August & September

SLUT

For snart mange år siden valgte jeg at afbryde kontakten til min far.

Ok, far er nok en overdrivelse, for selvom jeg har arvet mandens gener, hans høje næseryg og larmende skraldlatter, føles han snarere som en fjern onkel. Typen der af og til dukker op til familiesammenkomster med ny kone og store armbevægelser. Men som ingen rigtig kender. I hvert fald ikke hans børn.

Beslutningen bygger selvfølgelig på et bjerg af skuffelser, men når folk spørger hvorfor, kan jeg ikke nævne en eneste. Det er som om min hjerne ikke magter at beskæftige sig mere med sørgelighederne. Erindringens porte smækker i med et brag, og der står jeg så. Kejtet og undskyldende. Og klamrer mig til en vag påstand om, at nogle mennesker bare aldrig burde få børn.

Som verdens mest utaknemmelige skarn.

Men i går hjemme hos min mor, hvor jeg rodede rundt i bunkerne af gamle papirer og fandt en af O Brothers underlige skriverier, forfattet i 12-årsalderen med barnlige, og dog beslutsomt kantede bogstaver, fik jeg en mavepuster af et flashback.

Måske skal jeg linke til det her indlæg næste gang, jeg leder efter svar.

MIN FREMTID

Året er 2021. Jeg sidder og reparerer min Harley-Davidson. Jeg tuner den for tredje gang.

Ude i køkkenet arbejder konen. Jeg har været gift et par gange. Jeg har ingen børn, fordi børn binder én til konen og huset. Jeg vil leve frit, kunne gå når jeg vil.

Jeg har mit eget private sportsfly til at flyve i, når jeg vil væk fra det hele. Mit arbejde er på IBM computerfabrikken, fordi jeg godt kan lide computere.

Min Jumbobogsamling er komplet, og jeg har hørt om en samler, der vil give en formue for den. I min fritid dyrker jeg badminton.

SLUT

In memory of you Sundholmsvej Baenk Amager amarOrama Sundholmsvej

   

38 kommentarer

  • Ibs

    Yrk. Knus til dig og de andre. Og uanset forklaringer, må folk jo acceptere. Det er dit valg! Ikå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Nemlig. Men sådan en beslutning provokerer mere, end man lige skulle tro.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av. Håber du/I på et tidspunkt finder nogle svar. Min far har masser af fejl, men han er den bedste far, jeg nogensinde kunne have forestillet mig, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal leve uden ham, når det engang kommer dertil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Svaret er vist bare, at vi aldrig har haft en far, selvom vi boede sammen med ham i flere år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • O Brother

    Og jeg som solgte min Jumbobog samling for en slik… suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Oh no. Så er det jo ikke din rigtige fremtid! Min du kan stadig nå at få et sportsfly.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Og en Harley-Davidson – og en kone nummer to, når den første ikke vil acceptere Harleyen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Kone nr. 1 accepterer nok heller ikke antibørnepolitikken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Triaka

