SLUT

Et år i links

Min hjerne lider af mærkedagefobi, så meget belejligt “overså” den bloggens fødselsdag for et par dage siden.

Hvor amarOrama fyldte 1 år!

Det hele startede med en ulykkelig ormekage. Som jeg sidste år i november følte et påtrængende behov for at dele med resten af verden. Dvs. med O Brother og min veninde. De eneste to, der kendte til hemmeligt blogprojekt.

Varede dog ikke længe, før O Brother afslørede mine bævende bogstaver for hele Facebook, og jeg efter en kort, arrig koma, valgte at blogge videre for Gud og hvermand, som gad at læse med.

Og hvad skete der så?

Jamen lidt af hvert. Fx fik jeg en ny niece, studerede snapsebusken, hang ud i Oslo og tog en ufornuftig, men nødvendig beslutning om at stoppe på arbejdet.

Min mor fik en hjernesvulst og skulle dø, troede vi. Men viste sig bare at være lidt asymmetrisk i hovedet.

Pille og jeg mødtes og begyndte at luske rundt i gamle, forladte huse. Af samme grund opstod hele den nervepirrende navneskiltehistorie. Som I pressede mig til at jage og opklare med livet som indsats.

Vi må heller ikke glemme, at jeg for første gang nogensinde løb 10 km. At jeg mødte en strikkemand, forsøgte at lokke læsere til med falske bryster. Og at jeg overlevede vild slåskamp med blodtørstig fugleedderkop. Næsten.

Og så var der jo sommerferien, hvor jeg spammede bloggen med får og fjelde. Hvor mine brødre friede til deres kærester på Færøerne og i Canada. Og jeg selv drak datingkaffe med det halve København.

Men også oplevede verdens vildeste kærlighedssangaften og muligvis var på vej ind i en hjernevaskende kult.

Sådan cirka ser de sidste 12 måneder ud. Lidt blandet crap fra amagerhylden. Med godt og skidt. Men mest godt.

Og jeg endte heldigvis med at blive rasende glad for at blogge. Trods nervøst tastatur og O Brothers brutale spark ud på det åbne internet. Så jeg tror, jeg napper et år mere.

Tak fordi du læser med.

Amagerhylde Amager Centret Amager amarOrama Amager Centret

39 kommentarer

  • Tillykke for Søren. Er det virkelig kun et år? Bliv ved, ik’?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Det gør jeg. Kan slet ikke lade være.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak til O Brother og stort tillykke til bloggen og dig! Og til alle os andre, der også er blevet rasende glade for, at du gør det. Glæder mig til at følge med i jeres næste år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Håber, der sker noget i spændende i år 2. I hvert fald skal jeg rapportere fra begge brødres bryllupper.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra og tillykke! Uh bare vi snart skulle luske noget mere! Kom nu, nogen, flyt ud af jeres huse!

    Og ekstra stort HURRA for endnu et Orama-år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja gid! Desværre har de fjernet huset med navneskiltet nu. Tilbage ligger bare en kedelig jordbunke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For fissan da, du gamle! Tillykke min yndlings amagerhylde! Tak fordi du blogger og tak til O’ brother for at dele med os andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Og tak til O Brother for visdom. Det kommer der en del af i morgen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det har du virkelig også gjort rasende godt! Tillykke med 1-års dagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Det var da godt, det ikke kun blev en ormekageblog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ufornuftige beslutninger, Urbex og Uh Oh Brother….glæder mig til at høre meget fra samme og andre skæve skuffer, der ikke kan og vil lukke, i 2012!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg frygter lidt, vi kommer til at savne urbex. De forladte huse mangler. Men i nødstilfælde må vi bevæge os over broen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Tillykke! OG jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah et år mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak! Om Gud vil, og vi lever (som min mor og hele vores færøske familie ville have sagt).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Huraaa!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke! Hurra for din blog og for at du skriver og fotograferer, så man må have mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke og hvor er jeg glad for at have opdaget amarOrama… Sådan helt ærligt, helt glad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak fordi du lader os læse med.

    klikker trofast forbi hver dag til du når millionen ^^

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Sikke et løfte! Glæder mig til at se dig sidde på plejehjemmet og læse amarOrama.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurraaa og tillykke! Det føles som om du har været der altid, er det virkelig kun et år? Du bliver bare ved, ikke? Så siger vi det. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ved slet ikke, hvad jeg lavede, før jeg begyndte at blogge. Bliver ved, hvis du gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, sådan har jeg det også, elsker det. Vi bliver ved!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med bloggen – det er os, der takker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke! Det er så rart at du er her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak i lige måde. Ville sørme være kedeligt at blogge et helt år uden læsere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SuperPolle

    Jamen te’løk’sak da – dejligt at have dig her!
    Og i øvrigt et fedt billede fra Amager Centret. Sjovt som det sted midt i al sin hæslighed alligevel gemmer på nogle små perler. Gad vide hvor mange af stamgæsterne, der har lagt mærke til de kunstværker (af lidt svingende karakter, men dog …), som blev lavet der for et års tid siden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak, jamen er der flere vægmalerier? Synes jeg slet ikke, jeg har lagt mærke til. Må forbi igen med mit kamera.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • SuperPolle

      Jojo, der er skam flere små skilderier rundt om i det fine etablissment – Amager Am See har tidligere fanget et af dem: http://blog.amageramsee.dk/2010/05/kunst-i-amager-centeret.html

      Men lad dig nu ikke gribe for meget af stemningen. Det er satme et sørgeligt sted at hænge ud, hvis du spørger mig …

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ha ja, men også lidt eksotisk. Og jeg bliver da nødt til at finde disse ekstra vægmalerier.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • muttilove

    jamen for f…..da: TIL LYKKE til bloggen og alle der er så heldige at have fundet den og 1000 tak til dig fantastiske M, fordi du deler så gavmildt ud<3
    kh muttilove

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hurraaa og tillykke for søren :)
    Sidder selv med et job jeg egentlig ikke burde have taget af selvsamme årsager, men nu, tre måneder efter, er det som om jeg er blevet meget glad for det alligevel. Kan ikke finde ud af om jeg har hjernevasket mig selv…

    Forresten, hvad blev der af helvedesmaskinen Bloggers Delight, er det droppet igen?

    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Godt, du blev glad for jobbet. Jeg har ikke droppet Bloggers Delight, men hører intet om flytningen og aner faktisk ikke, hvad der sker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • élsker at du findes!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SLUT