Find 22 fejl - helst ikke flere

Krypteret juleeventyr

Og det skete i de dage, at jeg tog min kampesten af angst på skuldrene og opsøgte et koldt, kantet kontor, hvor jeg hulkede og snottede: Und. Skyld. Jeg. Ka. Slet. Ik. Styyyyyredeeeetvrææææl. Mens befippede hænder fik travlt med at servere kaffe og en helt ny opdagelse: at hjerternes fest fejres, hvor man allermindst venter det.

Faktisk har jeg oplevet et ægte julemirakel.

Hvilket betyder, at jeg trods akut dårlige odds også kan betale husleje i næste måned. Og mere må jeg desværre ikke sige om den sag. Og nej, du kan ikke gætte dig til detaljerne.

Til gengæld råber jeg gerne ud fra hustagene, at min lille mor har listet 1.500 kr. ind på min konto til julegaver, som jeg ellers helt havde opgivet at købe, kreere, stjæle. Så nu skal jeg alligevel ikke sidde og være sur bænkevarmer til årets store oppakningsbal.

Ja, jeg skider på min stolthed. Den bliver kneblet og bagbundet og smidt ned i kælderen til engang i det nye år. For nu kører julebussen, og jeg kører altså med!

julebilamagerbrogadeamageramarorama
Amagerbrogade

14 kommentarer

  • ÅÅÅrh lille dame da! Håber du er ok.
    Dejligt at nogen og Mutti hjælper dig!
    Jule mirakler, jeg kan godt lide dem (og store lysende lastbiler!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, nu er jeg skam mere end ok, men i går var jeg lige en tur i Helvede og tilbage igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      SÅ dejligt! Julemirakler findes åbenbart andre steder end i fjernsynet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • f

    Dejligt at julen stadig findes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder spændende og godt! Dejligt at mutti kunne hjælpe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Burde slet ikke blogge, hvad der ikke kan siges. Men et julemirakel, der redder næste måneds husleje fortjener lidt opmærksomhed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ghita

    jamen, så blev der alligevel jul hos dig, godt!
    Og jeg har tabt 2 kg med madlog, også et mindre mirakel i denne fede klejnetid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tillykke! Jeg har dårligt nyt på den front, men mere om det senere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Stolthed schmolthed, seriøst. Og hurra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Stoltheden bliver fejet ind under juletræstæppet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Næste år bliver du rig, det tror jeg altså.

    :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find 22 fejl - helst ikke flere