Kan jo ikke knipse det hele selv

Giv mig et valgløfte

I modsætning til mange andre går jeg ikke og hader på valgkampen. Faktisk ænser jeg den ikke.

Det er vel en slags gave.

Som barn udviklede jeg resistens mod politiske taler takket være min forurettede far som kæmpede en sej kamp mod systemet, og måske sig selv, og hældte iltre monologer i mine unge ører. Hver. Evig. Eneste. Dag.

Bla bla de røde kører landet i sænk. Bla bla hvis bare jeg kunne bestemme. Bla bla det er alle de andres skyld.

Til sidst kunne jeg slet ikke høre mere. Og mens hans vrede læber formede usynlige ord, fløj mine tanker ud i haven eller ind på værelset til bogreolen, der var godt tanket op efter seneste tur på skolebiblioteket.

Tror aldrig, han bemærkede tomheden i mine øjne. Som også siver ud af pupillerne i dag, når nogen prædiker veganermad, vil sælge mig et avisabonnement eller tilfældigvis nævner sin potente årsindkomst mindst 3 gange mens vi er på date.

Og ISÆR hvis en velmenende besserwisser forsøger at skubbe min blyant hen til det parti, som fortjener mit ignorante kryds.

Derfor vil jeg heller ikke blande mig i, hvem der får dit. Altså lige med en enkelt undtagelse.

Please lov mig, du ikke stemmer på Fransk Dolkeparti!

Amagerbro Torv Fransk Dolkeparti Sidney Lee har din ryg Amager amarOrama Amagerbro Torv

20 kommentarer

  • Mind mig lige om at prædike lidt vegetar snak for dig, næste gang vi ses, jeg vil vildt gerne se de der halvdøde øjne, selv om de lyder ret uhyggelige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Bare sæt pladen på med “Dyrene er dine venner” eller “Hvad ville du måske sige til, at nogen kom og spiste dig?” Så skal du nok se zombieøjne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvad ville du egentligt sige hvis nogen kom og spiste dig!? Pis os’ at jeg ikke kan se dine øjne lige nu!

      Men for at svare for mig selv, så ville jeg mene at hvis nogen lige kom forbi og spiste mig:
      *Så var de enten meget sultne, og havde god smag for lækre damer.
      *Eller jeg ville skrige meget højt, larmende og tøset indtil at jeg lå i maven og ikke kunne sige et kvæk mere.
      *Eller gøre som ham knægten, der blev bidt i hovedet af en isbjørn med tandpine, nemlig pande dem én.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det var så vildt med den isbjørn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • DET ville jeg love – hvis jeg altså måtte stemme.
    Jeg vil nemlig gerne kunne komme til landet med mine helt egne indvandrere, af anden etnisk oprindelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hvad. Har du forkert blod i årerne?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nope – kom til at gifte mig med en ikke dansker.. Og fik 4 børn med ham også..
      Meeen han får da at vide at han taler bedre end Prins Angriiii.
      Han er bare ikke så meget velkommen at det gør noget, selvom han er fra EU..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Du skulle have taget en blondie med blå øjne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev også fodret med politiske taler som barn (vindmøller, økologi, liberalister er onde – that kind of stuff) med modsat dig har det (måske) gjort, at jeg er meget politisk interesseret. Jeg var lidt en tosse som barn – allerede som 5-6årig begyndte jeg at interessere mig for politik.
    Men jeg vil så sige, at jeg faktisk er glad for, at jeg ikke har noget fjernsyn, for jeg synes sgu meget af valgkampen går ud på at svine de andre til, samtidig med at man skal se godt ud på tv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Måske er der forskellige måder at fodre på?

      Jeg har heller ikke noget tv. Og hvis jeg havde, ville min hjerne lukke af for valgsnak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er PRÆCIS sådan jeg har det med angst kulturen, ah. Når fanden bliver malet på væggen, så er jeg simpelthen immum. Jeg registrerer heller ikke valgplakaterne, de ryger bare i spamfilteret sammen med alle de andre reklamer, og det er næsten det værste.. at man har trænet sine øjne til ikke at se.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nu er dine øjne jo ret gode til at se!

      Men gid jeg kunne stjæle dit forhold til angstkulturen og flytte min optagethed af alt det farlige over på politik. Kommer desværre ikke til at ske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver også ladt helt kold af den valgkamp. På den udtrættede måde, fordi der ikke sker noget politisk. Jeg har alligevel besluttet min stemme for flere måneder siden. Og det bliver ikke Fransk Dolkeparti.
    Og mit tv tænder heldigvis ikke af sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Godt! Ville også være ked af det, hvis Sidney Lee forsvandt fra reality-tv, fordi han scorede statsministerposten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SuperPolle

    Hey, jeg ved udmærket, hvem Sidney Lise er – eller retter var. Men hvem er ham Sidney Lee? Og har han mon spurgt om lov til at låne Konfirmand Ammitzbølls briller? Og smil?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GP

    nu skal man selvfølgelig ikke kun tænke på egne interesser ved sådan et valg. Men S-SF vil jo forlænge dagpengeperioden igen. Du kan jo tænke over det, eller lade være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ingen grund til at tænke mere. Jeg brevstemte i går.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan jo ikke knipse det hele selv