nørrebrOrama, valbyOrama, ishøjOrama

Og pludselig ser i dag meget bedre ud

Når jeg sidder og sukker mig tilbage til min ungdom, hvor jeg levede i sus og rus, og livet var én lang fest. Så hjælper det lige at læse et par linjer i dagbogen fra 2002.

…Det eneste, jeg går op i for tiden, er min tomatplante. Der er kun kommet én tomat, men det er nærmest sygeligt så meget tid, jeg bruger på at nedstirre den.

…Hvis han skal være såret og tale om følelser dagen lang, brækker jeg mig.

…Gad vide, hvad det betyder, når man drømmer om afføring?

…Han spurgte, om jeg savnede ham. Jeg løj og sagde ja.

…Nede i kiosken kom en fuld mand hen og bad om mit telefonnummer. Da jeg svarede nej, råbte han: Hold kæft! Du har sgu da mere overskæg, end jeg har!

Amager Helgoland Life aint sweet amarOrama Amager Helgoland

16 kommentarer

  • Det er sjovt at læse gamle dagbøger :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Sjovt ja. Men også lidt kedeligt – “i nat drømte jeg, at jeg gik en tur. Så kom der en kat bla bla bla”! Og sørgeligt – syntes åbenbart, det var meget vigtigt at bruge alle mine kræfter på at opstøve kærestesorger og sidde og græde over en eller anden klaphat, der ikke ville have mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er livet altid det samme, men føles bare forskelligt alt efter hvor vi befinder os i det? Jeg tror det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Åh, det er god sjaw med sådan noget ingenting, der har fyldt éns liv…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Der er SÅ meget ingenting a la: “I dag har jeg kun røget 15 cigaretter.” Gaab.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • uh, jeg smed mine dagbøger ud ved sidste flytning. Hold kaje, det var rart.

    Men den der tomatplante; godt den ikke var genert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg har også smidt alle ud – bortset fra de to sidste. Og jeg fortryder faktisk lidt. Aner ikke, hvorfor jeg kiggede så meget på tomatplanten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym Bozo

      Hvorfor tror du, den endte med at blive helt rød i pæren?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Du siger noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det værste er næsten at læse tilbage og se hvor meget man bekymrede sig. Det er sådan et spild af energi og tid og liv. Alligevel er jeg ikke vokset fra det. Argh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Jeg er heller ikke vokset fra bekymringen desværre. Gad vide, hvad jeg tænker, hvis jeg læser amarOrama om 10 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror måske, at jeg faktisk elsker dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] i dag, læste jeg noget befriende ovre hos AmarOrama. Og tænkte, at måske var det ikke så slemt endda, indholdet i de gamle bøger, måske var hun […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

nørrebrOrama, valbyOrama, ishøjOrama