Er det egentlig ikke på tide, du får lyttet lidt til verdens bedste sang? Værsgo, den kommer her. Ja, vi skriver 1989, og jeg sidder inde på værelset i Marc O’Polo-trøje, Converse-sko plus alt for store Levi’s og tager mig selv og min teenagesmerte meget alvorligt.
Skrappe sager. Pas på, jeg ikke skriver et digt til dig!
Tovelillevej
Hey, du skal fandme ik sige noget ondt om Converse!
Kunne jeg ikke drømme om.
Ehm, nu venter jeg skisme da lidt på et digt!
Hvor langt går de her dagbøger tilbage????
Venter du på digt, venter du forgæves. Mine dagbøger går ikke så langt tilbage.
ehm du skriver jo også at du vil skrive et nu, ik? Jeg vil da heller ikke have sådan et gammet teenagedigt. Stik mig et nyt og friskt et!
Drop det. Hvis jeg afslører mig selv som genial poet, kommer alle jo bare rendende og vil have digt.
jeg tror du skal prøve. Geniale digtere kan nemlig leve at deres ord. Jo jo, kom nu.
Det er altså et fedt billede.
Se jeg husker at tjekke ind hver dag, så du bliver styrtende rig :)
Tak. Men tjener ikke en øre, før bloggen bliver flyttet. Ved ikke, hvornår det sker.
Åh. Det ER verdens bedste sang. Den havde jeg helt glemt. Men ikke tøjet, som var det samme som dit, frisuren havde jeg fået i Tyskland hos en meget smart frisør. Det var noget med meget kort på toppen og meget langt i nakken.
Dejligt at have haft The The som underlægningsmusik til ens ungdom. Det kunne være meget værre.
Verdens bedste. Men jeg er gået fra flere The The-koncerter uden at få lov til at høre den. Mystisk.
Åh The The. min ungdoms sound track. Den her sang er så fin. Jeg har mest hørt Dusk – det mest helstøbte album, verden nogensinde har set.
Dusk er god, men har meget rundere kanter og mangler fx verdens bedste sang. Jeg elsker også Soul Mining. Og Infected. Og Hanky Panky. Ok jeg elsker nok dem alle sammen.