Bliver ved med at dumpe i kronologi

Madlog uge 4 – Slankegys

Da jeg stadig var en sur, lille teenager, som boede hjemme og sad oppe om natten og så film, mens resten af sovebyen snorkboblede, skete der noget underligt.

I hjørnet af sofaen, hvor jeg slængede mig med fjernbetjeningen, mærkede jeg pludselig en sitrende fornemmelse i panden. Som om nogen stod ude i mørket og stirrede gennem terrassevinduet.

Ved ikke hvorfor. Om jeg ville håne min paranoia. Eller signalere til eventuel massemorder, at han altså VAR opdaget. I hvert fald løftede jeg venstre arm og sendte en bestemt fuckfinger over mod mit eget spejlbillede i ruden. Ha!

Og så filmen færdig og gik i seng.

Et halvt år efter gentog oplevelsen sig. Denne gang på badeværelset midt i aftentandbørstningen. Følelsen af, at nogen iagttog mig. Selvom jeg stod mutters alene for låst dør og nedrullede persienner. Måske kunne jeg også lugte røg?

Blev altså nødt til lige at tjekke. Jeg sprang hurtigt ud i den tilstødende entré, kiggede ud gennem glughullet i hoveddøren og fik øje på en mand. Som stod udenfor og lænede sig ind mod huset med næsen helt oppe i badeværelsesruden!

Og så var det, at jeg blev grøn i hovedet af raseri og

broelede-1-1

Ikke bare et forskrækkelsesbrøl. Eller vredesbrøl. Men en slags urbrøl, der åbenbart havde ligget og slumret i en marianergrav af dyb vrede gennem århundreder og nu blev vækket til live og presset opad som en eksplosiv udladning, der flammede ud af gabet på mig.

Hele min krop lå i det brøl. Ingen ord. Bare brøl.

Manden ved vinduet gav et spjæt, og mens jeg desperat ruskede i dørhåndtaget for at komme ud og hakke ham til plukfisk, pilede han hurtigt ind i skoven bag huset.

Og der turde jeg alligevel ikke løbe ind, da jeg endelig stod ude på gaden og mærkede den nattekolde asfalt mod mine bare tæer.

Tilbage i huset var alle selvfølgelig vågnet og havde tændt lys, og lille bedstemor Omma, som var på besøg fra Færøerne, lå inde i sengen og jamrede Oh Jesus Oh Jesus.

Lidt detektivarbejde afslørede overraskende, at vindueskiggeren var en hyppig gæst. Som havde sat sit fedtede næseaftryk på hver eneste rude i huset. I stuen. På badeværelset. Soveværelserne. I køkkenet. Lige der, hvor tråden gennemborer persiennen og laver små bitte kighuller, hvis man maser sig helt tæt på.

Han havde udspioneret os på alle ledder og kanter i, ja hvem ved hvor længe? Fremmede cigaretskodder sladrede fra både buske og bede.

Jeg rystede af arrigskab og kunne mærke, hvordan kroppen stadig hungrede efter at angribe og slå ihjel, Omma forsatte med Oh Jesus, og brødrene drøftede, hvilke planer og fælder, der kunne lægges, mens de af og til måtte knække sammen af grin. Over brølet.

Men min mor, den nok mest chokerede af alle, kunne slet ikke komme sig.

Jamen har han så stået derude aften efter aften og kigget på os!?, spurgte hun skingert med øjenæbler klar til at poppe ud.

Har han så luret bag persiennen, når jeg sov?

Og har denne fremmede mand så set mig gå i bad?

Ej, nu MÅ jeg altså også snart på slankekur!

!

Ja, og det har jo ikke så meget med Madlog at gøre. Men i denne uge har jeg kun tabt 600 g., altså 3,9 kg. i alt, og hvor spændende er det måske.

148hulk2krimsvejamageramaroramaKrimsvej

14 kommentarer

  • Klamt! Men sej reaktion, alligevel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Og 100 % uovervejet. Hvad havde jeg tænkt mig? At give en voksen mand en røvfuld? Ja, åbenbart.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Jamen det er da vildt spændende! Og sejt sgu da. Og megafedt, du brølede af ham. Så kan han fandme lære ik at lure!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha. Vi har tit prøvet på at efterligne brølet. Starte med en dyb brummen nede maven, lade det udvide sig lidt løvebrølsagtigt op efter og ende med at skrige munden af led. Men uden held. Jeg har aldrig hørt det siden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Lad os håbe, du aldrig behøver høre det igen. Tror mest, det kommer frem i den slags situationer, man helst vil undgå, når det kommer til stykket…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, overlevelsesinstinkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hahaha! Klassekommentar af din mor. Og bemærkelsesværdig sej reaktion af dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sjovt nok kan min mor da overhovedet ikke huske, hun skulle have sagt sådan noget pjat. Ha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eiiij, hold da kæft en mega herre max (og alt muligt andet) sej reaktion! Han kom vel aldrig igen, efter det brøl???

    Du har godt nok en ret god evne til at opdage beluringer, det er sgu da smart!

    Du har tabt dig over et halvt kilo i denne uge. Det er altså meget værd at kimse af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vi hængte stof op foran alle persiennehuller om aftenen, så der var ikke så meget at komme efter. Men jeg kan jo ikke vide, om jeg har mødt ham på gaden. Fik aldrig et ordentligt kig på hans ansigt i mørket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stakkels mand, han er sikkert blevet traumatiseret for livet ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fanme en klam stodder! Hvor fryd at du lige fik skræmt ham af helvede til.
    (og må jeg have lov at sige en bette ting til O Brothers nuværende statement?: Hørt!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Totalt klam! Og underlig. Gad godt vide, hvad der er gået galt i sådan et liv.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver ved med at dumpe i kronologi