Nej, det stopper aldrig

Går efter danmarksmesterskabet i distræt

Jeg misunder folk, som tager varerne med sig ud af Føtex, når de har betalt, genkender venner på gaden i stedet for at stirre tomt ud i luften, og har en idé om, hvorfor de pludselig står midt i køkkenet og flagrer med en strikkepind.

Men efterhånden har jeg lært at leve med det faktum. At jeg er distræt. Autist sagde min tidligere chef.

Døv, blind og glemsom.

Holder fokus med huskesedler og forholdsregler. Som i går, hvor jeg smækkede døren bag mig for at tage til Valby og levere min venindes trøje tilbage.

Vidste på forhånd, at min sløve automatpilot ville svæve ned ad trapperne, om til baggården og kyle posen med lånetrøjen i affaldscontaineren, så jeg messede koncentreret, fra 5. sal til gadeplan: Dette er ikke en skraldepose. Dette er ikke en skraldepose. Dette er ikke en skraldepose.

Og succes! Trøjen røg ikke ud. Den endte ikke sine dage i en skraldebunke, men nåede hele 100 meter ned ad vejen og blev glemt i en kiosk, hvor jeg købte buskort.

Kom jeg i tanker om i dag (mens jeg stod i Netto og ville betale med dankort, som lå hjemme på køkkenbordet).

Tror, det er bedst, hun selv kommer og henter den.

Soeren Norbys Alle Amager amarOrama Søren Norbys Allé

14 kommentarer

  • Damn, du er virkeligt så distræt, som du siger! Men du har da heldigvis sjældent glemt kameraet!

    Autist ligefrem, ham bossen var vist lidt frækt der. Tsk tsk!
    Besøg af veninde lyder nu også hyggeligt, men hvis du nu smutter til Valby, så husk at man kan få lækre milkshakes på Dineren!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan det være derfor? Måske bruger jeg alle kræfter på ikke at glemme kameraet.

      I øvrigt. Da jeg kom hjem, efter at have hentet trøjen nede i kiosken, blev den væk igen. Lå nede i cykelkurven.

      Vi var skam forbi Dineren. Lukket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej manner, gik i forgæves! Nederen. Nå men fra d. 10 okt, så er der åben i dagtimerne i hverdagene også. Og med mig på fuldtid.

      Sgu da godt at du ikke har tyvagtige typer, der hvor du bor, og efterlader trøjer i flæng

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg ville ikke have en chance ovre i din hood.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Havde selv en længere periode som megadistræt. Blev ret god til at sætte remindere rundt omkring; post it og telefonremindere. Kører stadig et system med at skrive alt op i kalenderen, så jeg kan huske hvad jeg skal hvornår…De dage hvor jeg så har glemt kalenderen er tilgengæld meget svære…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Men du kom ud af perioden igen? Synes nemlig, jeg er mere forvirret end nogensinde og håber sådan, det bare er en efterårstrist arbejdsløshedsfase. Som går over! Eller i det mindste lade mig vende tilbage til et tåleligt liv som verdensfjern lalletype, der laver andet end at fare rundt og udbedre glemsomhedsskader.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow. You’ve got my vote! Nu har jeg slet ikke nogen problemer mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • eks

    Det værste ved det dersens distræthed er jo, at dumme mennesker nogle gange tror det er fordi man er ligeglad – og det er man jo overhovedet slet ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Jeg elsker dig! Faktisk. Ikke bare lidt, men meget. Dog ikke så meget, at det er stalkeragtigt og ulækkert. Men du er fandme sej.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nej, det stopper aldrig