Photobucket for hysteriske begyndere

Bliver ved med at dumpe i kronologi

…I gymnasiet mødte jeg engang helt blank op til historieeksamen. Ikke en eneste sides pensum havde jeg læst, og da årets undervisning var blevet pjækket eller pjanket væk, troede jeg ganske bestemt, at nu var dumpningens time kommet. Indtil min lærer løftede et øjenbryn og spurgte: Hvad vil du her?

Viste sig nemlig, at jeg overhovedet ikke havde noget at gøre på skolen før om eftermiddagen, hvor skemaet, i modsætning til min egen bedrageriske kalender sagde, jeg skulle eksamineres. Så jeg måtte gå hjem igen.

Men det gjorde skam ikke noget. For over lidt knækbrød og kaffe og R.E.M. på pladespilleren fik jeg skimmet et par sider, studset over en graf og kunne vende tilbage det grønne bord senere på dagen. Og trække et spørgsmål om selvsamme sider og selvsamme graf. Og gudhjælpemig bestå med en middelkarakter, som alle, undtagen retfærdighedens gudinde, kunne klappe overrasket i hænderne over.

…En anden gang fik jeg dansk stil for. Om Litterære strømninger i 1800-tallet. Som jeg muligvis vidste en hel masse om. I hvert fald husker jeg stadig følelsen af at overrække et sandt mesterværk ved katederet.

Viste sig bare, jeg havde sovet i timen, og at resten af klassen skrev om Litterære strømninger i 1700-tallet.

Men det gjorde skam ikke noget. For læreren smilede skævt: Du er jo et helt århundrede forud for din tid. Og kvitterede med et overbærende 11-tal.

…Her den anden dag søgte jeg et job, som fik det til at flagre lidt i maven. Fordi det for en gangs skyld var så nemt som ingenting at få regnestykket til at gå op. Med mig på den ene side af lighedstegnet og den efterlyste kandidat på den anden.

Viser sig bare, at min demens igen har lavet ulykker. Ved at nægte at gå med til det der julemåned og derfor daterede ansøgningen den 7. november. I stedet for 7. december!

Men det gør skam ikke noget. For arbejdsgivere giver nemlig topkarakter til proaktive typer, der svarer på jobannoncen en hel måned før, stillingen bliver slået op.

Blev der sagt!

urkastruplufthavnamageramarorama
Kastrup

7 kommentarer

  • emma

    du er alligevel ret heldig ! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vildt heldig. Især i historie, mit allerværste hadefag, som jeg fortjente at dumpe til evig tid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, mon ikke de bærer over med sådan en tastefejl(jojo, tastefejl) fra den blændende skribent??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Måske opdager de det slet ikke? Ligesom mig – de første 100 gange, jeg læste korrektur. Hader hader hader bare, at det ser så sjusket ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu lander der en hel del ansøgninger på mit skrivebord – og dato er altså ikke lige det, man først ser på. Hvis ansøgningen ellers er blændende god (som din selvfølgelig er!!), så betyder en forkert dato intet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Beroliger mig lidt. Måske er det mest i mit hoved.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det som Lene siger.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Photobucket for hysteriske begyndere