Seriesøndag

O Brother og Norddamen – The End

Vi skruer tiden frem, til seks et halvt år efter O Brother og Norddamen kyssede i sneen. De er blevet voksne. Et rigtigt par. Som byder på middag, køber lejlighed og betaler forsikringer.

Helt uden sugemærker.

Det voksne par bor i Oslo, men læser nu i Vancouver. Den sejeste storby, siger de.

Før semesterstart lejede de dog en bil og styrede ud i vildmarken. Fordi O Brother. Filmnørden. Var forhippet på at finde et stykke natur fra teenageårenes dvd-samling. Et helt bestemt sted. Som havde næret og formet hans drengede drømme. Om kærlighed, cowboys og et liv, der skulle leves til det yderste.

Du har nok selv nydt synet. Af den bløde græsslette, der hæver sig over floden. Rocky Mountains i baggrunden. Her hvor Brad Pitt og Julia Ormonds storhed og fald udfoldede sig under høj, episk himmel. I Legendernes Tid.

Han ville se det i virkeligheden. Havde ledt og ledt flere gange før. Tog endda arbejde på en ranch i nærheden som nyudklækket student. For at kaste med lasso, ride på heste og suge en skæbne til sig. Blive sin egen legende.

Men det lykkedes aldrig at lande på den helt rigtige plet. Canada er stort. Så nu skulle det være. Nyt forsøg. Og Norddamen skulle med.

Norddamens entusiasme sakkede bare en anelse bagud. Især efter at manden i turistinformationen forklarede, at området, de søgte, lå i et indianerreservat, og at indianerne ikke var videre begejstrede for turister, som vadede rundt på their land. Faktisk var det bedst slet ikke at stå ud af bilen.

Just drive by, don’t stop, they don’t like that. It’s their land. Just drive by, that’s best, you know. It’s their land.

Dette råd burde følges, mente Norddamen, som, mens de kørte op mod reservatet, kunne læse højt fra guidebogen, at området vrimlede med klapperslanger og bjørne.

Måske skulle de bare vende om?

Niks. Vilde dyr og indianere kunne ikke holde O Brother væk fra denne enestående græsplet, han havde ævlet om i årevis. Og som åbenbart var så hemmelig, at ingen vidste lige præcis, hvor den lå. For de kører og spørger om vej, kører og spørger om vej. Kører og kommer længere og længere ude i ingenting.

Jeg krymper meg i setet, når jeg hører planter og sten skrape undersiden av vår helt nye leiebil, som på ingen måte er beregnet på den offroad kjøringen, O Brother begir oss ut på.

Fortæller Norddamen.

Smukt er der. Så langt øjet rækker. Men solen begynder at gå ned, og O Brother stresser. De kører tilbage og ind på en campingplads. Støder tilfældigt på en guide, som skuffende fortæller, at de ikke kan krydse denne del af reservatet. Det er for farligt. Indianerne bliver sure.

It’s their land.

I stedet viser han på kortet, så tæt på legenderne som muligt, hvor det er forsvarligt at bevæge sig hen.

Men åbenbart ikke mere forsvarligt end, at han i sidste øjeblik kommer løbende med endnu en advarsel. De må ikke lade bilen stå uden opsyn! Indianerne har for vane at tænde ild til ubudne gæsters transportmidler.

Farvel og tak.

O Brother gasser op og raser ud af grusvejen. Så Norddamen råber, han må styre sig. De har travlt. Kører om kap med solnedgangen og skal pinedød nå noget romantisk sightseeing, før den går ned.

Og endelig lykkes det. De lander på det falske, men flotte sted. Vist nok et stykke fra dette her.

Flod Canada Rocky Mountains

Og Norddamen kommer med et yderst fornuftigt forslag. Hvad med at blive ved bilen og bare sætte sig på kølerhjelmen for at nyde stilheden?

Så de slipper for både slanger og pyromaner?

Men O Brother bevæger sig målrettet væk gennem græsset og insisterer på romantisk spadseretur. Solnedgang blev der sagt. Legendernes Tid blev der sagt.

Norddamen overgiver sig:

Jeg nøler et øyeblikk, men siden jeg vet hvor mye det betyr for O Brother, går jeg ut i det høye gresset likevel. Jeg innbilder meg selv, at hvis jeg tramper vil slangene bli skremt og forsvinne, så det gjør jeg, stamper og stamper.

Og slangerne bliver garanteret stampet væk. Men hvor kommer kæmpelorten fra. Som ligger spredt ud over det hele? Norddamen husker pludselig, at indianerne lader deres bøfler gå rundt i området. Og hvad er en bøffel egentlig? Noget farligt? Med horn måske?

Hun får travlt med at fange O Brother. Zigzagger sig vej mellem lortepyramiderne. Og indhenter ham stakåndet med bunker af spørgsmål om bøfler og situationens sikkerhedsniveau. Hvor farlig er den her mission egentlig?

Hun løfter blikket fra sine fødder, men så begynder verden at snurre rundt. For der sidder O Brother. På knæ. Med våde, rødsprængte øjne. Og vil høre, om hun ved, hvad der nu er ved at ske? Og det begynder at gå op for hende ja. Men langt væk hører hun nogen svare nej.

