Jesper Klein.

Og nu, mange år efter, pludselig er død.

Jeg anede intet om ham. Heller ikke at han kom fra Amager. Men manden virkede rar.

Amager sol rosagade amarOrama Røsågade

   

17 kommentarer

  • Arbejdede selv for mange år siden i receptionen på hotel på Vesterbro i Aalborg.
    Her var Oldfruen OGSÅ en stramtantet dame med kort strithår, (det er sikkert et krav til oldfruers udseende?)
    Husker også en episode hvor Kim Larsen var gæst og “hang ud” i receptionen. Han var rigtig sjov at snakke med og ønskede mig “held og lykke med stafetten” efter bekymret at have spurgt til om “jeg havde uorden i hormonerne”. (Jeg var temmelig gravid).
    En behagelig afveksling fra de fulde svenskere der hærgede stedet i weekenderne…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Mon ikke vi taler samme oldfrue og samme hotel? Mine minders fulde nordmænd kan nemlig sagtens have været svenskere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • åårh, jeg tror også han var rar! Især når han gav blomster til dig! Jeg var også mega overrasket over at han var Amagerikaner. Så er det lidt federe at bo her selv, ik?

    Uh, jeg jeg kun været rengøringsdame, men der møder man også mange underlige, men dog ikke i leopard tanga!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, en sød historie – altså om Jesper Klein – ikke ham der leopardtrussemanden.
    Har faktisk engang også arbejdet på et hotel i Aalborg. Også på Vesterbro!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan være, Amarillen og jeg var dine kollegaer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg husker INGEN jeg arbejdede med. Jeg var kun afløser i en kort periode tilbage i 1996. Og oplevede hverken fulde svenskere/nordmænd eller Kim Larsen. Så måske ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tror, jeg arbejdede der i 1990-91.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han var nemlig uendeligt rar. Jeg er glad for at jeg nåede at opleve ham live.

    Bringer lidt tro tilbage på menneskeheden i disse DF-tider.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg lukker ørerne for valgkampen og aner ikke, hvad DF går og siger for tiden. Sikkert noget rigtig lækkert.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aww. Det gør mig glad. Du fortjener også blomster. Mange blomster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ExJeansDoofus

    På det hotel, hvor jeg engang arbejdede, lugtede hele værelset af kattebakke, hvis Johnny Madsen havde sovet der. Og John Denvers storetå blødte på lagenet. Jeg var under 18 år, da jeg skiftede hans lagener og først nu går det op for mig, at det måske ikke var Denvers storetå, blodet kom fra. Det var kort tid inden, at cowboy’en på ironisk vis styrtede i døden med sit fly. ‘I’m leeeeeeeeaving…’
    Uh, der er noget darkside over hoteller, så det er dobbeltfint, at du fik blomster. På den distingverede måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Blod og John Denver. Dit hotel lyder jo meget mere spændende end mit!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hjemme hos os opstod begrebet “Jesper Klein effekten”. Jeg kommer fra en middelstor provinsby, hvor Jesper Klein engang skulle optræde. På gågaden hilste jeg på ham i den tro, at det var en af mine forældres venner. Han hilste venligt tilbage, og først timer senere gik det op for mig, hvem han var. Min far har butik, og han stod på fortovet, da Jesper Klein kom gående. Og de faldt i snak. Min far troede, at han var far til en af mine klassekammerater. Deraf Jesper Klein-effekten – vi troede, vi kendte ham, fordi han virkede empatisk og interesseret.

    Men kan vi ikke få at vide, hvorfor man ikke skal drikke af andet end plasticglas på hoteller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha, ja han virkede som en rigtig hyggelig fætter.

      Plastikkrus er gode, fordi de ikke skal vaskes af, når nogen har brugt dem. Dvs. de har hverken været forbi beskidt vand i en eller anden spand eller bare blevet skyllet og tørret af med tilfældig klud.

      Det med de glas er så ulækkert, at jeg faktisk ikke vil sige mere om det. På 15 minutter er kunsten ikke at gøre rent, men at få værelset til at se rent ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Don't call us, we'll call you