How I Met Your Brother - Blackbird

Sådan scorede jeg Norddamen – Blackbird

Her kommer O Brothers version af mødet i biografsalen.

Eller. Lad os starte et andet sted. For O Brother havde jo for længst spottet Norddamen. Til velkomstarrangementet, første dag på skolen. Og husker stadig synet i detaljer.

Sort trøje, blå jeans. Håret sat op i en knold. Så den lange, hvide hals kom til sin ret.

Blikket kunne ligesom ikke rejse sig og vandre videre, da det først var faldet over den hals.

Men resten kunne han også godt lide.

De lette og luftige bevægelser, der flaksede hen over spisesalen, så man skulle tro, damen var balletdanser.

(Damen var balletdanser)

Og ansigtet! Ingen makeup. Dog det smukkeste af alle. Havde Maria Bonnevie, Liv Tyler og Alanis Morissette fået en datter og sendt hende på højskole i Danmark? Aldrig havde han set noget lignende.

Men hvad gør man så. Når man møder kvinden i sit liv. Går over og snakker med hende?

Er du vanvittig menneske! Man mander sig selvfølgelig op. Og får sin ven til. At få sin kæreste til. At spørge Norddamen. Henkastet og ganske anonymt. Om hun er single.

Det var hun ikke.

Pis.

O Brother gad ikke starte året med hjertesorg. Så han forsøgte at være ligeglad. Selvom, jeg altid fik sus i maven, når hun gik forbi, siger han.

Nå. Men da drengen kommer ind i salen, hvor Norddamen sidder og klipper stjerner, har han altså allerede været en hel del igennem.

Beslutter sig for noget Blackbird. Måske spillede jeg den for at imponere hende, måske fordi den er god at lave lydprøve til. Jeg aner det ikke.

I hvert fald kigger Norddamen op fra sit klipperi og begynder at sludre og spørge og glæde sig til at høre ham synge om aftenen.

(Læg mærke til, historien her afviger fra Norddamens, hvor det var O Brother, der førte an på snakkefronten!)

O Brother solede sig lykkeligt i opmærksomheden. Men så sprang forelskelsessåret op, og det begyndte at svie.

Hun havde jo en kæreste.

Fortsættelse følger.

Bang Rubikonvej Amager amarOrama Rubikonvej (måske)

Læs historien fra begyndelsen

   

6 kommentarer

  • Nårh, det er så sødt!!!!
    Jeg bliver så så blød om mit hjerte, når jeg hører om mænd der får sus. Jeg har på en eller anden måde fået mig bildt ind, at mænd sgu ikke ikke rigtigt bliver forelskede. Gakket. Nå, men det er altid godt at få rusket op i ens hårde hjerte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Selvfølgelig kan mænd forelske sig fra sans og samling! Men nu er ung kærlighed jo særligt susende. Havde de mødt hinanden 10 år senere, ville historien se helt anderledes ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh nej åh nej åh nej! Hvor er det altså spændende! Ej, hvorfor havde hun en kæreste? Ej, var han ikke et mega dumt svin? Som kunne karate? Eller … noget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Naturligvis på hold med de onde, men, så vidt jeg ved, ikke et dumt svin. Tålmodighed. Tålmodighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

How I Met Your Brother - Blackbird