    Åh, min kæreste har også valgt aldrig at se sin far igen. Det er SÅ svært at forstå, når ens egen barndom har været nogenlunde harmonisk. Ligesom dig, kan han heller ikke rigtig sætte ord på det, men forklarer det med en dårlig grundstemning, som han bare ikke gider konfronteres med nogensinde mere. Det er et valg han har tænkt grundigt over, og han bruger ikke tid på at retfærdiggøre det over for alle mulige, der bliver provokeret. For det har du nemlig ret i – det provokerer mange helt vildt (også mig, de førte par år vi kendte hinanden). Du behøver sådan set ikke forklare dig. Enhver der har taget sådan en beslutning, har selvfølgelig sine grunde, og dem behøver andre ikke at kende til, medmindre du selv har lyst til at dele dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Reglen hedder, at en dårlig far er bedre end ingen far. Hvilket jeg slet ikke forstår. Tror da, det er sundere at vokse op med ‘ingen far’ end med en far, der kun opfatter sine børn som en tung og larmende klods om benet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg overvejede det samme med min far for jeg så ham alligevel næsten aldrig, du ved som i man fik en måske en sms på sin fødselsdag. Samme grund, skuffelser, løgne og alkoholmisbrug. Så blev han syg og jeg gav ham en chance mere. Min bror havde der ikke snakket med ham i 4 år, selvom de boede skrået over for hinanden. Han gav ham også en chance. SÅ vi nåede lige at se ham igen et par år inden alkoholfølgesygdommene gjorde det af med ham. Han nåede at lære et af sine børnebørn at kende.
    Åh så romantisk, hva?
    Nej egentligt ikke, det var sgu hårdt, og det var en lettelse da han døde.
    Det lyder som en god beslutning at du ikke ser din far! Især med den øjenåbner-stil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Shit ja. Megaromantisk. Tror, folk ville have nemmere ved at acceptere min beslutning, hvis der var vold eller alkohol involveret. Men problematikken er jo den samme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt den samme. De der svigt i barndommen, de er helt grund nok. Om de er baseret på alkohol eller andre ting, det er et fedt. Et svigt er et svigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Voldsom mandagslæsning. Det er imponerende, at du formår at fremstille så tungt et emne på den der elegante måde. I ord og billeder. Du kan noget med at give dine læsere poetiske mavepustere. Jeg håber sådan, du skriver en roman en dag. Ikke om din far. Det fortjener han tydeligvis ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Voldsomt ja. Håber, jeg snart finder ind i spøg og skæmt-afdelingen igen. Kunne godt trænge til lidt pjank.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så er det godt, vi skal holde elefantfest om ikke så længe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, der skal pjankes igennem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du skriver smukt om et emne, der er småråddent. Jeg står i samme farbåd. Eller det var måske nærmere ham, der valgte mig fra til fordel for ny kone, men nu er jeg voksen, og har ikke valgt ham til igen. Og ja, man skal hele tiden forklare sig og høre på “på et tidspunkt er det for sent at fortryde”. Ja, det er det. Og hvorfor går folk ud fra, at jeg ikke har tænkt den tanke til ende og alligevel står ved min beslutning? Ps. beklager fristilen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Den dag han bliver båret til graven, vil jeg da helt sikkert tude min røv i laser. Ikke fordi, jeg fortryder, men fordi jeg aldrig har haft en far og ikke kender manden i kisten. Lyder hårdt, men man kan jo ikke tvinge kærlighed ud af sine forældre, så jeg synes, det er helt i orden, at vi opgiver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Hørt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en svær beslutning, men jeg tror faktisk der er flere end man umiddelbart skulle tro, der har skåret forbindelsen til et tæt familiemedlem. Min mor har fx valgt sin bror og ene søster fra. Det var så pga misbrug og egoisme (deres), men alligevel. Min kusine ser ikke sin mor mere. Og jeg kunne blive ved. Så du er langt fra alene. Hold bare fast i hvad der er godt for dig. Og du behøver ikke forklare…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak. Tror også, der er mange, som bare skærer ned på samvær, lige klarer en juleaften og fødselsdag her og der. Og ellers holder sig på afstand. Der er mange måder at gøre det på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, og alligevel insisterer jeg på at der skal være nogle ord fra mig i det her kommentarfelt… Dårlig er aldrig bedre end ingen. Men det er der mange der ikke tænker over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Tak for at insistere. Nu ved jeg heller ikke, hvad jeg skal skrive. Det må være en svær tjans at blive forælder, især hvis man selv har haft en lortebarndom.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stop det dog

      Jeg tror ikke nødvendigvis at det er sværere når man selv har haft en skod barndom. Man har vel en bedre idé om hvad der ihvertfald er no go, men skal måske være lidt kreativ på de virkelig gode ting. Omvendt har dem der har haft en let barndom måske intet begreb om hvilke ting der gør rigtig nas på en lille barnesjæl. Og kan derfor begå lige så mange fejl. Det er nok bare en svær tjans uanset. Så længe man indstiller sig på det, så tror jeg at man er langt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er rigtig svært med forældre, der ikke er gode forældre. For hvornår er det ikke godt nok. Jeg er sikker på, at vi er mange der som voksne står tilbage med fornemmelsen af svigt på svigt og det er vel egentlig ikke i orden. Spørgsmålet er nogle gange om alternativet havde været bedre…

