Aftentur

M står ikke for Mother Teresa

Fint nok, at jeg fulgte en forvirret sjæl hjem i går. Men før du kårer mig til årets barmhjertigste samaritaner, må jeg hellere fortælle om damen i Illum.

Der kom asende imod mig, for nogle uger siden. Netop som jeg åbnede glasdøren fra Købmagergade.

Hun manøvrerede en kampvogn af en klapvogn tungt udrustet med tvillinger og dinglende indkøbsposer. Skridtene så travle ud, og telefonen fik tørt på.

Kunne vist godt trænge til en hjælpende hånd, tænkte jeg. Og ofrede lige 5 sekunder på at stå og føle mig vigtig med at holde døren, så det larmende optog hurtigt kunne sluse sig gennem åbningen og ud i friheden.

Og væk var hun.

Uden at sige tak. Uden at skænke mig et smil, et anerkendende nik eller bare et lille bitte mikroskopisk jeg-har-set-dig-blik.

Intet.

Tror da nok, man kunne høre en skinnende glorie falde til jorden med et brag der, mens jeg måbende overvejede straffen for at ignorere uselvisk heltegerning. Skulle jeg skulle løbe efter og spænde ben? Finde en dør at smække godt og grundigt i hovedet på børnene?

Eller kunne min paraply mon bruges som spyd og gøre rigtig ondt, når den ramte hende i nakken?

Finder vi aldrig ud af.

For heldigvis stak en forarget mand hovedet ind i mit synsfelt og udbrød: TAK! Tak på hendes vegne! Det var pænt af dig.

Uden ham havde jeg stadig været rasende.

Big M Style Hojdevej Amager amarOrama Højdevej

12 kommentarer

  • Jeg er lidt forelsket i manden, der kom ind fra sidelinien.

    Illum? Shoppede du flot kluns?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nej, var på jagt efter en sørøverklo. Hvis du også gerne vil have en, kan jeg afsløre, du skal springe Illum over og gå i Magasin.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • du bliver mere og mere mystisk. Vi må snart lave en safari, så jeg kan blive opdateret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Til min nevø! Han tror, han er Kaptajn Klo.

      Safari ja tak. Gerne før, de river hele Tovelillevej ned. Maskinerne er i fuld gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pænt overskudsagtigt at sige tak på andres vegne. Hvorfor synes nogle mennesker, at de med største selvfølgelighed har fortjent det, vi andre udviser taknemmelighed for? Er der forskel på folk og tak?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Måske kommer hun fra et land, hvor der altid står folk og åbner døre? Måske er hun bare skidetræt af folk, der åbner døre? Måske har hun bare selv lyst til at åbne døren? Der findes masser af gode forklaringer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må jeg anbefale slangebøsser?
    til damen altså.. ikke ham gutten der gjorde dig lidt mindre gal i skralden..

    FLOT klaret at du ikke råbte grimme ting efter hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg tør aldrig råbe efter folk. Men havde også alt for travlt med at tabe underkæben.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk er nogle utaknemmelig skarn. Og jeg er ked af at sige det, men det er mest kvinder, der ikke siger tak, når man er VENLIG. Til gengæld er kvinder også bedst til at sige tak på en virkelig sød måde, når de så siger det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Muligvis. Nu skal jeg selvfølgelig også passe på med at kaste sten her fra distræthedens glashus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • så endte det da godt alligevel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Havde nu foretrukket en mindre egoistisk slutning, hvor jeg ikke kræver stående applaus for 5 sekunders god gerning.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aftentur