Se hvad jeg faldt over!

Mit vinder-CV

Jeg vinder aldrig noget. Faktisk kan det tælles på én hånd, hvad jeg har tiltusket mig af præmier gennem livet.

Ettal amarOrama AmagerEn pakke stjernekastere i noget tombola. Jeg var vel 4-5 år, men husker tydeligt, vi løb rundt foran farmors hus og fægtede i mørket med vores små knitrende ildblomster.

Total Amager amarOramaEn pose guldkarameller. Jeg tog fastelavnsfest på efterskolen meget alvorligt. Smurte hår og stort set hele kroppen ind i soja og dækkede de sidste pletter med hidsigt afrikansk klædeværk. Kan godt fortælle dig, det var en stolt og klistret afrikaner, der fik sit navn råbt op for bedste udklædning den aften.

Tretal Amager amarOramaEt skrammel af en kaffemaskine. Som havde stået og klukket i vores grupperum hen over semesteret og skulle trækkes lod om, før vi gik på sommerferie. Hvor heldig har man lov at være.

Firetal Amager amarOramaEn skifteramme med foto af mig og mine hvide lår, der danser forbudte trin i en lidt for kort nederdel. Vundet til lesbisk fest, hvor deltagerne konkurrerede om at vugge hofterne som Emma Bunton i What Took You So Long. Ja, det er sådan noget, lebber laver, når de mødes. Vil du også lære det, skal du spole frem til ca. 1.52 i videoen.

Femtal amarOrama AmagerEt gavekort på 500 kr. til GAD. Gik flere måneder før, jeg opdagede min præmie, som kom med posten og blev arkiveret i bunken af breve, der så ud til at ville mig noget ondt. Først en dag, hvor jeg, høj i hatten af solskin og plus på kontoen, turde åbne kuverten, kom jeg i tanker om, at ham fotografen, der tog billeder af vores kollegieværelser, havde snakket om en lodtrækning som tak.

Men nu har jeg vundet noget nyt!

Jaaaa Amager amarOramaEt gavekort til 25 fotoforstørrelser. Hvad siger du så. I sidste øjeblik sendte jeg nemlig nogle skud af sted til konkurrencen Amar tar Fokus, og det ene kom sørme på 4. pladsen.

No Tovelillevej Krimsvej Pille Amager amarOrama
Nemlig det, hvor Pille overvejer at springe ud og gøre en ende på det hele. Fra Tovelillevej.

Nåja Pille. Det har jeg helt glemt at sige. Jeg besluttede at skifte karrierespor for dig. Fremover satser du på modeljobs og hænger altså lige nu og pynter nede i Urbanplanen sammen med alle de andre konkurrencefotos.

Fotokonkurrence Urbanplanen Partnerskabet Amager amarOrama Remisevej

Ikke helt tilfreds? Så kan jeg trøste med, du gerne må få en forstørrelse.

PS Nej, O Brother! Mandelgaverne tæller ikke i præmieregnskabet, når det er mig selv, der er mandelgaveindkøber.

   

28 kommentarer

  • AB

    Det er også et helt vildt fedt billede! Tillykke med præmien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • O Brother

    Nej og specielt når du selv planter mandlen, synes jeg heller ikke vi skal tælle det med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Grim mandelgavemisundelse må du gerne lade blive ovre i Canada.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • eks

    Sikke en hukommelse…!! Men det jeg egentlig mest ville sige er … FLOT gået! Og Pille du lyser op og spreder glæde og fantasi… Fantastisk billede!! Tillykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nogle mennesker, som O Brother, vinder altid, men når jeg, en gang hvert 6. år ENDELIG får en præmie, gør det virkelig stort indtryk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, Eks, det havde jeg slet ik set! Ægte fra hjertet tak!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wuuuhuuuuuu! Tillykke! Med alt muligt!
    At du nu har sørget for en ny karriere for mig!
    At du kom på 4. pladsen!
    At du er udstillet i det meget kulturelt anerkendte Urbanplan!

    Men jeg fatter jo personligt ikke en brik af at du ikke kom på 1 pladsen. Det var vi jo ellers en del der havde spået. Måske er vi ik’ ægte synske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Bryder du først igennem i Urbanplanen er der ikke lang vej til forsiden af Vogue. Men du skal øve dig lidt på det der synskhed, hvis du vil tages alvorligt som spåkone.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt motiv – godt set – nogen er bare skide go’e til at fange “det rigtige” med et kamera.
    Tillykke med præmien…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Godt gået! Tillykke :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SuperPolle

    Sweet!
    (Er Pille den lyserøde til højre eller til venstre?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Meget svært at se forskel, men Pilles særlige kendetegn er, at ingen har tegnet overskæg på hende. Ergo hun står til venstre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • SuperPolle

      Det KUNNE godt læses som en pænt sjov udfordring.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Vi kan godt aftale, det er en udfordring. Husk altid at have en tusch i lommen, hvis du en dag skulle rende ind i hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Meget, meget fedt billede. Tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt Pille ikke tog springet! godt bedle M!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt billede. Kh en meget fantasiforladt Hulemor, som kiggede på billedet meget længe før jeg fik øje på nej’et! Kunne aldrig vinde sådan noget. Sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HURRAAAAAAAAAAA! Det er sgu da den sejeste præmie i hele verden! Jeg har engang vundet en 5ive CD i radioen (the Voice) fordi jeg kunne synge videre på Backstreet Boys sangen “Everybody”… Jeg sang: “Everybody… yeah… rock your body… yeahh…”. Er du nu glad for at det ikke var mig der vandt Arcade Fire billetterne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha. Jeg tager skam hatten af for folk, der ringer ind til radioen og synger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har én eneste gang i mit liv vundet noget. Og så var det hovedpræmien! Jeg trak simpelthen The Golden Ticket op af tombolaens trumle i en alder af 11 og måtte vælge frit på alle hylder.
    Så valgte jeg den grimmeste bamse de havde, for jeg syntes det var synd for den. – Den havde et gulvtæppe som hoved…
    Skal vi spille lotte sammen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Seriøst! Hvorfor er held så ulige fordelt? Og hvorfor bliver der produceret bamser med gulvtæppe som hoved?

      Synes hellere, du skal vinde designpriser eller en præmie for sejeste butik i Jægersborggade.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se hvad jeg faldt over!