    Men godt for dig, at du har truffet et valg, som føles rigtigt for dig. For det er jo det der i bund og grund er det vigtigste. At det føles rigtigt for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, ingen forældre er jo perfekte. Men nogle prøver at gøre deres bedste. Andre prøver slet ikke. Jeg tror, min beslutning var den rigtige. Eller rettere sagt: den mindst forkerte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg valgte også min far fra. Og jeg gjorde det da han kun havde kort tid igen. Jeg fik aldrig sagt farvel til ham. Og det er ikke noget jeg på nogen måde fortryder. Det kunne simpelthen ikke være anderledes hvis jeg skulle kunne leve med mig selv. Men fuck hvor jeg savner den familie, jeg samtidig var nødt til at vælge fra.

    Nå, det jeg egentlig ville sige var at det er enormt stor beslutning at vælge forældre fra. Det burde aldrig være noget man skal retfærdiggøre overfor andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Uh, det lyder hårdt. Godt, du ikke fortryder! Nej, burde ikke være nødvendigt at retfærdiggøre overfor andre. Men af og til ville jeg ønske, jeg havde skrevet en kilometerlang skuffelsesliste, som jeg kunne hive frem, når der var optræk til dårlig samvittighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja, det kunne være smart. Lige et kig på den og så tilbage i skuffen og glemme det igen.

      Det var hårdt. Det er ikke hårdt længere. Det er trist af og til, men ikke hårdt, heldigvis.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Også det har vi tilfælles. Eller det vil sige jeg føler ikke at jeg har haft en far at vælge fra, men der var jo en totalt uegnet mand inde over og lave mig en søster. Nu er han død, og jeg fortryder ikke et sekund at jeg ikke så ham i alle de år, eller at jeg ikke fik sagt farvel. En dag når jeg bliver træt nok af at retfærdiggøre mit (fra-)valg overfor folk der ikke har fantasi til at forstå at man faktisk ikke har et, at det drejer sig om ren overlevelse, så skriver jeg det hele ud. Strimler hele bundtet, og serverer dem på et fad, til skræk og advarsel for alle uduelige forældre. Sig nærmer tiden, kan jeg mærke..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Overlevelse ja! Vidste bare, du ville forstå det her Sandra. Spændende med strimler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betty

    Hmm… jeg har også valgt min far fra. For evigt, nok. Har sluttet fred med, at han forsøgte at være den bedste far han kunne – det var bare langt fra godt nok. Af og til tænker jeg på om han er ensom. Det er næsten det værste, for jeg kan ikke rigtig savne en far jeg aldrig har haft. Men altså… jeg forstår dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Trist. Der bliver åbenbart slået mange faderlige hænder af derude! Jeg er 100 % sikker på, min far er ensom, men jeg hverken kan eller vil redde ham. Tror også, det hedder for evigt her.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som mor til børn i selvsamme situation som dig, kan jeg kun give dig ret i, at forældreevne ikke er noget der tilkommer alle. Den historie du skrev som 12 årig rammer mig lige så hårdt, som den min 10 årige skrev som reaktion på endnu en af hendes faders svigt.
    Jeg synes det er godt du ser sandheden i øjnene og tager konsekvenserne. Sæt dig fri, bliv lykkelig og fortryd aldrig at du er et “utaknemmligt skarn” – Forældre har ikke fortjent at have deres børns ubetingede kærlighed hvis ikke de selv fylder i karret som børnene giver af !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Det var nu min bror, der skrev historien. Men ja, kunne lige så godt have været mig. Synes dit billede med karret passer meget godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg tror folk har lidt svært ved at forstå at det ikke er deres far man vælger fra, men en helt anden person og situation. Min far valgte mig fra før jeg blev født, men det undrer altid folk at jeg ikke har den store lyst til at sidde i Sporløs sofaen, for det er jo vildt unaturligt ikke at ville kende sit ophav…. Men helt ærligt, har man lyst til at kende sin far, når han gav ens mor valget mellem en selv og ham? Han har haft mange år til at finde mig, hvis han rent faktisk havde lyst til det, og det har han jo ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M. amarOrama

      Ja, folk taler ud fra deres egen situation – og far. Hvis jeg aldrig havde mødt min, kunne jeg fx godt finde på at opspore ham. Også selvom han aldrig havde givet lyd.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

August & September