Sikkert fordi. De jo skulle finde floden! Fra filmen! Og forsvare sig mod farlige slanger, bjørne og indianere. Og fordi de har kørt og kørt og kørt.

Og fordi hun da på ingen måde havde regnet med, at O Brother pludselig ville gemme legender og bugtede flodlejer af vejen og fiske en diamantring op af lommen! Som han havde sneget gennem tolden til USA. Gennem tolden til Canada og skjult for hendes blik gennem utallige ned- og udpakninger. For at stå og vifte med den midt ude i ødemarken.

Men han frier altså. Mere må vi ikke vide.

Hva han sa, forblir en hemmelighet som bare jeg og O Brother vet. Men jeg sa ja, begynte å gråte og glemte alt om slanger, bjørner, bøffler og indianere.

Og så lidt Disney:

Det var så utrolig vakkert: Solen brøt  ut gjennom skyene og ga oss lange skygger som strakte seg over det gule åpne landskapet. Elven slynget seg rundt klippen, vi sto på, og i bakgrunnen kunne vi se fjellene. Det var helt stille, vi kunne ikke høre annet en elven og våre egne stemmer. Vi ble sittene på klippen til solen gikk ned.

Men violinerne stopper forskrækket op, og de sidste stråler forsvinder, da et sort køretøj nærmer sig.

Indianere?

Norddamen og O Brother bliver hurtigt færdige med at se på solnedgang, galopperer over til bilen og kører væk.

De skal giftes til sommer.

Og her er de forresten fanget i en helt naturlig situation, hvor de leger med et stykke papir.ob-og-norddame2

 

Læs historien fra begyndelsen.

PS Til alle, der sidder med en underlig fornemmelse af at have hørt den her historie før. Så er det jo nok fordi, jeg har to brødre. Og den anden også friede til sin kæreste i sommer. Ja, det er lige før, man ikke kan være her for lutter lagkage.

18 kommentarer

  • Huuuuuuuuurrrrrrrrrraaaaaaaaaaaaaaaaaa! Tillykke til de to romantikere!
    Og til dig fordi ægte svigerinder ikke hænger på træerne!

    Og her gik jeg og troede at du skulle være faster.. Nååårh, pyt, det bliver du sikkert efter alle de bryllupper!

    Årh ja, hvad skal vi dog nu snakke om?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg skal nok blive faster op til flere gange. Ved ikke, hvad vi skal snakke om. Noget andet end kærlighed i hvert fald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • FANTASTISK! Intet mindre. Stort tillykke til hovedpersonerne (vi havde jo luret, at han havde det i sig – initiativet :-)). Og til os andre – fordi vi så slet ikke er ved The End, men nærmere ved The Beginning. Og snart skal høre om bryllup og everlasting love og alting. Hurraaaah!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Everlasting love er bare så uinteressant. Men bryllupperne ja. Der kan godt gemme sig en historie eller to.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SuperPolle

    Nååårrrhhh, det var en cute afslutning på føljetonen! Godt, de havde kendt hinanden så længe (og var gået så grueligt meget igennem inden), for ellers havde det virket totalt corny, og jeg var måske kommet til at kaste lidt op. Nu tilgiver jeg dig næsten, at du trak den sådan i langdrag.
    Og jeg gi’r den helt sikkert max op for Norddamen, der holdt ud til trods, og O Brother, der fik sin udkårne, selvom han er et fjols, som vi mænd er flest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg mistænker dig for alligevel at have kastet lidt op. Men bare rolig. Nu vender vi tilbage til Lorteøen og lader kærligheden passe sig selv ovre i Canada.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Ok. Er det normalt at tude over andre menneskers blogindlæg? Ellers call me crazy. Rørende!

    Og hold nu da kæft, O brother får oprejsning nu! Så er det fakkertalt helt ok, at han sådan nølede, dengang Norddamen skulle scores. SÅDAN Sguda for fanden! Go brother! (Get it, huh, get it, huh huh huh?)

    PS. Undskyld. For meget morgenkaffe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kan meget vel være, du er crazy, men jeg tuder også til blogs. Med og uden morgenkaffe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååårrhhhh. SÅ bliver det ikke bedre, suuuk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Argh ved ikke. Vi kunne godt have brugt, der kom en bjørn farende ikke? Som O Brother bankede med de bare næver for at frelse sin brud. Hvis vi skulle konkurrere med Barbara Cartland.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • bettina

    Vi elsker jo happy endings – og lige toppe historiens slutning med indre billeder af brad pitt med langt hår er jo verdensklasse!
    Stort tillykke til det lykkelige par :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Hahaha. Jeg ville nu ønske, at nogen i den film havde overtalt Brad til at få sig en fiks korthårsfrisure.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så mangler vi kun din frier-historie! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Den er knap så spændende. Ingen bjerge og indianere. Bare en ring over nogle rundstykker. Endte aldrig med bryllup.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tusind tak for at være så sej fortællerstemme på den fine kærlighedshistorie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak fordi du gad at lytte til den uendelige kærlighedshistorie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den tog godt nok forever and then some, men det var hjertevarmende læsning til slut.

    :O)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Vi er glade for, at det endte godt. Og at det endte.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Seriesøndag